Rådsmøde (land og fisk) 11-13/6-03 - samlenotat
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere
Bilag
Journalnummer
Kontor
400.C.2-0
EU-sekr.
30. maj
2003
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 6. juni 2003 –
dagsordenspunkt
rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 11.-13. juni 2003 –
vedlægges Fødevareministeriets no-
tat om de punkter, der forventes optaget
på dagsordenen.
2
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
8.
kontor
28. maj 2003
FVM nr. 060
AKTUELT NOTAT
Rådsmøde
(landbrug og fiskeri) den 11.-13. juni 2003
1.
2.
3.
4.
5.
Forslag til Rådets forordninger om reformen af den fælles landbrugspolitik
KOM dok. (2003) 23 endelig
Vedtagelse
Side 3
Forslag til Rådets
forordning om forvaltning af fiskeriindsatsen, for så vidt angår
visse
fiskerizoner og visse fiskeressourcer i EF, og om ændring af forordning
(EØF) nr. 2847/93 (Vestlige farvande)
KOM dok. (2002) 739 endelig
Vedtagelse
Side 22
Forslag til Rådets direktiv om EF-foranstaltninger
til bekæmpelse af mund- og
klovesyge og om ændring af direktiv 92/46/EØF
KOM dok. (2002) 736 endelig
Politisk enighed/Vedtagelse
Side 23
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om røgaromaer, som an-
vendes eller er bestemt til anvendelse i eller på fødevarer.
KOM dok.
(2002) 400 endelig
Vedtagelse (a-pkt)
Side 30
Forslag til Rådets
afgørelse om Det Europæiske Fællesskabs tiltrædelse af Codex
Alimentarius-Kommissionen
KOM dok. (2001) 287 endelig
Vedtagelse
(a-pkt.)
3
6.
7.
8.
Side 34
Forslag til
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning
(EF) nr.
999/2001 for så vidt angår udvidelse af perioden med overgangsforan-
staltninger
KOM dok. (2003) 103
Vedtagelse ( a-pkt.)
Side 37
Forslag til Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr.
1255/97,
hvad angår anvendelse af mellemstationer
KOM dok. (2002) 414
endelig
Vedtagelse ( a-pkt.)
Side 39
Forslag til Rådets direktiv om
ændring af direktiv 91/68/EØF med hensyn til
styrkelse af kontrollen med
transport af får og geder
KOM dok. (2002) 504 endelig
Vedtagelse (
a-pkt.)
Side 41
4
NOTAT OM RÅDSMØDE (L ANDBRUG OG FISKERI)
DEN 11.-13.
JUNI 2003
1. Forslag til Rådets forordninger om reformen af den fælles
landbrugspolitik
KOM dok. (2003) 23 endelig
Revideret genoptryk af
aktuelt notat af 15. maj 2003. Ændringe rne er markeret i marginen.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM dok. (2003) 23 af 21. januar 2003
fremsendt forslag til Rådet om
reform af den fælles landbrugspolitik.
Forslagene er oversendt til Rådet den 22. januar 2003.
Forslagene er
fremsat med hjemmel i TEF artikel 36 og 37 og kan vedtages af Rådet med
kvalifice-
ret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.
Nærheds- og
proporti onalitetsprincippet
Der er ikke redegjort for nærheds- og
proportionalitetsprincippet, idet forslaget er et led i den fæl-
les
landbrugspolitik.
Formål og indhold
Det Europæiske Råd traf med Agenda
2000 i 1999 i Berlin beslutning om den finansielle ramme
samt om en reform
af den fælles landbrugspolitik for perioden 2000-2006, idet Kommissionen
samtidig blev anmodet om at udarbejde en midtvejsevaluering i 2002.
Kommissionen fremsendte
ved KOM (2002) 394 af 10. juli 2002 en meddelelse
til Rådet og Europa-Parlamentet om midtvejs-
evalueringen af den fælles
landbrugspolitik.
Kommissionen anfører i forslagene til reform af den
fælles landbrugspolitik, at det er nødvendigt
at gå videre end blot en
midtvejsevaluering af den fælles landbrugspolitik for at leve op til målsæt-
ningerne om et Bæredygtigt Landbrug og Udvikling af Landdistrikterne og
pga. den ramme for
udgifterne til landbruget, der blev fastlagt på Det
Europæiske Råd i 2002 i Bruxelles. Det er i følge
Kommissionen nødvendigt
med et klart perspektiv for den fremtidige udvikling af den fælles land-
brugspolitik. Som det allerede blev indikeret i midtvejsevalueringen, er
det derfor nødvendigt med
yderligere reformtiltag, der kan
·
forbedre EU's landbrugs konkurrenceevne ved blandt andet at gøre intervention
alene til et
sikkerhedsnet
·
fremme et mere markedsorienteret og
bæredygtigt landbrug ved at indføre en afkoblet bedrifts-
støtte
·
sikre en bedre balance mellem støtten og styrke landdistriktsudviklingen gennem
modulation
og udvidelse af de nuværende instrumenter i
landdistriktspolitikken med henblik på fremme af
fødevarekvalitet,
opfyldelse af standarder og forbedring af dyrevelfærd.
5
Cross
compliance
Udbetalingen af den afkoblede støtte samt anden direkte støtte
skal ske på betingelse af, at en ræk-
ke EU-bestemmelser inden for miljø,
dyrevelfærd, fødevaresikkerhedsstandarder (såvel folkesund-
hed som dyre-
og plantesundhed) samt arbejdsmiljø og -sikkerhed overholdes. I et bilag til
forord-
ningen fremgår de direktiver og forordninger, hvori reglerne findes
samt de præcise artikelhenvis-
ninger, som kræves overholdt af landmændene.
Det drejer sig om bestemmelser i i alt 38 direkti-
ver/forordninger, som
hører under flere ministeriers ressort i Danmark.
Endvidere vil udbetalingen
være betinget af 'god landbrugsmæssig stand'. Der er i forslaget udar-
bejdet en EU-ramme for 'god landbrugsmæssig stand', som koncentrerer sig om
jordens beskaf-
fenhed, idet det derudover i øvrigt er medlemsstaterne, som
skal fastsætte den nærmere definition
af begrebet 'god landbrugsmæssig
stand'. Endelig skal medlemsstaterne sikre, at vedvarende græs-
arealer
forbliver vedvarende græsarealer.
De obligatoriske regler, der skal
overholdes af landmanden som betingelse for at opnå støtten ved-
rører
således både den dyrkede og den udyrkede jord.
Hvis ovennævnte regler om
cross compliance ikke overholdes, reduceres eller fortabes støtten i
forhold til, hvor graverende den manglende overholdelse har været, omfanget,
varigheden og even-
tuel gentagelse. Hvis der er tale om uagtsomme
overtrædelser foreslås det, at sanktionen ikke skal
overskride 10 % af
støtten. Sanktionen kan øges til 20 % i gentagelsestilfælde. En forsætlig over-
trædelse skal som minimum medføre 50 % reduktion af støtten og eventuelt
tab af hele støtten i et
eller flere år.
Beløbet, som fremkommer ved
anvendelse af cross compliance skal tilbageføres til landbrugsbud-
gettet
(søjle I) – dog kan medlemsstaterne beholde 20 % af beløbet som kompensation
for udgif-
terne ved opkrævningen.
Degressivitet og modulation
Kommissionen foreslår degressivitet af den direkte støtte med virkning fra
produktionsåret 2006,
således at den omhandlede støtte optjenes i 2006 og
udbetales i regnskabsåret 2007, hvor en ny
aftaleperiode begynder i medfør
af budgetaftalen fra Det Europæiske Råd i Bruxelles i 2002. Der
foreslås en
sats for degressivitet stigende fra 1 % i 2006 til 19 % i 2012. Det fremgår af
forslaget fra
Kommissionen, at stort set alle direkte støtteudbetalinger
omfattes af degressivitet.
Kommissionen foreslår, at en andel af provenuet
skal overføres til landdistriktspolitikken (modula-
tion). Det vil sige fra
1 % i regnskabsåret 2007 stigende til 6 % i regnskabsårene 2012 og 2013. De
resterende midler skal anvendes i søjle I til at dække fremtidige
markedsbehov. Eksempelvis agter
Kommissionen senere i 2003 at fremsætte
reformforslag for sukker, olivenolie, bomuld og tobak -
og sandsynligvis
frugt og grøntsager og vin. Degressivitet og modulation vil ikke gælde for de
nye
medlemsstater, førend indfasningen af de direkte betalinger er nået op
på det normale EU-niveau.
6
Støttebeløb under 5.000 € kompenseres fuldt ud med en
udligningsstøtte. Støttebeløb mellem
5.000 € og 50.000 € kompenseres med en
udligningsstøtte på halvdelen dog reduceret med den del,
der overføres til
landdistriktspolitikken. Dvs. 1 % i produktionsåret 2006 stigende til 6 % i
2011 og
2012. Støttebeløb over 50.000 € kompenseres ikke. Det vil med andre
ord sige, at støttebeløb un-
der 5.000 € fritages for degressivitet,
støttebeløb mellem 5.000 og 50.000 € udsættes for en reduce-
ret
degressivitet og støttebeløb over 50.000 € rammes af fuld degressivitet.
Satser for degressivitet og modulation (Hertil kommer en national reserve på
max. 1%)
Intervaller/årstal
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
- 5.000 €
0,0%
0,0%
0,0%
0,0%
0,0%
0,0%
0,0%
5.000 € - 50.000 €
1,0%
3,0%
7,5%
9,0%
10,5%
12,0%
12,5%
50.000 €
1,0%
4,0%
12,0%
14,0%
16,0%
18,0%
19,0%
Kommissionen forslår, at omfordelingen af midlerne til
landdistriktspolitikken mellem medlems-
staterne sker efter følgende tre
objektive kriterier:
·
landbrugsareal
·
beskæftigelse i
landbrugssektoren
·
BNP pr. indbygger i købekraft.
Kommissionen
foreslår endelig, at både satsen for degressivitet samt den endelige
omfordeling
mellem medlemsstaterne af midlerne til landdistriktspolitikken
skal fastlægges og kunne justeres i
forvaltningskomitéregi. Det vil sige,
at hvis der ikke er kvalificeret flertal imod forslaget, kan
Kommissionen
vedtage forslaget.
Afkoblet støtte
Kommissionen foreslår at indføre en
samlet afkoblet præmie pr. bedrift som indkomststøtte. Den-
ne præmie skal
baseres på historiske betalinger i 2000 til 2002. Beløbet skal imidlertid
justeres og
ajourføres for at tage højde for den fulde implementering af
Agenda 2000 på fx oksekødsområdet
samt de nu foreslåede reformer, hvor fx
hektarstøtten øges. Hertil kommer, at kommende refor-
mer (fx mælk, sukker,
olivenolie og nogle former for frugt og grønt etc.) også vil blive inkluderet i
den afkoblede støtte i takt med, at de gennemføres.
Udbetalingen af den
afkoblede støtte vil være betinget af overholdelse af cross compliance-
betingelserne, jf. afsnittet om cross compliance.
Den afkoblede støtte
skal omfatte alle afgrøder, som indgår i hektarstøttesystemet (korn, durum-
hvede, oliefrø, proteinafgrøder, hørfrø og fibre, hampefibre, græsensilage
og rotationsbrak) såvel
som bælgplanter, kartoffelstivelse, oksekød, mælk,
ris, tørret foder, markfrø og får.
7
For de omfattede produkter vil den nye støtteordning
erstatte al eksisterende (eller nyligt introdu-
ceret) direkte støtte til
producenterne – dog med en række undtagelser:
·
Den nye
højkvalitetspræmie til durum hvede
·
Den nye supplerende betaling til
proteinafgrøder på 55,57 €/ha
·
Den afgrødespecifikke støtte til ris
·
Arealbetaling til nødder
·
Støtte til energiafgrøder
·
Afgrødespecifik støtte til kartoffelstivelse
·
Støtte til tørret
foder, som dog udfases over 4 år
Selvom det nye støttesystem ikke
umiddelbart dækker alle sektorer, vil landmænd som modtager
den nye
afkoblede præmie have mulighed for at dyrke alle afgrøder på deres arealer
inkl. de afgrø-
der, som stadig er dækket af en ikke-afkoblet støtte.
Den afkoblede støtte skal fastsættes førs t på bedriftsniveau og dernæst per
hektar. Den eksakte
beregning af den afkoblede støtte i de enkelte
markedsordninger pr producent fremgår af et bilag
til forslaget. Ved
fastlæggelsen af den afkoblede støtte er der åbnet op for muligheden for at
tage
hensyn til særlige – dog afgrænsede – omstændigh eder, som har
påvirket den enkelte producents
produktion i referenceperioden 2000-02
eller tidligere. Dette gælder blandt andet i tilfælde af ud-
brud af mund-
og klovesyge eller lignende. Medlemslandene kan også tildele midler til
landmænd,
som har startet produktionen efter 31. december 2000, på baggrund
af objektive kriterier. Til dette
formål skal der etableres en national
reserve med midler til udbetaling af afkoblet støtte. Af den
afkoblede
støtte i hvert land skal der allokeres maksimalt 1 % til denne reserve.
Støtten pr bedrift vil dernæst blive fordelt på de hektar jord, som er indgået
i den produktion,
hvorfra støtten i 2000-2002 er oppebåret. Det vil
generelt sige, at der vil være knyttet en støtte til
såvel jord i rotation
som vedvarende græsarealer (dog undtagen arealer med frugt og grønt). Denne
støtte pr hektar benævnes en betalingsrettighed, som vil kunne overføres
til andre producenter
indenfor de enkelte medlemsstater, eller rettigheden
kan arves. Rettigheden kan sælges med eller
uden jord. Hvis der derimod er
tale om leje/bortforpagtning eller en lignende overførsel af støtte-
rettigheden, skal der følge jord med.
Såfremt medlemslandene måtte
ønske det, er der åbnet mulighed for, at betalingsrettigheden (støt-
te/ha)
fastsættes på regionalt eller nationalt niveau i stedet for på bedriftsniveau.
Særlig afkoblet støtte
Producenter, som har modtaget kvæg- og fårepræmier
i referenceperioden eller modtager præmie
for malkekøer fra 2004 uden at
have et areal, eller uden at der har været krav om at anmelde det
foderareal, som disse dyr har brugt, skal have ret til en særlig
støtterettighed, som ikke fordeles på
jorden.
8
Det vil ikke være muligt at overdrage denne rettighed
undtagen i forbindelse med arv. Dog kan en
fåre- eller gedeavler overdrage
rettigheden til en anden fåre/-gedeavler, som også har en sådan
særlig
støtterettighed.
Bedriftsrådgivning
Kommissionen foreslår, at hvert
medlemsland i offentlig eller privat regi skal etablere et rådgiv-
ningssystem med fokus på forvaltningen af jorden og bedriften, således at
reglerne for cross
compliance opfyldes. Det vil være obligatorisk for
professionelle landmænd at deltage i rådgivnin-
gen, mens det står andre
frit for at deltage. Professionelle landmænd definerer Kommissionen som
landmænd, der modtager mere end 15.000 € i direkte støtte pr år eller har en
årlig omsætning på
mere end 100.000 €. Systemet skal starte i 2005, hvor
mindst 15 % af de professionelle skal deltage
i systemet og modtage
rådgivningen. De resterende producenter skal indfases i ordningen i løbet af
de følgende 4 år. Der vil kunne opnås støtte under landdistriktsordningen
til rådgivningsbesøg.
Private udbydere af rådgivning kan komme på tale, men
skal godkendes og myndighederne skal
føre løbende kontrol med
rådgivningsaktiviteterne. Såfremt en landmand ikke vil medvirke til råd-
givningen eller i forbindelse hermed afgiver falske oplysninger, skal der
ske en reduktion af eller
udelukkelse fra den direkte støtte.
Markedsordningerne
Korn
Kommissionen foreslår en nedsættelse af
interventionsprisen (med delvis kompensation), afskaf-
felse af de
månedlige tillæg til interventionsprisen, afskaffelse af intervention for rug,
afskaffelse af
produktionsrestitutioner til stivelse, ændringer i
importbeskyttelsen for hvede og byg samt afskaf-
felse af minimumsprisen
for stivelseskartofler. Forordningen skal ifølge forslaget træde i kraft fra
markedsåret 2004/2005 – dvs. fra 1. juli 2004.
Kommissionen foreslår en
generel nedsættelse af interventionsprisen for korn med 5 % til 95,35
€/t
(fra markedsåret 2004/2005), hvorved det samlede prisfald i forhold til
situationen før 1999
bliver på 20 % som oprindelig foreslået af Kommissionen
ved Agenda 2000. Kompensationen sker
ved, at hektarstøtten øges til 66 €/t
fra 63 €/t. Hensigten med prisnedsættelsen er at holde priserne
på Det
Indre Marked på niveau med verdensmarkedspriserne for at undgå afhængighed af
eksport-
støtte og for at sikre at intervention alene bliver et
sikkerhedsnet. Med det formål at forenkle for-
valtningen af markedet,
forslås endvidere de månedlige tillæg til interventionsprisen fjernet.
Det
Indre Marked for rug er præget af stor ubalance (store interventionslagre),
idet rugen ikke kan
finde afsætning, og enten må sælges til offentlig
intervention eller eksporteres med meget høje eks-
portrestitutioner.
Derfor foreslås interventionsordningen for rug fuldstændig afskaffet. Det er
ens-
betydende med, at der fra markedsåret 1. juli 2004 alene kan opkøbes
blød hvede, durum hvede,
byg, majs og sorghum til offentlig intervention.
Der er dog som hidtil åbnet mulighed for at der,
hvis markedssituationen
gør det nødvendigt, kan træffes beslutning om særlige interventionsforan-
staltninger.
9
Produktionsrestitutioner til stivelse (korn og kartofler)
og visse afledte produkter vil blive afskaffet.
Efter indførelsen af
importkontingenter med faste toldsatser for hvede af lav/middel kvalitet samt
for byg foreslår Kommissionen at tilpasse bestemmelserne vedrørende
importbeskyttelsen. Forsla-
get indebærer, at henvisninger til de
kornarter, hvor der er fastsat importkontingenter, fjernes fra
de hidtidige
bestemmelser om beregning af importtolden, idet disse kornarter nu er underlagt
faste
toldsatser inden for og uden for importkontingenterne. For de øvrige
kornarter forbliver den hid-
tidige beregning af importtolden den samme.
Denne ordning gælder allerede midlertidigt efter to
rådsafgørelser i
december 2002. Desuden drøfter Rådet allerede et forslag om tilpasning af
Rådets
forordning nr. 1766/92 med henblik på at gøre ordningen permanent.
Kartoffelstivelse
Der ydes i dag direkte støtte til producenter af
kartofler bestemt til stivelsesfremstilling. Støtten
ydes for den mængde
kartofler, der medgår til fremstillingen af et ton stivelse. Beløbet er fastsat
til
110,54 €/t. Kommissionen foreslår, at halvdelen af støttebeløbet på
(dvs. 55,27 €/t) inkluderes i
den afkoblede støtte på basis af historiske
leverancer til industrien. Den anden halvdel opretholdes
som en
afgrødespecifik betaling for stivelseskartofler. Desuden er der i dag fastsat
en minimums-
pris for kartofler bestemt til fremstilling af
kartoffelstivelse på 178,31 €/t. Kommissionen foreslår
denne minimumspris
afskaffet.
Durum hvede
For durum hvede foreslås det, at reducere den
eksisterende specifikke støtte fra de nuværende
344,50 €/ha i traditionelle
produktionsregioner til 250 €/ha. Disse betalinger vil i stedet blive in-
kluderet i den afkoblede støtte. Endvidere foreslås det at udfase den
særlige støtte på 138,90 €/ha,
som efter de nuværende regler ydes til andre
regioner end de traditionelle produktionsregioner med
en veletableret
produktion af durum hvede over en treårig periode begyndende i 2004. For at
fremme kvaliteten foreslås der samtidig indført en ny særlig præmie ved
anvendelse til semulje og
pastaproduktion. Præmien vil kunne ydes i
traditionelle produktionsområder til landmænd, som
anvender en vis mængde
certificeret frø af bestemte sorter. Sorterne vil blive udvalgt med henblik
på bedre at imødekomme krav til kvalitet fra forarbejdningsindustrien til
semulje og pastaprodukti-
on. Præmien, som ikke afkobles, foreslås fastsat
til 40 €/ha inden for et maksimalt garantiareal
svarende til det
eksisterende for traditionelle produktionsområder.
Ris
For ris foreslår
Kommissionen en nedsættelse af interventionsprisen (med kompensation), redukti-
on af garantiarealerne og indførelse af mulighed for privat oplagring. Hele
ordningen skal ifølge
forslaget træde i kraft fra markedsåret 2004/2005 –
dvs. fra 1. september 2004.
Kommissionen foreslår en halvering af
interventionsprisen i ét trin til en effektiv støttepris på 150
€/t for
uafskallet ris fra markedsåret 2004/2005. Begrundelsen er, at rismarkedet uden
indgreb, vil
være totalt destabiliseret i slutningen af dette årti primært
pga. effekterne af 'Everything But
Arms'-initiativet og forbrugernes
præference for ris af indica-typen. For at stabilisere producenter-
10
nes indkomst vil der blive ydet en kompensation for
prisfaldet, således at den eksisterende betaling
til producenterne øges fra
52 €/t til 177 €/t. Heraf vil 102 €/t blive integreret i den afkoblede støt-
te, mens de resterende 75 €/t ganget med et historisk referenceudbytte vil
blive betalt som en af-
grødespecifik støtte.
De nationale
garantiarealer vil blive reduceret til niveauet for det gennemsnitlige dyrkede
areal i
årene 1999-2001 eller det nuværende garantiareal – idet det laveste
finder anvendelse. Det er ensbe-
tydende med et mindre garantiareal for
alle producentlande med undtagelse af Spanien, dvs. Frank-
rig, Grækenland,
Italien og Portugal. Sanktionerne ved overskridelse af garantiarealerne
forbliver
uændrede.
Der foreslås indført et system med privat
oplagring, som udløses, når markedsprisen falder under
den effektive
støttepris (150 €/t). Niveauet for støtten til privat oplagring bestemmes efter
forvalt-
ningskomiteprocedure, og mængderne kan fastsættes efter
licitation. Hvis markedsprisen falder
under 120 €/t, kan der træffes
foranstaltninger til offentlige opkøb af ris (intervention).
Importbeskyttelsen forbliver den samme som hidtil, men det præciseres i
forslaget, at Kommissio-
nen har mulighed for at åbne importkontingenter.
Tørret foder
I henhold til de gældende regler ydes der støtte på 68,83
€ pr. tons til kunsttørret foder til en samlet
produktionsmængde på
4.412.400 tons. Danmarks garantimængde er på 334.000 tons, medens den
danske produktion i 2001/2002 kun var på 147.136 tons tørret foder. Til
soltørret foder ydes en
fast støtte på 38,64 €/t til en produktionsmængde
på 443.500 tons. Støtten ydes til forarbejdnings-
virksomhederne.
Kommissionen har i sit forslag taget udgangspunkt i, at den nuværende støtte
til tørret foder reelt
fordeles 50/50 mellem producenter og industrien.
Kommissionens foreslår, at støtten til producen-
terne integreres i den
afkoblede støtte, medens støtten til industrien afvikles ved hjælp af en en-
hedsstøtte over 4 år med en lineær reduktion fra 33 €/t i 2004/05 til 8,25
€/t i 2007/08. De re-
spektive nationale garantimængder for henholdsvis
kunst- og soltørret foder vil blive slået sammen.
Samtidig indføres en
nedre grænse for det maksimale vandindhold i tørret foder på 11 %.
Støtten
til tørret foder, som skal indgå i beregningen af den afkoblede støtte i
Danmark, andrager i
alt 5,424 mio. €. Dette beløb skal fordeles på basis af
den mængde tørret foder, som er produceret
på basis af leverancer fra
landmanden. Arealet fastsættes på basis af de arealer, der i referenceperi-
oden fremgår af de enkelte kontrakter.
Markfrø
Der ydes efter de
gældende regler støtte pr. ton producerede frø af udvalgte frøsorter inden for
en
maksimal garantimængde. Kommissionen foreslår, at støtten til markfrø
bliver integreret i den af-
koblede støtte på baggrund af den enkelte
landmands produktion af markfrø i referenceperioden.
11
Proteinafgrøder
Kommissionen foreslår, at det hidtidige tillæg til hektarstøtten til
proteinafgrøder (ærter, bønner,
lupiner m.m.) på 9,5 €/t opretholdes, idet
den dog omdannes til en afgrødespecifik støtte på 55,57
€/ha, som ikke
afkobles. Støtten ydes inden for et maksimalt garantiareal på 1,4 mio. ha.
Oliefrø
Ved Agenda 2000 blev støtten til oliefrø nedsat gradvist, således
at den fra 2002/03 svarer til hek-
tarstøtten for korn, dvs. 63 €/t.
Kompensationen for prisfaldet på korn vil medføre en forhøjelse
af støtten
for oliefrø svarende til forhøjelsen for korn, dvs. 66 €/t. Oliefrø vil indgå i
den afkoblede
støtte sammen med de øvrige reformafgrøder.
Nødder
Til erstatning for de nuværende foranstaltninger foreslås et 'flat rate'
standardbeløb på 100 €/ha.
Herudover foreslås det, at medlemslandene får
mulighed for at give et nationalt tilskud på op til
109 €/ha, og således
suppleres op til maksimalt 209 €/ha. i alt. Det foreslås, at det maksimale ga-
rantiareal fastsættes til 800.000 ha., som vil blive splittet op i
nationale garantiarealer mellem med-
lemsstaterne. Arealbetalingerne bliver
ikke en del af den afkoblede støtte.
Mælk- og mejeriprodukter
For mælk
foreslås et prisfald på 28,3 % til 22,21 €/100 kg. Prisfaldet gennemføres i 5
etaper i peri-
oden 1. juli 2004-2008. De reducerede priser gælder
herefter, indtil Rådet træffer anden beslutning.
For produkterne smør og
skummetmælkspulver foreslås en asymmetrisk reduktion af interventi-
onspriserne. Interventionsprisen for smør foreslås nedsat med ca. 5x7 %,
svarende til 34,8 % (fra
nu 328,20 €/100 kg til 213,95 €/100 kg), mens
interventionsprisen for skummetmælkspulver fore-
slås nedsat med 5x3,5 %,
svarende til 17,4 % (fra 205,52 €/100 kg til 169,74 €/100 kg).
I forhold
til priserne vedtaget under Agenda 2000 foreslås en uddybning med to yderligere
pris-
nedsættelser, svarende til et samlet yderligere prisfald i målprisen
for mælk på 11,3 %, og en kvote-
udvidelse på 2 % samtidig med at
starttidspunktet fremrykkes med 1 år fra 2005 til 2004. I Agenda
2000 er
endvidere aftalt et lineært prisfald på 15 % gældende for både smør og
skummetmælkspul-
ver.
For smør foreslås, at opkøb til intervention
begrænses til perioden 1. marts til 31. august i de med-
lemsstater, hvor
markedsprisen ligger under 92 % af interventionsprisen. Opkøbsprisen er fastsat
til 90 % af interventionsprisen, hvilket svarer til den nuværende effektive
opkøbspris. Hvis mæng-
den af smør tilbudt til intervention i perioden
overstiger 30.000 t, kan Kommissionen suspendere
opkøbet til fast pris. I
dette tilfælde kan Kommissionen fortsætte med opkøb til intervention gen-
nem licitation. Der er ikke fastsat nogen mindste opkøbspris for opkøb ved
licitation.
12
Der ydes kompensation i form af en præmie og national
konvolut for prisreduktionen beregnet på
samme måde som i Agenda 2000.
Niveauet for kompensationen er uændret i forhold til Agenda
2000. I takt
med mælkereformen inkluderes kompensationen i den afkoblede støtte.
Kompensationen udbetales i forhold til producenternes kvote pr. 31. marts 2004.
I modsætning til
Agenda 2000 foretages, der ikke nogen årlig justering af
præmieberegningen i forhold til den mæl-
kekvote, som er til rådighed på
bedriften den 31. marts i det pågældende kalenderår. Præmiebelø-
bet er
5,75 €/t mælkekvote det første år og gennemføres i 5 etaper i perioden 1. juli
2004-2008,
hvor præmiebeløbet er 28,74 €/t mælkekvote i 2008. Hertil kommer
beløbet i den nationale
konvolut, som for Danmarks vedkommende det første
år udgør 11,5 mio. € (svarende til 2,58 €/t)
og forhøjes i 5 etaper i
perioden 1. juli 2004-2008, hvor beløbet i den nationale konvolut i 2008 vil
være 57,5 mio. €.
Mælkekvoteordningen foreslås forlænget fra 1. april
2008 til 31. marts 2015. De aftalte kvoteforhø-
jelser under Agenda 2000
fremrykkes med 1 år, således at den første forhøjelse af kvoterne gen-
nemføres i kvoteåret 2004/05. Dernæst foreslås mælkekvoten forøget
forholdsmæssigt i alle med-
lemsstater (EU-15) med i alt 2 % fordelt med 1
% i hvert af kvoteårene 2007/08 og 2008/09.
Oksekød
I forhold til
Agenda 2000 er der ikke lagt op til ændringer af markedsordningen for oksekød i
form
af nye mindstepriser og udløsningspriser for privat oplagting og
intervention. Derimod er den di-
rekte støtte i oksekødssektoren omfattet
af afkobling.
Braklægning
Det foreslås, at producenter, som p.t. har en
udtagningsforpligtelse under hektarstøtteordningen
fortsat vil være
forpligtet til at braklægge 10 %, men i en tiårig periode, som betingelse for
modta-
gelse af den afkoblede støtte. Økol ogiske producenter foreslås dog
fritaget for braklægning. 'Små
producenter', som søger støtte til mindre end
20 ha, vil heller ikke være omfattet af braklægnings-
forpligtelsen. Det
udtagne areal vil ikke kunne indgå i rotation, og skal dermed
langtidsbraklægges
fra 2004. Medlemsstaterne vil dog i helt særligt
begrundede tilfælde og især af særlige miljømæssige
årsager kunne tillade,
at landmanden ændrer sine parceller, underlagt braklægningsforpligtelse på
betingelse af, at antallet af hektarer og betingelserne for støtteberettigede
arealer respekteres. Jor-
den skal opretholdes i god agronomisk stand.
Støtte til energiafgrøder
Kommissionen foreslår en ny støtte, en
'CO2-kredit' – til dyrkning af energiafgrøder. Støtteni-
veauet foreslås
til 45 €/ha til energiafgrøder for et maksimalt garantiareal på 1,5 mio.
hektar, og vil
kun blive ydet til producenter, som har indgået kontrakt med
en forarbejdningsvirksomhed, med-
mindre forarbejdningen foretages af
landmanden selv på dennes ejendom. Støtten er ikke omfattet
af afkobling.
Den 31. december 2006 skal Kommissionen afgive en rapport til Rådet om imple-
menteringen af støtteordningen, eventuelt ledsaget af forslag, som tager
hensyn til implementerin-
13
gen af EU's initiativ vedrørende
biobrændstoffer. Forslaget skal ses i lyset af, at den nuværende
ordning
med adgang til at dyrke non food afgrøder på udtagne arealer fjernes.
Kontrol
De eksisterende bestemmelser om integreret kontrol videreføres
stort set uændret, idet kontrollen
dog skal fokusere mere på arealerne. På
grund af introduktionen af den afkoblede støtte skal der
dog udarbejdes nye
supplerende regler.
Landdistriktspolitik
Kommissionen foreslår
ændringer af Rådets forordning nr. 1257/1999 med henblik på en styrkelse
af
landdistriktspolitikken, idet der under landdistriktsprogrammet vil kunne ydes
støtte til en række
nye indsatsområder. De nye støtteområder retter sig mod
landmændene og omfatter støtte til:
· opfyldelse af standarder,
·
forbedring af fødevarekvalitet,
· forbedring af dyrevelfærd og
·
etablering af rådgivningssystemer og kvalitetsordninger.
Derudover foreslår
Kommissionen mindre præciseringer og tilpasninger for en række foranstalt-
ninger vedrørende efteruddannelse, forbedringsordningen og
miljørestriktioner. For så vidt angår
skovbrug, foreslår Kommissionen, at
der kan ydes medfinansiering til statslig skovrejsning og til
forbedring af
økologisk eller social værdi i statens skove.
Kommissionens forslag skal
ses i sammenhæng med de forenklingsforslag, der har været behandlet
i
forvaltningskomiteregi vedrørende især procedurer for forelæggelse af ændringer
til de nationale
programmer. Disse forenklinger vil lette den praktiske
gennemførelse af nye indsatsområder.
Opfyldelse af standarder
Der
foreslås tilføjet et nyt kapitel om 'opfyldelse af standarder' med mulighed for
·
at yde midlertidig, degressiv støtte for at hjælpe landmænd med
indførelse af standarder, der er
krævet i fællesskabsregulering inden for
miljø, dyre- og plantesundhed, dyrevelfærd og ar-
bejdsmiljø. Målet er at
tilskynde til hurtigere gennemførelse af EU-krav. Der vil kunne ydes til-
skud til nye EU-krav i op til 5 år efter, at disse er gjort obligatoriske.
Der vil endvidere i 5 år
kunne ydes støtte til opfyldelse af eksisterende
EU-direktiver, som ikke er gennemført i med-
lemslandet inden for den
gældende frist. Der vil ikke kunne ydes støtte til landmænd i med-
lemslande, der har gennemført gældende direktiver i national lovgivning. Det
samlede tilskud
pr. bedrift kan ikke overstige 10.000 € det første år.
·
endvidere begrænses mulighederne for at indregne investeringer ved
fastsættelse af den årlige
støtte under MVJ-ordningerne.
Fødevarekvalitet
Kommissionen foreslår også et nyt kapitel om
'fødevarekvalitet', hvor der gives mulighed for
14
·
at give landmænd støtte for frivillig deltagelse i
EU- eller nationalt baserede kvalitetsordninger,
oprindelsesordninger og
økologiordningen. De EU-tilskudsberettigede kvalitetsordninger
fremgår af
forslaget og omfatter certificeringsordningerne for økologiske fødevarer,
fødevarer
med geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser, fødevarer
med specificitetsattestering
og kvalitetsvin. Derudover vil der kunne ydes
støtte under nationale kvalitetsordninger, der er
underlagt særlige
produktionsmetoder og produktspecifikationer, har bindende produktspecifi-
kationer, som kontrolleres, er åbne for alle producenter, er transparente og
sikrer sporbarhed
og endelig svarer til markedets muligheder. Der vil blive
tale om en fast årlig støtte pr. bedrift
på maksimalt 1.500 €/bedrift i op
til 5 år.
·
give støtte via producentsammenslutninger til information
om og markedsføring af produkter
under ovennævnte EU- og nationale
kvalitetsordninger. Støtte kan gives til information, pro-
motion og
markedsføring og kan udgøre op til 70 % af de tilskudsberettigede
projektudgifter.
·
Ophævelse af Rådets forordning 2826/2000 af 19.
december 2000 om oplysningskampagner
og salgsfremstød for
landbrugsprodukter på det indre marked.
Udvidelse af miljøvenligt jordbrug
med forbedring af dyrevelfærd
Formålet er at tilskynde landmændene til at
implementere høje dyrevelfærdsstandarder, som ligger
ud over de lovbefalede
minimumskrav. Der er ikke nogen nærmere præcisering af indholdet af
denne
udvidelse af kapitlet om miljøvenligt jordbrug. Det fremgår dog, at
omkostninger til investe-
ringer – bortset fra ikke-afkastgivende
investeringer - ikke kan inkluderes i grundlaget for bereg-
ning af tilskud
under forordningsafsnittet om miljøvenligt landbrug. Støtteloftet foreslås
fastsat til
500 € pr. dyreenhed.
Særlige landdistriktsforanstaltninger
(artikel 33)
Kommissionen foreslår at udvide det eksisterende kapitel om
generel landdistriktsudvikling (artikel
33) til at omfatte tilskud til
etablering af systemer for bedriftsrådgivning og kvalitetsordninger.
Derudover foreslås støtte til 'management of integrated rural development
strategies by local part-
nerships' føjet til listen under artikel 33.
Bedriftsrådgivning
Som tidligere omtalt foreslår Kommissionen, at der
etableres en bedriftsrådgivning, hvor man spe-
cificerer de elementer, der
vil kunne opnå støtte i forbindelse med etablering og brug af bedrifts-
rådgivningen. Vigtige rådgivningsområder vil være miljø, fødevaresikkerhed,
plante- og dyresund-
hed, dyrevelfærd og arbejdsmiljø. Der kan ydes støtte
op til 1.500 € per bedriftsrådgivning, dog
maximalt 80 % af de
støtteberettigede udgifter.
Kompromis
Der er endnu ikke fremlagt noget
kompromis på baggrund af forhandlingerne i foråret 2003, idet
Kommissionen
og det græske formandskab holder kortene meget tæt ind til kroppen. I lyset af
det
seneste rådsmøde (landbrug og fiskeri) og de afholdte high level møder
på embedsmandsniveau
tegner der sig følgende billede af medlemsstaternes
ønsker. Et kompromisforslag forventes tidligst
fremlagt på rådsmødet
(landbrug og fiskeri) den 11.-13. juni 2003.
15
Med hensyn til forslaget om cross compliance ønsker et
flertal af medlemsstater at afgrænse cross
compliance til de regler, der
direkte berører landmanden. Eventuelt kombineret med at visse cross
compliance regler indfases første år, mens andre grupper kommer til de
efterfølgende år. Endvide-
re er der opbakning til at fastholde de
nuværende nationale kontrolordninger frem for at anvende
5% IACS-kontrol.
Forslaget om degressivitet og modulation er drøftet, og der har været
fortalere for både at afskaffe
bundgrænsen på 5.000 € (dvs. flat rate
reduktion) eller at forhøje bundgrænsen til 10.000 €. Gene-
relt er der dog
opbakning til modulation, mens degressivitet umiddelbart afvises af en række
med-
lemsstater. Med hensyn til omfordeling af modulationsmidlerne til
søjle II er der uenighed mellem
medlemsstaterne, hvor en række
medlemsstater er imod omfordeling, mens flere andre støtter om-
fordelingen
efter de objektive kriterier. Hertil kommer, at nogle medlemsstater fremhæver,
at det
fortsatte krav om national medfinansiering ikke er rimeligt. Alle
medlemsstater er imod at tildele
Kommissionen kompetence til i en
forvaltningskomitéprocedure at ændre satserne for degressivitet
og
modulation.
Forslaget om afkobling er det mest centrale element i reformen
af den fælles landbrugspolitik, og
der hersker fortsat stor usikkerhed om
muligheden for et kompromis. Umiddelbart har muligheden
for delvis
afkobling af den animalske sektor været drøftet som et kompromis. Endvidere har
en
række medlemsstater ønsket større fleksibilitet i forslagets artikel 58
med hensyn til muligheden for
en regional enhedsarealstøtte i stedet for
den af Kommissionen foreslåede bedriftsstøtte. En yder-
ligere
fleksibilitet i artikel 58 kunne blandt andet omfatte muligheden for at
definere en medlems-
stat som en region med en enhedsarealstøtte,
muligheden for at binde støtten til jorden frem for
støtterettigheder samt
anvendelsen af en skæringsdato som reference i stedet for produktionsårene
2000-2002 som reference.
Forslaget om bedriftsrådgivning ønskes generelt
erstattet af en frivillig ordning.
Forslaget om reduktion af
interventionsprisen for korn samt afskaffelsen af de månedlige tillæg har
umiddelbart begrænset opbakning. Der er bred enighed om behovet for at gøre
noget ved proble-
merne med rug, men kun begrænset opbakning til
afskaffelse af interventionsordningen.
Der er generelt afvisning af
forslaget om afskaffelse af produktionsrestitutionen til kartoffelstivelse,
idet man ønsker at bevare instrumentet til en markedssituation, hvor der
(modsat i øjeblikket) er
væsentligt højere råvarepriser i EU sammenlignet
med verdensmarkedet. For så vidt angår en af-
grødespecifik støtte til
stivelseskartofler, ønsker flere medlemsstater en nærmere analyse af niveauet
for denne støtte.
Forslaget vedrørende en kvalitetspræmie til
durumhvede finder umiddelbart støtte af et flertal
blandt medlemsstaterne,
idet der dog er flere af disse der mener, at præmien ikke er tilstrækkelig til
at kompensere for reduktionen i den direkte støtte til durumhvede. Enkelte
andre medlemsstater
16
har givet udtryk for, at det er markedskræfterne, der
skal sørge for betaling for kvalitet, hvorfor
disse medlemsstater ikke
støtter en koblet kvalitetspræmie til durumhvede.
Med hensyn til forslaget
om reform af markedsordningen for ris er der bred enighed om nødven-
digheden af en reform af markedsordningen for ris, men uenighed om midlerne.
En række med-
lemsstater støtter reduktionen af interventionsprisen som
foreslået af Kommissionen. Endvidere
finder visse medlemsstater, at
kompensationen for prisreduktionen er for stor, hvorimod andre
ønsker
højere kompensation for at sikre fortsat produktionstilskyndelse.
Forslaget
om en udfasning af markedsordningen for tørret foder finder kun begrænset
støtte. Der-
imod er flere medlemsstater imod forslaget, da de mener, at
det vil være et dødsstød for industrien
og skabe yderligere mangel på
protein i EU. Andre medlemsstater erkender behovet for en udfas-
ning af
støtten, men ønsker en længere tilpasningsperiode.
Der er umiddelbart
opbakning til forslaget om afkobling af støtten til markfrø.
For så vidt
angår forslaget om proteinafgrøder, støtter et flertal umiddelbart den
afgrødespecifikke
støtte, idet der dog er flere lande, der ønsker yderligere
at tilskynde produktionen af proteiner. En-
kelte lande er skeptiske over
for den afgrødespecifikke støtte til proteiner.
Forslaget om nødder møder
modstand både fra medlemsstater, der finder, at der ikke skal være
støtte
til nødder i søjle I samt medlemsstater, der finder at støtten – særlig EU's
andel – er for lille.
Med hensyn om forslaget om yderligere reformer af
mælk tegner der sig umiddelbart et flertal for
at forlænge
mælkekvoteordningen til 2014/2015 uden yderligere prisfald dog eventuelt med en
skævvridning af de i Agenda 2000 aftalte prisfald.
Med hensyn til
braklægning tegner der sig et flertal for at fastholde braklægningen i sin
nuværende
form, da der umiddelbart ikke er opbakning til Kommissionens
forslag.
Med hensyn til forslaget om energiafgrøder har flere medlemsstater
forholdt sig skeptisk for så vidt
angår forslagets effekt for sekundære
biobrændstoffer og for flerårige afgrøder. Flere lande finder
ligeledes, at
forslaget bør ses i sammenhæng med forslaget om braklægning. Andre
medlemsstater
ønsker et højere støtteniveau og flere af disse lande ønsker
også et højere garantiareal.
Medlemsstaterne er generelt positive over for
at styrke landdistriktspolitikken, men der er generel
skepsis vedrørende
den manglende finansiering og manglende overordnede forenkling i forslaget.
Den overordnede generelle holdning til fødevarekvalitet er, at det er
rigtigt at styrke fødevarekvali-
teten under forordningen. For så vidt
angår information om og markedsføring af fødevarekvalitet,
er diskussionen
præget af sammenhængen til ophævelse af de nugældende regler. Vedrørende det
nye kapitel om standarder er medlemsstaterne delt i to – de der går ind for
at yde støtte til opfyldel-
se af eksisterende standarder – og de der er
imod. Vedrørende støtte til dyrevelfærd og etablering
17
af rådgivningssystemer og kvalitetsordninger er den
generelle holdning som udgangspunkt positiv.
Flere medlemsstater efterlyser
et særskilt kapitel vedrørende støtte til dyrevelfærd. Endvidere over-
vejer Kommissionen at trække forslaget om støtte til opfyldelse af
eksisterende standarder tilbage,
såfremt der er flertal for det.
Udtalelser
Europa-Parlamentets landbrugsudvalg vedtog den 21. maj 2003 en
række udvalgsbetænkninger om
forslagene til reform af den fælles
landbrugspolitik. Disse betænkninger forventes at komme til
afstemning i
Europa-Parlamentet primo juni 2003. Landbrugsudvalget støtter en delvis
afkobling
og en forenkling af det direkte støttesystem. Landbrugsudvalget
afviser degressivitet, men støtter
modulation med en bundgrænse på 7.500 €
samt med en lavere grad af modulation i ugunstigt stil-
lede områder.
Landbrugsudvalget afviser generelt yderligere reformer af de foreslåede
markeds-
ordninger.
Gældende dansk ret
De nugældende forordninger om
de enkelte markedsordninger er umiddelbart gældende ret i
Danmark. I det
omfang, der er mulighed for supplerende nationale regler, er disse foretaget
med
hjemmel i lov om administration af Det europæiske Fællesskabs
forordninger om markedsordnin-
ger for landbrugsvarer m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 285 af 8. maj 2002 (Bemyndigelsesloven).
Landdistriktsforanstaltningerne på landbrugsområdet er gennemført ved lov nr.
338 af 17. maj
2000 om støtte til udvikling af landdistrikterne
(landdistriktsstøtteloven).
Skovbrugsforanstaltningerne på landbrugsområdet
er gennemført ved skovloven, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 959 af 2. november
1996.
Konsekvenser
Beskyttelsesniveauet skønnes at blive forbedret
grundet den bedre integration af fødevaresikkerhed
og –kvalitet,
dyrevelfærd og miljø i den fælles landbrugspolitik.
Kommissionen har fået
udarbejdet 2 analyser af konsekvenserne af forslagene til reform af den
fælles landbrugspolitik i forhold til status quo med Agenda 2000.
Der
forudses, at der vil ske et fald i kornproduktionen på 2% i EU-15 som følge af,
at der vil ske
en stigning arealer anvendt til energiafgrøder og frivillig
braklægning, samt på grund af den generel-
le omlægning af støtten. Arealet
anvendt til henholdsvis rug og durumhvede vil falde med 10%.
Arealer
anvendt til produktion af oliefrø til fødevarer vil falde, mens energiafgrøder
vil stige til 0.8-
0,9 mio. ha tidligere anvendt til korn. Frivillig
braklægning vil stige til 0,7 mio. ha.
Afkobling vil generelt medføre en
ekstensivering af produktionssystemerne. Oksekødsproduktion i
EU-15 vil
falde med 2,7% på mellemlang sigt, hvilket vil medføre en prisstigning på 7%
frem til
2009. Oksekødseksporten fra EU-15 vil falde med 26%. Højere priser
på oksekød og fårekød vil
18
øge konkurrencedygtigheden i produktionen af svinekød og
fjerkræ, der vil opleve en mindre stig-
ning i både produktion og forbrug.
Forslaget om yderligere reform af mælkesektoren vil medføre en stigning i
produktion på 2% i
2009 svarende til stigningen i mælkekvoterne. Prisen på
smør forventes at falde med 23% frem til
2009 som følge af prisfaldet. Med
lavere interventionspriser vil smørproduktionen falde på
mellemlang sigt.
Dette vil endvidere medføre et fald i eksporten fra EU-15 på 18%. Produktionen
af ost og friske mejeriprodukter vil nyde fordel af de lavere mælkepriser
som følge mindre
ensitament til smørproduktion. Dette vil et udfylde den
større efterspørgsel efter netop disse
produkter. Produktionen af
skummetmælkspulver vil falde som følge af faldet i smørproduktionen,
og der
vil være et fald i forbruget og eksporten af skummetmælkspulver.
Konsekvensen af reformforslagene på indkomsten i landbrugssektoren (i forhold
til antallet af be-
skæftigede i landbruget) vil i 2009 være et mindre fald
på 0,1%, hvilket dog fortsat er 8,5% højere
end i 2001. Der vil være
forskel mellem de forskellige sektorer, hvor der vil være en ufordelagtig
udvikling i mælkesektoren og produktionen af oliefrø, mens den samlede
kødsektor vil opleve en
fordelagtig indkomstudvikling.
Ifølge
Kommissionens konsekvensanalyser vil reformforslagene medføre en forbedring af
perspek-
tiverne for landbrugssektoren i et udvidet EU-25. Afkobling vil
medføre samme konsekvenser som
i EU-15, idet produktionsvalget vil afhænge
af efterspørgslen på markedet frem for støtteniveauet.
I den nye
medlemsstater vil reformforslagene være med til at sikre indkomststigningerne
som følge
af udvidelsen.
En vedtagelse af forslagene vil have
lovgivningsmæssige konsekvenser.
Ifølge forslaget vil en finansiel
styrkelse af landdistriktspolitikken ikke ske før ved udløbet af inde-
værende programperiode i 2006. Forslaget til ændrin g af
landdistriktsforordningen har således ikke
på kort sigt statsfinansielle
konsekvenser. Ved en uændret national finansiering af landdistriktspro-
grammet vil der som følge af introduktion af nye indsatsområder imidlertid
kunne opstå behov for
at omprioritere programmets indsatsområder. Budgettet
knyttet til Rådets forordning nr.
2826/2000 bortfalder ved ophævelsen af
forordningen.
I 2006 skønnes der ifølge Direktoratet for FødevareErhverv i
Danmark at være 22.400 landmænd,
der modtager under 5.000 € i direkte
støtte, 33.100 landmænd, der modtager mellem 5.000-50.000
€ og 4.100
landmænd, der modtager over 50.000 €. Skønnet er baseret på de nuværende
bedrifts-
størrelser, og der må over tid forventes en strukturudvikling mod
større bedrifter. Endvidere vil
yderligere reformer af sukker og mælk hæve
den direkte støtte.
Provenuet fra modulation foreslås omfordelt efter
objektive kriterier, hvilket i Kommissionens
beregninger vil medføre en
dansk andel på 1,7%. Dette skal ses i forhold til, at Danmark ifølge
Kommissionens skøn bidrager med ca. 3,3% af modulationsmidlerne. Kommissionens
skøn afvi-
19
ger minimalt fra Fødevareministeriets skøn for provenuet
ved degressivitet og modulation i Dan-
mark.
Kommissionens skøn for
provenu ved degressivitet/modulation i Danmark (mio. €)
Årstal
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
Provenu modulation
7,4
15,5
24,4
32,5
40,7
48,8
48,8
Provenu
degressivitet
0,0
8,6
40,7
45,3
49,8
54,3
58,8
Samlet provenu
7,4
24,1
65,1
77,8
90,4
103,1
107,6
Omfordeling modulation: 1,7%
3,8
8,0
12,4
16,6
20,7
24,8
24,8
Der vil være statsfinansielle konsekvenser ved en
eventuel national medfinansiering af midlerne,
der tilføres søjle II via
modulationen. De modulerede midler anvendes i det efterfølgende regn-
skabsår. Ved en eventuel national medfinansiering på 50% vil det medføre
udgifter svarende til de
til Danmark omfordelte modulationsmidler. Det vil
sige 28,3 mio. kr. i 2007 stigende til 184,8 mio.
kr. i 2012 og 2013. Den
nationale medfinansieringsgrad afhænger dog af den nye landdistriktspoli-
tik fra 2007.
Der vil eventuelt være samfundsøkonomiske konsekvenser
som følge af allokeringen af de via
degressiviteten genererede midler.
En vedtagelse af forslagene vil have ikke ubetydelige statsfinansielle
konsekvenser grundet øgede
administrative omkostninger til for eksempel
kontrol af cross-compliance bestemmelserne. En
vedtagelse af forslagene vil
således eksempelvis medføre ikke ubetydelige statsfinansielle konse-
kvenser til blandt andet IT-udvikling af et nyt sagsbehandlingssystem, som
vurderes at få langt
større kompleksitet end de nuværende systemer. Et nyt
sagsbehandlingssystem skal således som
minimum kunne håndtere: Rettigheder,
ansøgninger, kontrol og udbetaling af koblet og afkoblet
støtte, modulation
og degressivitet af direkte støtte samt national reservere. Systemet skal
endvide-
re kunne kommunikere med allerede eksisterende systemer og endelig
kunne kontrollere overhol-
delse af cross-compliance betingelserne. Efter
et første meget foreløbigt skøn baseret på det fore-
liggende forslag vil
udgiften til udvikling m.v. af dette system være i størrelsesordenen 140-210
mio. kr.
Kommissionen anfører, at forslagene i EU-15 vil medføre en
skønnet besparelse på 337 mio. € i
regnskabsåret 2006 på EU's
landbrugsbudgettet (søjle I) og 186 mio. € i 2010. Dette følger af, at
Kommissionen antager, at besparelser af forslagene vedrørende markedsordninger
er større end de
ekstra udgifter til direkte støtte, der er skønnet til 729
mio. € i 2006 og 1.610 mio. € i 2010. For de
nye medlemslande skønner
Kommissionen, at der vil være en merudgift i søjle I på 88 mio. € i
regnskabsåret 2010, der stiger til 241 mio. € i 2013, som følge af den gradvise
indfasning af den
direkte støtte. For at holde udgifterne under
budgetloftet vedtaget på Det Europæiske Råd i Bru-
xelles i 2002 for søjle
I i de 25 medlemsstater foreslår Kommissionen, degressivitet fra regnskabs-
året 2007 i EU-15.
20
Kommissionens skøn over udgifter i EU-25 i søjle I (mio.
€)
Årstal
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
EU-25 loft
42.979
44.474
45.306
45.759
46.217
46.679
47.146
47.617
48.093
48.574
EU-25 udgift
41.681
43.642
44.395
45.156
46.123
47.568
48.159
48.805
49.451
50.099
Heraf EU-15
41.320
41.339
41.746
42.183
42.802
43.569
43.513
43.513
43.513
43.513
Heraf EU-10
361
2.303
2.649
2.973
3.321
3.999
4.646
5.292
5.938
6.586
Margin
1.298
832
911
603
94
-889 -1.013 -1.188 -1.358 -1.525
Degressivitet
Heraf søjle II
228
228
751
475
2.030
741
2.420
988
2.810
1.234
3.200
1.481
3.343
1.481
Ny margin
1.298
832
911
603
370
400
419
388
361
337
Høring
§2-udvalget (landbrug) vil blive hørt om
de enkelte delelementer i takt med, at disse behandles i
Rådet (landbrug og
fiskeri). Udvalget havde på baggrund af foreløbige oplysninger en drøftelse af
de forventede forslag på mødet den 15. januar 2003 og har desuden drøftet
forslaget den 5. februar
2003, den 5. marts 2003, den 26. marts 2003 og
senest den 8. maj 2003. En række organisationer
har endvidere fremsendt
skriftlige bemærkninger til forslaget.
Landbrugsraadet har fremhævet, at
der er så store og uafklarede spørgsmål og problemer i forhold
til
Kommissionens forslag, at man finder forslaget uacceptabelt i sin nuværende
form. Landbrugs-
raadet ønsker en mere enkel reform, som vil stille
landmændene mere ensartet. Landbrugsraadet
understregede, at forslagets
fremsættelse var dårligt timet både i forhold til WTO-forhandlingerne
og i
forhold til Agenda 2000. Man anser ikke den 1. januar 2004 som en realistisk
dato for gennem-
førelse af forslaget og påpegede behovet for at fortage
sektoriale konsekvensanalyser. Den uklare
situation om den fremtidige
udformning af støtteordningerne skaber problemer i branchen, idet
landmændene blandt andet er tilbageholdende med at handle med jord. Vedr.
afkobling har Land-
brugsraadet fremført ikke at kunne acceptere
afkoblingen i den nuværende form, herunder tilknyt-
ningen til personen
frem for jorden. Landbrugsraadet foretrak i stedet gradvise nedskæringer
(degressivitet). Især konsekvenserne for oksekødssektoren samt frugt- og
grøntsagssektoren be-
kymrede Landbrugsraadet, som ønskede, at man fra
dansk side skulle arbejde for en fremadrettet
ikrafttrædelse. Endvidere er
Landbrugsraadet skeptisk over for Kommissionens forslag til en re-
form af
mejeripolitikken. Vedr. cross compliance var Landbrugsraadet især skeptisk
overfor det
element, at den enkelte landmand skulle kunne gøres ansvarlig
for forhold, der ikke direkte kunne
tillægges landmanden, fx i forbindelse
med opfyldelse af krav i nitratdirektivet og habitatdirektivet.
Landbrugsraadet fremhævede, at det af hensyn til landmændenes retssikkerhed er
en forudsætning,
at cross compliance byggede på ensartede og fælles regler
samt med en klar kontrol. Man under-
stregede, at cross compliance åbenbart
skulle opfattes som en efterfølgende sanktion og ikke en
støttebetingelse.
Landbrugsraadet fremhævede, at det var vigtigt, at der i Danmark var de nødven-
dige nationale midler til at medfinansiere foranstaltningerne under søjle
II. Endeligt understregede
Landbrugsraadet, at det med hensyn til
bedriftsrådgivning var vigtigt at anvende de allerede eksiste-
rende
nationale systemer blandt andet for at sikre, at bedriftsrådgivningen blev
etableret så enkelt
og billigt som muligt.
21
Landbrugsraadet har efterfølgende fremført, at afkobling
kan accepteres, hvis der sker en delvis
afkobling af den animalske sektor
med maksimalt 25%.
Dansk Kvæg støttede Landbrugsraadets bemærkninger og
tilføjede, at man ikke kunne støtte det
asymmetriske prisfald for fedt
overfor protein, idet smørprisen i Danmark er højere end i andre
lande.
Vedr. afkobling har Dansk Kvæg anført, at det ville medføre alvorlige
konsekvenser for den
danske kvægsektor, hvorfor Dansk Kvæg var meget
skeptiske over for forslaget. Afkoblingen bur-
de afvente reformer af de
enkelte markedsordninger, resultatet af WTO-forhandlingerne (navnlig
den
blå boks) og tillige afspejle graden af markedsorientering inden for de enkelte
sektorer. Dansk
Kvæg understregede, at en eventuel dansk holdning om
afskaffelsen af mælkekvoterne burde over-
vejes nøje, da det ville have
stor betydning for hele kvægsektoren. Vedr. cross compliance fremhæ-
vede
Dansk Kvæg, at det var vigtigt ikke via skrappe krav at binde
landbrugssektoren.
Kødbranchens Fællesråd anførte blandt andet, at den
manglende afklaring om afkobling af den
direkte støtte allerede nu skaber
usikkerhed ved produktionen af handyr grundet den lange produk-
tionstid.
FødevareIndustrien støttede grundlæggende Kommissionens forslag til reform
af den fælles land-
brugspolitik og fandt det positivt, at Kommissionens
konsekvensanalyser tilsyneladende viste, at
forslagene var forsvarlige og
uden alvorlige konsekvenser. Det ville selvfølgelig være nødvendigt at
se
nærmere på særligt følsomme sektorer, såsom oksekød og kartoffelstivelse.
FødevareIndustrien
tilkendegav støtte til afkobling.
Dansk Landbrug
påpegede, at omlægningen i landdistriktspolitikken ikke harmonerer med de øvri-
ge initiativer på miljøområdet (eksempelvis habitat- og
vandrammedirektivet), samtidig med at der
bør sikres national
medfinansiering, idet rammerne i dag ikke anvendes fuldt ud grundet manglen-
de national medfinansiering. Vedr. cross compliance tilkendegav Dansk
Landbrug en positiv hold-
ning under forudsætning af, at en gennemførelse
sker på EU-plan ud fra principperne ligestilling,
retssikkerhed,
proportionalitet, og endelig at reglerne skal være lette at administrere. Vedr.
landdi-
striktsforordningen fremhævede Dansk Landbrug vigtigheden af, at
der over for Kommissionen
bliver rejst en lang række spørgsmål til
afklaring og afgrænsning af de enkelte punkter i det
fremlagte
ændringsforslag, og at man fra dansk side fortsat arbejder for at gøre løbende
rådgivning
og innovation tilskudsberettiget under
landdistriktsforordningen. Konkret fandt Dansk Landbrug,
at det bør sikres,
at der ikke udbetales tilskud til opfyldelse af gældende standarder, at tilskud
til
certificerede kvalitetsprodukter bliver tilrettelagt så også danske
produkter vil blive omfattet heraf,
at Kommissionen udmelder klare
kriterier for, hvilke dyrevelfærdsinvesteringer, der vil kunne opnå
støtte
under ordningen for miljøvenlig jordbrug og at driften af systemer til
bedriftsrådgivning støt-
tes.
22
Danmarks Naturfredningsforening udtrykte skuffelse over,
at ambitionen for modulation er blevet
mindre i forhold til Kommissionens
meddelelse i juli 2002. Danmarks Naturfredningsforening
støttede afkobling
som en måde at afskaffe den blå boks på.
Dansk Erhvervsgartnerforening og
Dansk Erhvervsfrugtavl understregede de store problemer, der
ville være for
de nuværende prod ucenter af frugt og grøntsager i forhold til en afkobling,
hvor
frugt og grøntsager ikke var omfattet.
Økologisk Landsforening
støttede forslaget om afkobling og hilste forslaget om økologiske land-
mænds fritagelse fra braklægning velkomment.
Mejeriforeningen
understregede, at en forudsætning for afvikling af mælkekvoterne var fuld kom-
pensation, men Kommissionens forslag lagde kun op til en kompensation på 50
%. Derfor var
Mejeriforeningen umiddelbart imod Kommissionens forslag samt
en eventuel afskaffelse af mæl-
kekvoterne allerede fra 2008.
Mejeriforeningen udtrykte endvidere bekymring for konsekvenserne
af
forslaget om afkobling.
Tidligere forelæggelse for Folketingets
Europaudvalg
Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg
den 23. maj 2003, 23. marts 2003, 14.
marts 2003 samt den 14. februar 2003
i forbindelse med forelæggelse af rådsmøder (landbrug og
fiskeri) den 26. -
27. maj 2003, 7. - 8. april 2003, 17. - 18 marts 2003 og den 20. februar 2003,
jf.
aktuelt notat af 15. maj 2003, 28. marts 2003, 7. marts 2003 og 6.
februar 2003. Det forventede
indhold af de juridiske tekster blev forelagt
Folketingets Europaudvalg den 24. januar 2003 i
forbindelse med
forelæggelse af rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 27. - 28. januar 2003, jf.
aktuelt
notat af 17. januar 2003.
Kommissionens oprindelige meddelelse
om midtvejsevalueringen af den fælles landbrugspolitik af
10. juli 2002 har
været forelagt Folketingets Europaudvalg ved grundnotat den 23. juli 2002 og 3.
september 2002. Meddelelsen har været forelagt Folketingets Europaudvalg
den 12. juli 2002 i
forbindelse med forelæggelse af rådsmøde (landbrug og
fiskeri) den 15. juli 2002, jf. aktuelt notat af
5. juli 2002. Sagen har
endvidere været forelagt Folketingets Europaudvalg den 20. september
2002,
den 11. oktober 2002 og den 20. november 2003 i forbindelse med forelæggelse af
rådsmøde
(landbrug og fiskeri) den 23.-24. september 2002 og 14.- 15.
oktober 2002, jf. aktuelt notat af 13.
september 2002 og 3. oktober 2002.
Meddelelsen har senest været forelagt den 20. november 2002
i forbindelse
med forelæggelse af rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 27- 29. november 2002,
jf.
aktuelt notat af 14. november 2002.
23
2.
Forslag til Rådets forordning om forvaltning af
fiskeriindsatsen, for så vidt
angår visse fiskerizoner og visse
fiskeressourcer i EF, og om ændring af for-
ordning (EØF) nr. 2847/93
(Vestlige farvande)
KOM dok. (2002) 739 endelig
Revideret genoptryk af
aktuelt notat af 15. maj 2003. Ændringe rne er markeret i marginen.
Baggrund
Kommissionen fremlagde på Rådsmødet den 16.-20 december 2002
ovennævnte forslag. Forslaget
er formelt oversendt til Rådet den 19.
december 2002.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og kan
vedtages af Rådet med kvalificeret flertal
efter høring af
Europa-Parlamentet.
Nærheds- og proporti onalitetsprincippet
Forslaget
vedrører gennemførelsen af EU's fælles fiskeripolitik.
Formål og indhold
Baggrunden for forslaget er, at overgangsordningerne i forbindelse med
Spaniens og Portugals
tiltrædelse udløb den 31. december 2002, og at Rådets
juridiske tjeneste har vurderet, at
reguleringen af fiskeriindsatsen i de
vestlige farvande (ICES-områder Vb og VI-X), som er
etableret i Rådets
forordninger nr. 685/95 og 2027/95, bortfalder i det omfang, den er afledt af
Tiltrædelsesakten for Spanien og Portugal og indebærer en
forskelsbehandling af medlemsstaterne.
Forslaget tager sigte på at
garantere en stabil fiskeriindsats i de vestlige farvande på grundlag af den
fiskeriindsats, som alle medlemslandenes fartøjer har udøvet de seneste år
og under hensyn til den
aktuelle kvotesituation.
Forslaget indebærer,
at
·
Medlemsstaterne skal vurdere fiskeriindsatsen for demersale
(bundfisk) fiskerier, og som noget
nyt, også for pelagiske (stimefisk)
fiskerier i perioden 1998-2002 i de underområder, der er
nævnt i forslagets
bilag I og II.
·
Fiskeriindsatsen på denne baggrund og på baggrund af
de disponible fiskerimuligheder i 2003
skal tildeles til de enkelte
underområder.
- Kommissionen skal efter samråd med medlemsstaterne
forelægge Rådet et forslag til forordning
om fastsættelse af den maksimale
årlige fiskeriindsats for hver medlemsstat og hvert fiskeri.
- Der stadig
kun skal være begrænset adgang for tunfiskerfartøjerne til farvandene i nogle
af EU's
fjernområder (Azorerne, De Kanariske Øer, Madeira)
-
Overvågnings- og kontrolforanstaltningerne i afsnit IIa i forordning (EF) nr.
2847/93
bibeholdes, idet der dog er taget højde for, at ordningerne for
Spaniens og Portugals tiltrædelse er
udløbet.
24
Udtalelser
Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt
sig.
Konsekvenser
Forslaget forventes ikke at have statsfinansielle
eller lovgivningsmæssige konsekvenser. I lyset af
forhandlingerne vil de
samfundsøkonomiske konsekvenser blive nærmere vurderet.
Høring
I
§5-udvalget nævnte Danmarks Pelagiske Producentorganisation og Danmarks
Fiskeriforening, at
man skulle være opmærksom på, at fastsættelsen af et
loft over indsatsen i pelagiske fiskerier i de
vestlige farvande ikke
begrænsede adgangen til at fiske på en ufordelt kvote for blåhvilling, hvis
den blev indført autonomt af EU. Danmarks Pelagiske Producentorganisation
fandt ikke, at
indsatsregulering var en hensigtsmæssig forvaltningsform i
de pelagiske fiskerier, hvor det kunne
være hensigtsmæssigt med større
fleksibilitet me llem farvandsområder. Danmarks Fiskeriforening
kunne ikke
generelt støtte større fleksibilitet mellem farvandsområder, der i givet fald
måtte
vurderes fra sag til sag.
Tidligere forelæggelse for Folketingets
Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den
23. maj 2003, jf. aktuelt notat af 15.
maj 2003.
Det forventede indhold
af forslaget blev forelagt Folketingets Europaudvalg den 13. december
2002,
jf. aktuelt notat af 5. december 2002. Beskrivelse af forslaget indgik
endvidere i aktuelt notat
af 28. marts 2003.
3.
Forslag til Rådets
direktiv om EF-foranstaltninger til bekæmpelse af mund-
og klovesyge og om
ændrin g af direktiv 92/46/EØF
KOM dok. (2002) 736 endelig
Revideret
genoptryk af aktuelt notat af 28. marts 2003. Ændringerne er markeret i
marginen.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2002) 736 af 13. december
2002 fremsendt forslag om EF-
foranstaltninger til bekæmpelse af mund- og
klovesyge og om ændring af direktiv 92/46/EØF.
Forslaget er oversendt til
Rådet den 18. december 2002.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel
37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal
efter høring af
Europa-Parlamentet.
Nærheds- og proporti onalitetsprincippet