Rådsmøde konkurrenceevne (industri/indre marked) 12-13/5 03 samlenotat
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
Journalnummer
Kontor
1
400.C.2-0
EU-sekr.
1. maj
2003
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 9. maj 2003 –
dags-
ordenspunkt rådsmøde (konkurrenceevne) den 12.-13. maj 2003 –
vedlægges
Økonomi- og Erhvervsministeriets nota t om de punkter, der
forventes opta-
get på dagsordenen fsva. indre markeds- og industridelen.
2
1.A. Rådskonklusioner om industriens konkurrenceevne i et
udvidet
EU.......................................................................................4
4.
Meddelelse om europæisk fors varsmaterielsamarbejde KOM(2003)113
..........................................................................................................8
6.
7. rapport om situationen inden for verdens skibsbygnings-
industri............................................................................................12
Økonomi- og Erhvervsministe-
riet
30. april 2003
Eksp.nr. 71127
/TAF
3
9.
Forslag til ændring af Rådets forordning (EØF) nr.
4064/89
om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser. KOM(2002)711
endelig.
...........................................................................................14
10.
Fællesskabets kemikaliepolitik
.......................................................21
11.
Forslag
til Rådets direktiv om ændring af direktiv
78/660/EØF vedrørende belø b, der
er angivet i EUR
(COM(2003) 29 final)
....................................................................25
4
1.A. Rådskonklusioner om industriens konkurrenceevne i et
udvi-
det EU
Resumé
Det græske formandskab har fremlagt udkast til
rådskonklusioner på baggrund af
Kommissionens meddelelse: "Industripolitik i
et udvidet Europa" KOM (2002)714.
Folketingets Europaudvalg blev orienteret
om meddelelsen forud for rådsmøde
(Konkurrenceevne) den 3. marts 2003.
Blandt andet i lyset af udvidelsen ønsker man fra EU's side at revidere EU's
indu-
stripolitik, således at den i samspil med andre politikker kan bidrage
til at opfylde
EU's målsætninger fra topmøderne i Lissabon og Gøteborg om
konkurrenceevne
og bæredygtighed i et udvidet Europa.
I
konklusionsteksten lægges der vægt på, at industripolitikken er horisontal og
skal
sikre de generelle rammevilkår samtidigt med, at der skal tages højde
for specifikke
industrisektorers særlige behov. Af generelle rammevilkår
nævnes eksplicit fuldendel-
sen af det indre marked herunder et indre marked
for servicesektoren samt en hurtig
implementering af handlingsplanen for
risikovillig kapital.
Derudover opfordres henholdsvis Kommissionen, medlems
- og tiltrædelseslande til at
tage initiativer til at forbedre vilkårene for
den europæiske industri. Det skal blandt
andet ske gennem en systematisk
konsekvensvurdering af lovgivning samt ved at
fremme fuldendelsen af det
indre marked ved blandt andet at gennemføre eksisterende
lovgivning.
Rådskonklusionerne er sat på dagsordenen for Rådet (Konkurrenceevne) den 13. maj
2003 med henblik på vedtagelse.
Sagen skønnes ikke i sig selv at have
konsekvenser for dansk ret.
1.
Baggrund og indhold
Det græske
formandskab har fremlagt udkast til rådskonklusioner på baggrund af
Kommissionens meddelelse: "Industripolitik i et udvidet Europa" KOM (2002)714.
Rådskonklusionerne er sat på dagsordenen for Rådet (Konkurrenceevne) den 13.
maj
2003 til vedtagelse.
Blandt andet i lyset af udvidelsen ønsker man
fra EU's side at revidere EU's indu-
stripolitik, således at den i samspil
med andre politikker kan bidrage til at opfylde
EU's målsætninger fra
topmøderne i Lissabon og Gøteborg om konkurrenceevne
og bæredygtighed i et
udvidet Europa.
EU's industripolitik skal fortsat være horisontal og
fokusere på at forbedre
rammebetingelserne for virksomhederne. Det skal ske
i tråd med handlings-
planen for bedre regulering og EU's ny metode til
lovgivning i det indre
marked. EU's politikker skal integreres bedre for at
skabe synergi og sikre, at
de bidrager til at forbedre industriens
konkurrenceevne – såkaldt screening af
deres virkning på konkurrenceevnen -
hvilket ligeledes er afgørende for at
5
sikre en bæredygtig udvikling. Det påpeges, at der skal
tages hensyn til de
særlige behov industrien i kandidatlandene har. Endelig
skal den horisontale
tilgang kombineres med analyser af dens sektorielle
virkninger.
Rådet (Konkurrenceevne) tilskrives en nøglerolle som forum for
at fastlægge en
'køreplan' for industripolitikkens bidrag til Lissabonmålet
og i at overvåge frem-
gangen. Rådet (Konkurrenceevne) skal desuden sikre
sammenhæng mellem de for-
skellige politikker samt vurdere den generelle
konkurrenceevne og konkurrenceev-
nen i de enkelte industrisektorer.
Meddelelsen blev behandlet på Rådsmødet (Konkurrenceevne) den 3. marts
2003,
hvor Rådet udvekslede synspunkter om indholdet af meddelelsen. Fol-
ketingets Europaudvalg blev orienteret om meddelelsen forud for rådsmøde
(Konkurrenceevne) den 3. marts 2003.
I formandskabets udkast til
rådskonklusioner, som baserer sig på meddelelsen under-
streges
nødvendigheden af at reorientere EU's industripolitik for at styrke EU's kon-
kurrenceevne, som også blev påpeget i Det Europæiske Råds konklusioner den
20. og
21. marts 2003. Dette skyldes ikke mindst udvidelsen og
globaliseringen samt den fal-
dende produktivitet i Europa. Industrien
tilskrives en central rolle i arbejdet med at
opfylde Lissabonmålsætningen.
Der lægges desuden vægt på, at industripolitikken er horisontal og skal
sikre de generel-
le rammevilkår samtidigt med, at der skal tages højde for
specifikke industrisektorers
særlige behov. Af generelle rammevilkår nævnes
eksplicit fuldendelsen af det indre
marked herunder et indre marked for
servicesektoren samt en hurtig implementering af
handlingsplanen for
risikovillig kapital.
I udkast til konklusionstekst opfordres henholdsvis
Kommissionen, medlemslandene
og tiltrædelseslande til at tage initiativer
til at forbedre vilkårene for den europæiske
industri. Af væsentlige
initiativer kan flg. fremhæves:
Medlems- og tiltrædelseslandene opfordres
til:
-aktivt at medvirke til opfyldelsen af Lissabonmålsætningen og
bæredygtihedsstrategien
gennem de rette industripolitiske instrumenter,
- systematisk at foretage konsekvensvurdering af lovgivning for at forbedre
den euro-
pæiske industris konkurrenceevne,
- at tage de nødvendige
initiativer for at fremme fuldendelsen af det indre marked spe-
cielt ved at
implementere eksisterende lovgivning
- at fortsætte bestræbelserne på at
håndhæve konkurrencepolitikken og nedbringe
statsstøtteniveauet og omlægge
støtten til horisontale formål herunder samhø-
righedsmål, FogU og
innovation.
Kommissionen opfordres til :
- fortsætte arbejdet med at
implementere "Handlingsplanen for bedre regulering" her-
under at integrere
princippet om "think small first" og forbedre lovgivningen, der på-
virker
konkurrenceevnen,
6
- undersøge forskellige industrisektorers konkurrenceevne,
som er udsat for konkur-
rence og foreslå, om muligt, initiativer med
henblik på at forbedre deres konkurrence-
evne,
- undersøge
servicesektorens bidrag til den europæiske industris konkurrenceevne.
Medlems- og tiltrædelseslandene og Kommissionen opfordres til at:
- udveksle
erfaringer om deres respektive industri- og konkurrenceevnepolitikker på
basis af BEST-proceduren og foreslå konkrete policyforslag,
- forbedre
udvekslingen af information og bedste praksis om industripolitikken herun-
der peer review på frivillig basis indenfor den åbne koordinationsmetode,
- udarbejde en roadmap om hvordan industripolitikken konkret kan bidrage til
opfyl-
delsen af Lissabonmålsætningen på baggrund af Kommissionens arbejde
med en inte-
greret konkurrenceevnestrategi og indenfor rammen af bæredygtig
udvikling og over-
våge fremskridt.
2.
Europa-Parlamentets holdning
Det er alene Rådet, der træffer beslutning om rådskonklusionsteksten.
Europa-
Parlamentet her desuden endnu ikke udtalt sig om meddelelsen om
"Industripolitik i et
udvidet Europa" KOM (2002)714.
3.
Nærheds- og
proportionalitetsprincippet
Sagen skønnes at være i overensstemmelse med
Nærheds- og proportionalitetsprincip-
pet.
4.
Gældende dansk ret
Sagen skønnes ikke i sig selv at have konsekvenser for gældende dansk ret.
5.
Høring
Udkastet til rådskonklusioner har været i høring i
EU-specialudvalget for vækst og
konkurrenceevne der blandt andet består af
følgende medlemmer: Det Danske Han-
delskammer, Dansk Standard, Dansk
Industri, Dansk Handel og Service, Elektronik-
industrien, Forbrugerrådet,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Landsorganisationen i
Danmark, Dansk
Arbejdsgiverforening, Dansk Metalarbejderforbund, FTF, Landsor-
ganisationen, Akademikernes Centralorganisation og Ledernes Hovedorganisation.
Amtsrådsforeningen, Dansk Handel og Service og Landsorganisationen har haft
be-
mærkninger.
Amtsrådsforeningen deler bekymringen i
konklusionsteksten om, at Lissabonmålsæt-
ningen bliver svær at opfylde og
understreger vigtigheden af, at der ydes en særlig ind-
sats overfor små og
mellemstore virksomheder. Amtsrådsforeningen understreger des-
uden
vigtigheden af, at de regionale myndigheder inddrages i udformningen og imple-
menteringen af erhvervspolitikken særligt i lyset af udvidelsen.
Dansk
Handel og Service er positiv overfor, at Rådet fokuserer på at forbedre ramme-
vilkårene for virksomhederne i EU og udtrykker generel støtte til
Lissabondagsorde-
7
nen. Da serviceindustrien bidrager til en stor del af den
økonomiske vækst i EU undrer
det Dansk Handel og Service, at der kun er
fokus på industripolitikkens centrale rolle i
forhold til opfyldelsen af
Lissabondagsordenen. Derudover beklager Dansk Handel og
Service, at man i
konklusionsteksten fastholder en meget konservativ industripolitik,
der er
bagudrettet og ikke tager højde for de erhvervspolitiske udfordringer, som EU
herunder Danmark står overfor.
Landsorganisationen mener, at
konklusionsteksten bør indeholde specifikke
henvisninger til mulighederne
for jobskabelse gennem opfyldelsen af Lissabonkonklu-
sionerne i den fælles
industripolitik. Desuden understreges det, at
en veluddannet arbejdskraft er
en forudsætning for udvikling af europæisk erhvervsliv
specielt i forhold
til tiltrædelseslandene.
6.
Lovgivningsmæssige og st atsfinansielle
konsekvenser
Sagen skønnes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige og
statsfinansielle konsekven-
ser.
7.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Sagen skønnes ikke i sig selv at have samfundsøkonomiske konsekvenser.
8.
Tidligere forelæggelse i Europaudvalget
Sagen er ikke tidligere
blevet forelagt Folketingets Europaudvalg.
8
4.
Meddelelse
om
europæisk
forsvarsmaterielsamarbejde
KOM(2003)113
Resumé
Kommissionen har i
meddelelse af 11. marts 2003 "På vej mod en EU-politik
med hensyn til
forsvarsmateriel" KOM(2003)113 bekendtgjort en række ini-
tiativer: Ved
udgangen af 2004 at udarbejde en håndbog for standardisering
af
forsvarsmateriel mhp. at lette samarbejdet mellem forsvarsministerier og
forsvarsindustrien; ved udgangen af 2004 at påbegynde udarbejdelsen af di-
rektiv vedr. et forenklet licenssystem for overførsel af komponenter mellem
landene; i 2004 at udarbejde en grønbog vedr. fælles indkøbsregler for for-
svarsmateriel og at forberede en aftale herom; at konsultere medlemsstaterne
i 2003 for at få fastlagt fælles behov og få opstillet en
sikkerhedsrelateret
forskningsdagsorden samt iværksættelse af et treårigt
pilotprojekt; at rejse
spørgsmålet om Kommissionens medlemskab af
eksportkontrolregimer; for-
slag om overvågning af forsvarsrelaterede
industrier, herunder med henblik
på deres evne til at understøtte
forsyningsbehovet for Europæisk Sikkerheds
og Forsvarspolitik og at
fortsætte overvejelserne om anvendelse af konkur-
rencereglerne indenfor
forsvarsindustrien.
Formandskabet har på baggrund af meddelelsen fremlagt et
sæt rådskonklu-
sioner. Meddelelsen og udkastet til rådskonklusioner er sat
på dagsordenen
for Rådsmødet (Konkurrenceevne) den 13. maj 2003 med henblik
på
udveksling af synspunkter og vedtagelse.
Sagen skønnes ikke i sig
selv at have konsekvenser for dansk ret.
1.
Baggrund og indhold
Kommissionen har den 11. marts 2003 til Rådet og Parlamentet frem-
sendt
meddelelsen "På vej mod en EU-politik med hensyn til for-
svarsmateriel" KOM
(2003)113.
Meddelelsen er et resultat af resolution af den 10. april 2002,
hvori Par-
lamentet beder Kommissionen om at udforme en sådan. Kommissio-
nen har tidligere – i 1996 og i 1997 – udformet to meddelelser med det
formål at tilskynde til industriel omstrukturering og forøget effektivitet
i
det europæiske marked for forsvarsmaterielanskaffelser.
Meddelelsen har til
formål gennem styrkelse af den europæiske for-
svarsindustris
markedssituation at forbedre EU's muligheder for at
opfylde Europæisk
Sikkerheds - og Forsvarspolitik og at gavne det kol-
lektive forsvar ved
styrkelse af Europas andel i NATO.
9
Kommissionen agter at handle ud fra meddelelsen, når det
er muligt,
uden at afvente det langsigtede arbejde frem mod en fælles
europæisk
forsvarsmaterielanskaffelsespolitik.
Kommissionens meddelelse
foreslår derfor følgende initiativer:
Standardisering. Parterne erkender
behovet for en harmoniseret hold-
ning til standardisering inden for
forsvarsområdet. Kommissionen ar-
bejder sammen med CEN med henblik på at
skabe et samarbejde
mellem forsvarsministerierne og forsvarsindustrien,
således at der ved
udgangen af 2004 foreligger en håndbog, der katalogiserer
standarder
anvendt ved forsvarsanskaffelser.
Overvågning af
forsvarsindustrier. Parterne har behov for et klarere
overblik over
forsvarsindustrien og dens økonomi i Europa. For at
skabe et sådant foreslår
meddelelsen at gennemføre en overvågnings-
aktivitet af den
forsvarsrelaterede industri.
Overførsel af komponenter mellem landene. Det
har længe været hæv-
det, at et enklere europæisk licenssy stem kan bidrage
til at reducere de
tunge administrative procedurer, der er en barriere for
overførsel af
forsvarskomponenter mellem EU-landene. Kommissionen foreslår
at
gennemføre et studium i 2003, og afhæ ngigt af resultatet at udvikle et
passende instrument med henblik på at afhjælpe disse problemer.
Konkurrence. Konkurrence forbedrer markedets effektivitet og beskyt-
ter
innovation. Derfor ønsker Kommissionen – uden at udelade mu-
ligheden for
undtagelser i medfør af traktaten – at fortsætte sine over-
vejelser om
indførelse af frie konkurrenceregler på forsvarsområdet.
Anskaffelsesregler.
Harmoniserede anskaffelsesregler for forsvarsma-
teriel vil også øge
markedseffektiviteten. Derfor ønskes der i EU gjort
overvejelser om,
hvorledes forsvarsmaterielanskaffelser på nationalt og
på EU-plan kan
optimeres. Endemålet vil være at opnå ét regelsæt for
forsvarsmaterielanskaffelser i Europa. Der har i de senere år været ad-
skillige betydningsfulde domstolsafgørelser, som er relevante for
spørgsmålet – i særdeleshed med henblik på at definere omfanget af
artikel
296 EUT (medlemsstaternes beskyttelse af væsentlige sikker-
hedsinteresser).
Kommissionen vil ved udgangen af 2003 udgive en
meddelelse om disse
vurderinger. Parallelt hermed vil Kommissionen
arbejde på en grønbog, som
måtte blive udgivet i 2004 som grundlag
for drøftelsen mellem parterne.
Eksportkontrol og dual use goods. Internationale eksportregimer har i
mange
tilfælde ikke EU som medl em. Som følge heraf indtager med-
lemslandene
undertiden ukoordinerede positioner, som unødvendigt
10
begrænser eksportmulighederne for EU 's industri, og som
kan påvirke
det indre marked efter udvidelsen. Meddelelsen foreslår at rejse
dette
spørgsmål i de relevante rådsfora.
Forskning. Meddelelsen foreslår
at konsultere medlemslandene og
deres industri i 2003 for at identificere
fælles beho v og for at etablere
en sikkerhedsrelateret forskningsagenda.
Kommissionen har til hen-
sigt at gennemføre et pilotprojekt.
Formandskabet har på baggrund af meddelelsen fremlagt et sæt
rådskonklusioner. I rådskonklusionerne udtrykker Rådet støtte til den
fremlagte meddelelse og opfordrer Kommissionen til at gå videre med
de
initiativer, som Kommissionen nævner i meddelelsen. Rådet støtter
blandt
andet en styrket indsats på forskningsområdet og opfordrer
Kommissionen til
at overvåge og rapportere tilbage til Rådet om frem-
skridt i arbejdet med
at nå de opstillede mål i meddelelsen.
Meddelelsen og udkastet til
rådskonklusioner er sat på dagsordenen
for Rådsmødet (Konkurrenceevne) den
13. maj 2003 med henblik på
udveksling af synspunkter og vedtagelse af
rådskonklusionerne.
2.
Europa-Parlamentets holdning
Meddelelsen er
oversendt til Europa-Parlamentet.
3.
Nærheds- og proportionalitets
princippet
Meddelelsen vurderes at være i ov erensstemmelse med Nærheds- og
proportionalitetsprincippet.
4.
Gældende dansk ret
Meddelelsen
har ikke konsekvenser for gældende dansk ret.
5.
Høring
Meddelelsen
har været i høring i EU-specialudvalget for Vækst og
Konkurrenceevne. Udkast
til rådskonklusioner forelå først efter hørin-
gen i specialudvalget, men
vurderes ikke at give anledning til fornyet
høring.
Brancheforeningen
Forsvars- og Aerospaceindustrien i Danmark un-
der Dansk Industri (FAD) har
haft bemærkninger.
FAD har i sine bemærkninger til Kommissionens meddelelse
peget på
risikoen for, at Kommissionen i forbindelse med opfølgningen på
meddelelsen vil anbefale afskaffelse af industrisamarbejdsaftaler (off-
sets) og samtidig tillade de store nationer at beskytte nationale indu-
striinteresser. FAD imødeser en liberalisering af forsvarsmaterielmar-
kedet, men dette bør ske i takt med de øvrige EU- og NATO-nationer.
11
Kommissionen peger i meddelelsen på en styrkelse af en
konkurren-
cedygtig europæisk forsvarsindustribas e med etablering af
transnatio-
nale forsvarsmaterielleverandører. FAD henviser i den sammenhæng
til, at den danske krigsmateriellovs betingelser for ejerskab begrænser
dansk forsvarsindustris deltagelse heri.
Endelig er FAD bekymret for, at
Kommissionens eventuelle forslag
om en stigende grad af fælles europæiske
anskaffelser fra europæiske
forsvarsmaterielleverandører med tiden kan
påvirke forsvarets mulig-
hed for frit at vælge egnede leverandører.
6.
Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
Meddelelsen har
ikke lovgivningsmæ ssige eller statsfinansielle konse-
kvenser.
7.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Meddelelsen har ikke i sig selv
samfundsøkonomiske konsekvenser.
8.
Tidligere forelæggelse i
Europaudvalget
Sagen har ikke tidligere været fore lagt Folketingets
Europaudvalg.
12
6. 7. rapport om situationen inden for verdens skibsbygningsin-
dustri.
Resumé
Kommissionen forventes på rådsmøde (Konkurrenceevne) den 12. maj
2003 at frem-
lægge syvende rapport om situationen inden for verdens
værftsindustri. Rapporten er
endnu ikke vedtaget af Kommissionen, men det
forventes at ske den 6. maj 2003.
Rapporten forventes at bekræfte den
tendens, som de seks tidligere rapporter viste,
nemlig at verdens
skibsbygningsindustri stadig står over for alvorlige vanskeligheder,
samt at
visse koreanske værfter fortsat tager tabsgivende ordrer, som ikke dækker om-
kostningerne.
Det har endvidere været forventningen, at rapporten vil
blive suppleret af en rapport,
som undersøger den påståede unfair
konkurrence for LNG (gastankskibe), og at
Kommissionen senest den 31. marts
2003 skulle rapportere til Rådet om dette. Det er
imidlertid usikkert om
denne rapport bliver offentliggjort før rådsmødet.
1.
Baggrund og
indhold
Kommissionen har siden 1999 fremlagt seks rapporter om situationen
inden for ver-
dens skibsbygningsindustri. Rådet har delt Kommissionens
bekymring over situationen
og vedtaget konklusioner, der opfordrede
Kommissionen til at fortsætte presset over
for Korea for at få etableret
fair markedsvilkår.
7. rapport om situationen inden for
skibsbygningsindustrien forventes at bekræfte den
tendens, som de seks
tidligere rapporter viste, nemlig at Korea tager tabsgivende or-
drer, der
ikke dækker omkostningerne.
Herudover pålagde Rådet i forbindelse med
vedtagelsen af forordningen om den mid-
lertidige støtte til visse
skibstyper Kommissionen at undersøge markedet for LNG-
taksskibe for hele
2002 med henblik på eventuelt at udvide anvendelsesområdet for
forordningen
til også at omfatte LNG-skibe. Denne undersøgelse vil sandsynligvis ikke
blive omfattet af syvende rapport.
2.
Europa-Parlamentets holdning
Rapporten foreligger endnu ikke. Parlamentet har ikke udtalt sig om 6.
rapport, idet der alene er tale om en statusrapport om markedssituatio-
nen.
3.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Kommissionen har ikke i
tidligere rapporter forholdt sig til nærheds- og proportionali-
tetsprincippet og gør det heller ikke i 7. rapport. Det er regeringens
vurdering, at rap-
porten ikke berører nærheds- eller
proportionalitetsprincippet.
13
4.
Gældende dansk ret
7. rapport forventes ikke
at berøre dansk ret, idet den netop vedtagne lov
om midlertidig
kontraktbetinget driftsstøtte til bygning af visse skibs-
typer på danske
værfter tager højd e for Kommissionens undersøgelser,
og alene giver
mulighed for støtte til container-, produkt- og kemika-
lietankskibe.
5.
Høring
Da rapporten endnu ikke er vedtaget af Kommissionen og således
ikke foreligger, vil
rapporten først blive sendt i høring når den
foreligger.
6.
Lovgivningsmæssige og st atsfinansielle konsekvenser
Den 7. rapport vurderes ikke at få lovgivningsmæssige eller statsfinan-
sielle konsekvenser.
7.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
7.
rapport vurderes ikke at have samfundsøkonomiske konsekvenser
8.
Tidligere forelæggelse i Europaudvalget
7. rapport har ikke tidligere været
forelagt for Europaudvalget, men de tidligere seks
tidligere rapporter har
været forelagt udvalget forud for de respektive rådsmøder.
Kommissionens 1.
rapport har været nævnt ti l orientering for Folketingets Europaud-
valg den
5. november 1999. 2. rapport den 12. maj 2000 til forhandlingsoplæg. 3. rap-
port den 1. december 2000 til forhandlingsoplæg. 4. rapport til
forhandlingsoplæg den
10. maj 2001. 5. rapport den 31. maj 2002 til
orientering og 6. rapport den 22. novem-
ber 2002 til orientering.
14
9. Forslag til ændring af Rådets forordning (EØF) nr.
4064/89 om
kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser. KOM(2002)711
endelig.
Nyt notat
Resumé
Kommissionen har fremlagt et forslag
til ændring af den gældende fusionskontrol-
forordning. Hovedelementerne i
forslaget er en mere hensigtsmæssig metode til
fordeling af fusionssager
mellem Kommissionen og medlemsstaterne samt en tyde-
liggørelse af, hvilke
fusioner, der kan forbydes/skal tillades.
Forordningen kræver ikke ændringer
af de danske fusionsregler. Det er dog ikke
udelukket, at det på et senere
tidspunkt kan overvejes, om det vil være hensigts-
mæssigt at tilpasse de
danske fusionsbestemmelser til de nye EU-regler.
1.
Baggrund og indhold
Kommissionen har den 11. december 2002 offentliggjort en såkaldt
fusionspakke.
Fusionspakken indeholder forslag til ændring af EU's gældende
fusionsforordning
(Rådets forordning (EØF) nr. 4064/89 af 21. december 1989)
samt udkast til en
meddelelse med retningslinier for vurdering af
horisontale fusioner. Kommissio-
nens fusionspakke kommer i forlængelse af
Kommissionens udgivelse af en Grøn-
bog om revision af EU's
fusionskontrolregler i december 2001. Ved brev af 19.
marts 2002 afgav
økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen høringssvar på
Grønbogen.
Den fornødne hjemmel til ændring af fusionsforordningen findes i EF-traktatens
artikel 83 og artikel 308, dvs. der kræves enstemmighed i Rådet.
Fusionsforordningen regulerer fusioner og virksomhedsovertagelser (herefter
fusi-
oner), der på grund af deres omsætning og geografiske spredning heraf
inden for
EU er så store, at de har såkaldt 'fællesskabsdimension' og dermed
skal anmeldes
til Europa-Kommissionen. Det er forordningens primære opgave
at sikre, at den
effektive konkurrence i EU ikke påvirkes negativt af
fusioner.
Kommissionen lægger op til, at Rådet skal drøfte ændringsforslaget
i løbet af 2003,
og at den endelige forordning herefter kan træde i kraft
den 1. maj 2004.
Nedenfor gennemgås hovedpunkterne af Kommissionens forslag
til ændring af den
gældende fusionsforordning:
I
Sagsfordelingen
mellem Kommissionen og medlemsstaterne –
for
enkling af
henvisningssystemet
15
Sagsfordelingen mellem Kommissionen og medlemsstaterne
bestemmes på nuvæ-
rende tidspunkt af de fusionerende virksomheders
omsætninger og den geografiske
fordeling af denne omsætning.
Derudover
kan en medlemsstat – i tilfælde af, at en fusion skal behandles i Kom-
missionen – anmode om henvisning af sagen til den nationale
konkurrencemyndig-
hed, hvis den kan godtgøre, at fusionen har en særlig
virkning på et marked i en
medlemsstat. En eller flere medlemsstater kan
også anmode Kommissionen om at
overtage en fusionssag i tilfælde, hvor sagen
enten skulle være behandlet hos en
eller flere nationale
konkurrencemyndigheder, eller hvor medlemsstaten ikke selv
har
fusionskontrol.
I Kommissionens Grønbog fra december 2001 præsenterede
Kommis-
sionen muligheden for at ændre dette system således, at en fusion,
der
skulle anmeldes parallelt i 3 eller flere medlemsstater, automatisk
skul-
le overgå til Kommissionens enekompetence. På baggrund af nærmere
undersøgelser og høringssvarene på Grønbogen har Kommissionen nu
forkastet
dette system.
Kommissionens argumenter imod det i Grønbogen foreslåede
system er, at det
bliver for usikkert og for omfattende at indføre et
system, der medfører, at grundla-
get for Kommissionens kompetence vil
afhænge af 25 medlemsstaters forskellige
fusionsregler. Derudover vil
systemet ikke indebære nogen garanti for, at fusioner
herefter bliver
behandlet af den myndighed, der er nærmest og bedst egnet til at
behandle en
fusion. Endelig anføres det, at systemet vil medføre en betydelig retsu-
sikkerhed for virksomhederne, da eventuelle divergerende holdninger mellem
virk-
somhederne, myndighederne og Kommissionen om definition af f.eks.
virksomhe-
dens omsætning eller selskabskonstruktion kan have stor betydning
for fastlæggelse
af kompetencen mellem de nationale myndigheder og
Kommissionen.
Kommissionen har derfor i forordningsforslaget valgt en anden
løsningsmodel.
Denne har til formål at udbygge det gældende
henvisningssystem, med henblik på
at gøre det mere enkelt. Kommissionen skal
automatisk være enekompetent til at
behandle en fusionssag i hele EØS, hvis
mindst 3 medlemsstater anmoder Kommis-
sionen om at overtage
sagsbehandlingen, idet sagen menes at kunne få betydelige
grænseoverskridende virkninger.
Endvidere skal det være muligt for
Kommissionen at tage initiativ til at henvise en
fusionssag til en eller
flere medlemsstater, ligesom de fusionerende parter – inden
fusionens
anmeldelse - skal have mulighed for at anmode Kommissionen om, at
sagen
henvises til den rette myndighed, inden fusionen anmeldes.
Endelig foreslår
Kommissionen at ændre fristen for medlemsstaternes anmodning om
henvisning af
en sag fra Kommissionen til medlemsstaterne fra 15 arbejdsdage til 10
arbejdsdage.
I
Det materielle vurderingskriterium
I den nuværende
forordning vurderes fusioner efter den såkaldte 'do-
minans-test' – dvs. det
vurderes, om en fusion skaber eller styrker en
16
dominerende stilling, som bevirker, at den effektive
konkurrence
hæmmes betydeligt inden for fælles markedet. Dette kriterium har
vir-
ket efter hensigten. Der hersker dog tvivl om, hvorvidt en fusion, hvor
fusionsparterne bliver i stand til at forhøje priserne og dermed komme
til at udøve markedsstyrke uden at ty til samordning (hvorved virk-
somhederne er gensidigt afhængig e) og uden nødvendigvis at være
størst
på markedet, vil kunne forbydes med den nuværende dominans-
test. Det kunne
f.eks. være tilfældet, hvor den 2. og 4. største aktør på
et oligopolistisk
marked (dvs. et marked med 2-6 nogenlunde lige
stærke virksomheder)
fusionerer uden dermed at opnå den største
markedsandel.
Derfor foreslås
det at supplere formuleringen af dominanstesten i forordningen
med en
passus, hvori man fastslår, at dominansbegrebet også 'fanger' ovennævnte
situation.
I et udkast til en meddelelse om vurdering af horisontale
fusioner beskriver Kom-
missionen nærmere, hvordan og i hvilket omfang
effektivitetsfordele kan inddrages
ved vurderingen af fusioner.
Formuleringen af effektivitetsfordele i forordningen
ændres således ikke.
I
Mere rationelle tidsrammer for anmeldelse af planlagte fusioner
til
Kommissionen
Under den nuværende forordning skal anmeldelse af en
fusion ske inden 1 uge fra
fusionsaftalens indgåelse, offentliggørelse af
offentligt overtagelsestilbud eller er-
hvervelsen af en kontrollerende
indflydelse. Samtidig må fusionen som hovedregel
ikke gennemføres inden
Kommissionens godkendelse.
Kommissionen foreslår, at denne en-ugesfrist
udgår, da det alligevel er i virksom-
hedens egen interesse at få en
godkendelse så hurtigt som muligt, således at fusio-
nen kan føres ud i
livet. Dermed gives der virksomheder, der eksempelvis skal an-
melde
fusioner i flere lande, bedre mulighed for at forberede og koordinere anmel-
delserne.
Forbudet mod at gennemføre en fusion inden Kommissionens
godkendelse ophæ-
ves ikke.
I
Mere fleksible tidsrammer for
vurderingen af fusioner
For at fristerne for behandling af fusioner kan
blive mere i overensstemmelse med
den enkelte fusions kompleksitet, foreslår
Kommissionen, at gøre fristerne mere
fleksible, end de er i dag.
Det
foreslås, at fristen på 25 arbejdsdage i fase I (den indledende fase, hvori
mange
forholdsvis uproblematiske fusioner godkendes) automatisk skal udvides
til 35 ar-
bejdsdage, når der afgives tilsagn. I dag udvides den kun til 30
arbejdsdage.
Endvidere skal fristen i fase II (perioden efter fase I, hvor
problematiske fuisoner
godkendes eller forbydes) som noget nyt automatisk
udvides med 15 arbejdsdage,
17
når, der afgives tilsagn inden den 55. arbejdsdag i fase
II. Dermed tilskyndes virk-
somhederne til at afgive tilsagn så tidligt i
processen som muligt.
Endelig indføres – også som noget nyt – muligheden for
en frivillig forlængelse af
fase II. Her kan virksomhederne i komplekse
fusionssager senest 15 arbejdsdage
efter indledningen af fase II anmode om
forlængelse af andenfasefristen med op til
20 arbejdsdage.
Det skal
bemærkes, at den samlede fristforlæ ngelse i fase II i hver enkelt fusionssag
ikke kan overstige 35 arbejdsdage.
Kommissionens håndhævelsesbeføjelser
skal styrkes
De nuværende bødestørrelser har været uæ ndrede siden 1990. Med
henblik på at
tillægge bødestørrelserne afskrækkende virkning foreslås det,
at bøderne for f.eks. at
gennemføre en fusion, der har fået et forbud, hæves
fra max. 50.000 EUR til max. 1
% af den årlige omsætning.
Ligeledes skal
tvangsbøderne for f.eks. ikke at afgive oplysninger inden for en given
frist
hæves fra max. 25.000 EUR til max. 5 % af den daglige gennemsnitlige omsæt-
ning. Det foreslås også at udvide muligheden for at give tvangsbøder i
situationer,
hvor virksomhederne undlader at efterkomme påbud fra
Kommissionen i forbin-
delse med fusionsgodkendelser eller i forbindelse med
en dispensation fra gennem-
førelsesforbudet.
Endvidere får Kommissionen
beføjelser til at interviewe fysiske personer. Kommis-
sionen får også
beføjelser til at bødesanktionere virksomheder og virksomhedsejere,
som
forsætligt eller uagtsomt afgiver urigtige oplysninger i forbindelse med et
inter-
view. Denne udvidede sanktionsmulighed i forhold til
sanktionsbeføjelserne i den
nye forordning 1/2003 om gennemførelse af
traktatens konkurrenceregler bygger
på det særlige tidspres, der er i
fusionssager. Det særlige tidspres medfører, at
Kommissionen i højere grad
er nødsaget til at indhente oplysninger via interviews.
Mundtlige udtalelser
kan derfor ofte udgøre en større del af sagsmaterialet – og
baggrunden for
Kommissionens afgørelser – end tilfældet er i almindelige konkur-
rencesager.
II
Udvidelse af fusionsbegrebet
Er flere
transaktioner betinget af hinanden, eller så snævert forbundne,
at de ud fra
deres økonomiske rationale bør behandles som én og
samme fusion, skal
transaktionerne betragtes som én enkelt fusion i
stedet for som en række af
selvstændige fusioner.
Et eksempel herpå kunne være det tilfælde, hvor 2
forskellige virksomheder (a og b)
bliver enige om at opkøbe hver sin del af
en eksisterende virksomhed (c) og dermed
lukke virksomhed c. I dag ville
disse opkøb som udgangspunkt skulle behandles
som to separate fusioner. Med
det udvidede fusionsbegreb ville sådanne fusioner
kunne behandles samlet.
II
Generel dispensation fra forbudet mod gennemførelse af fusio-
nen
18
Kommissionen foreslår, at en serie transaktioner i
værdipapirer, herunder sådan-
ne som kan konverteres til andre værdipap
irer, der kan omsættes på et marked
såsom en børs ('creeping take overs'),
fritages fra forbudet mod gennemførelse
af en fusion inden Kommissionens
godkendelse heraf. Opkøbet skal dog fortsat
godkendes af Kommissionen, men
kan gennemføres inden denne godkendelse er
givet. Forordningen indeholder i
dag en sådan fritagelse for offentlige overtagel-
sestilbud.
Derudover
foreslås det, at Kommissionen gives kompetence til ved forordning at
definere kategorier af fusioner, som kan opnå dispensation fra forbudet mod at
gennemføre en fusion, før den er blevet godkendt af Kommissionen eller har
fået
en individuel dispensation. Det er hensigten, at en sådan forordning
skal gælde
for de fusioner, der generelt ikke fører til en sammenlægning af
markedsandele,
der giver anledning til konkurrenceproblemer. Dette kan
f.eks. være venturecapi-
talselskabers investeringer.
II
Anmeldelsesgebyrer
Det foreslås, at Kommissionen skal gives kompetence til
at fastsætte administra-
tive gebyrer for indgivelse af fusionsanmeldelser
til Kommissionen.
II
Accessoriske begrænsninger
Endelig foreslår
Kommissionen, at Kommissionen ikke skal tage stilling til,
hvilke
begrænsninger der kan betragtes som accessoriske til fusionen. Dvs.
Kommissionen skal ikke være forpligtet til at give parterne vished om, hvilke
aftaler, der kan betragtes som direkte knyttede til og nødvendige for
fusionen, og
således omfattede af Kommissionens godkendelse af fusionen.
Kommissionen
foreslår, at dette lægges ud til de nationale myndigheder og
domstole, som – på
parternes anmodning – efterfølgende således skal afgøre
om f.eks. en konkur-
renceklausul er omfattet af Kommissionens godkendelse
af fusionen, eller om
konkurrenceklausulen skal vurderes efter traktatens
artikel 81.
2.
Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet har
endnu ikke udtalt sig om Kommissionens
forslag til ændring af
fusionsforordni ngen, men vil blive hørt. Det skal
nævnes, at
Europa-Parlamentet har udtalt sig om Kommissionens
Grønbog, jf. beslutning
af 4. juli 2002 om Kommissionens Grønbog om
revision af Rådets forordning
(EF) nr. 4064/89 (KOM(2001)0745 – C5-
0159/2002 – 2002/2067(COS)).
Europa-Parlamentet gav i beslutningen
udtryk for en generel positiv holdning
over for forslaget om revision af
fusionsreglerne.
3.
Nærheds- og
proportionalitets princippet
Forslaget er efter Kommissionens opfattelse i
overensstemmelse med
nærheds- og proportionalitetsprincippe t, jf.
EF-traktatens artikel 5. For-
slaget sikrer, at reguleringen kun indeholder
de bestemmelser, der er
nødvendige for at sikre, at konkurrencen inden for
det indre marked ikke
fordrejes.
19
Forslagets gennemførelse vil have betydning for
fordelingen af fusions-
sager mellem medlemsstaterne og Kommissionen. Med
forslaget bliver
det lettere at få en sag henvist til behandling i en
medlemsstat. Omvendt
vil bestemmelsen om, at Kommissionen automatisk blive
enekompetent
til at behandle sager, hvor mindst 3 medlemsstater beslutter at
henvise
en sag til Kommissionen, i nogle tilfælde betyde, at en medlemsstat
fra-
tages kompetence til at behandle en sag.
Forslaget findes at være i
overensstemmelse med proportionalitetsprin-
cippet, idet det fremsatte
forslag ikke går videre end nødvendigt for at nå
de i EF-traktaten fastsatte
målsætninger for beskyttelsen af konkurren-
cen.
4
Gældende dansk
ret
Den danske konkurrencelov indeholder også regler om fusionskontrol.
Imidlertid finder loven ikke anvendelse på fusioner, der er omfattet af
EU-reglerne eller henvises til behandling i Kommissionen. De danske
regler
ligger tæt op ad EU's forordning.
Forordningen kræver ikke ændringer af de
danske fusionsregler. Det er dog ikke ude-
lukket, at det kan være
hensigtsmæssigt at ti lpasse de danske fusionsbestemmelser til de
nye
EU-regler.
5.
Høring
Kommissionens forslag til forordning har været
sendt i høring hos medlem-
merne af EU-Specialudvalget vedrørende
konkurrence. Fristen for medlem-
mernes fremsendelse af bemærkninger var den
21. januar 2003. Derudover har
der været afholdt møde i EU-specialudvalget
den 20. marts 2003.
Høringen har vidnet om en positiv holdning og generel
opbakning til den fore-
slåede revision af fusionsforordningen. Der har dog
været punkter i forord-
ningsforslaget, der har givet anledning til
bemærkninger:
DI og Rederiforeningen har udtrykt bekymring for det
foreslåede henvisnings-
system. Særligt muligheden for delvise henvisninger
(dvs. hvor Kommissionen
henviser en del af en fusion til behandling hos en
national konkurrencemyndig-
hed) bekymrer de to medlemmer. De to
organisationer samt Advokatsamfundet
har også givet udtryk for et generelt
ønske om, at fusioner, der skal anmeldes til
3 eller flere medlemsstater,
automatisk burde overgå til behandling i Kommissi-
onen. Bryggeriforeningen,
HTS og Landbrugsrådet kan tilslutte sig Kommissio-
nens forslag men ønsker
mere klare kriterier for, hvornår en fusion bør behand-
les hos
Kommissionen, hhv. hos medlemsstaterne. Derudover har Bryggerifor-
eningen
og DI anført, at henvisningssystemet principielt ikke stemmer overens
med
one-stop-shop princippet i forordningen.
20
For så vidt angår Kommissionens sanktionsbeføjelser har
DI, Bryggeriforenin-
gen, Rederiforeningen, HTS, den finansielle sektor og
Landbrugsrådet anført, at
de mener, at det er unødvendigt at beregne bøder
for overtrædelse af procedu-
reforskrifter som en maksimal procentdel af
virksomhedens omsætning.
Vedrørende inddragelsen af effektivitetshensynet i
vurderingen af fusioner har
DI og Rederiforeningen anført et ønske om en
tydeliggørelse af vurderingen af
effektivitetgevinster.
Rederiforeningen
ønsker, at der indsættes en frist for, hvornår Kommissionen
skal erklære en
anmeldelse for fuldstændig.
Endelig mener Bryggeriforeningen og
Landbrugsrådet, at vurderingskriteriet for
fusioner, med den foreslåede
ændring, fortsat indeholder uklarheder. Rederifor-
eningen mener, at
vurderingskriteriet skal forblive uændret. DI og den finansiel-
le sektor
kan støtte Kommissionens forslag, men ønsker at den foreslåede æn-
dring
uddybes med en fortolkningsmeddelelse.
6.
Lovgivningsmæssige eller
statsfinansielle konsekvenser
Som nævnt under punkt 4 indeholder den danske
konkurrencelov også regler
om fusionskontrol. De danske fusionsregler ligger
tæt op ad fusionsforordnin-
gen. Således vil det, ved en ændring af
forordningen, formentlig være hensigts-
mæssigt ligeledes at ændre visse af
de danske fusionsregler.
Forslaget skønnes ikke at have statsfinansielle
konsekvenser.
7.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget må
skønnes at have positive samfundsøkonomiske konsekvenser,
da en effektiv
håndhævelse af EU's fusionsregler styrker konkurrencen i det
indre marked.
8.
Tidligere forelæggelse i Europaudvalget
Sagen har ikke tidligere
været forelagt Folketingets Europaudvalg. Grundno-
tat om sagen blev
fremsendt til Udvalget den 10. februar 2003.
21
10. Fællesskabets kemikaliepolitik
Revideret notat
Resumé
Kommissionen fremlagde den 28.februar 2001 sin hvidbog om en
strategi for en ny
kemikaliepolitik (KOM(2001) 88 endelig). Et væsentligt
punkt i hvidbogen er et
forslag om et enhedssystem, der fremover vil sikre
den samme procedure for nye
og eksisterende kemiske stoffer.
På
Rådsmødet (miljø) den 7. – 8. juni 2001 blev der vedtaget rådskonklusioner,
hvori Rådet opfordrer Kommissionen til inden udgangen af 2001 at fremlægge sine
vigtigste forslag til et enkelt klart og gennemsigtigt regelsæt med henblik
på iværk-
sættelse af strategien.
Der er endnu ikke fremkommet konkrete
forslag fra Kommissionen.
På rådsmøde (Konkurrenceevne) den 26. november
2002 orienterede Kommissio-
nen Rådet om status på forslag til gennemførelse
af kemikaliestrategien.
På rådsmøde (Konkurrenceevne) den 3. marts
orienterede Kommissionen om sta-
tus for forslag til gennemførelse af
kemikaliestrategien, hvorefter Rådet udvekslede
synspunkter om sagen.
Formandskabet har sat punktet på dagsordenen med henblik på udveksling af
synspunkter. Kommissionen vil sandsynligvis den 7. maj beslutte at lægge et
forslag på internettet til en bred høring. Der vil derfor ikke være oversendt
noget forslag til Rådet og Parlamentet forud for rådsmødet (Konkurrenceevne)
den 13. maj.
Da Kommissionen endnu ikke har offentliggjort forslaget kan
det på nuværende
tidspunkt ikke vurderes, hvorvidt forslaget har
konsekvenser for dansk ret.
1.
Baggrund og indhold
Kommissionen
offentliggjorde den 28. februar 2001 sin hvidbog om strategi for en
ny
kemikaliepolitik. Hvidbogen blev drøftet af Rådet ( indre marked) den 6. juni
2001 og af Rådet (miljø) den 7-8. juni 2001.
Formandskabet har sat
punktet på dagsordenen med henblik på udveksling af
synspunkter.
Kommissionen vil sandsynligvis den 7. maj beslutte at lægge et
forslag på
internettet til en bred høring. Der vil derfor ikke være oversendt
noget
forslag til Rådet og Parlamentet forud for rådsmødet (Konkurrenceevne)
den
13. maj.
22
Grundnotat om hvidbogen er oversendt til Folketingets
Europaudvalg den
12.marts 2001 forud for samråd om sagen i Folketingets
Miljø- og Planlægningsud-
valg den 14. marts 2001.
Hvidbogen har været
forelagt Europaudvalget den 23.maj 2001 til orientering.
På Rådsmødet
(miljø) den 7. – 8 juni 2001 blev der vedtaget rådskonklusioner, som
bl.a.
opfordrer Kommissionen til senest ved udgangen af 2001 at fremlægge forslag
med henblik på at at iværksætte kemikaliestrategien.
Kommissionen nedsatte i
perioden oktober 2001 til februar 2002 en række ar-
bejdsgrupper med
deltagelse fra medlemslandene, de grønne organisationer og in-
dustrien med
henblik på at få input til udarbejdelse af den nye kemikalieregulering.
Herudover er der udarbejdet en Business Impact Report og der har været
arrangeret
adskillige Stakeholder-møder hvor EU's kommende
kemikalieregulering har været
diskuteret.
I Formandskabets konklusioner
fra Det Europæiske Råd i Gøteborg i juni 2001 slås
det fast at den nye
kemikalielovgivning skal træde i kraft senest 2004.
Et konkret forslag til
gennemførelse af kemikaliestrategien har været ventet siden
årsskiftet
2001/2002. Kommissionen har endnu ikke fremlagt noget forslag.
Det
forventes, at Kommissionen på rådsmøde (Konkurrenceevne) den 26. novem-
ber
2002 vil orientere rådet om status på forslag til gennemførelse af
kemikaliestra-
tegien.
Kommissionen har endnu ikke fremlagt forslag til
gennemførelse af kemikaliestra-
tegien. I konklusionerne fra Rådet (miljø)
7.-8. juni 2001 blev Kommissionen op-
fordret til i forbindelse med sine
kommende forslag at:
-
undersøge sammenhængen med anden lovgivning på
andre områder med hen-
blik på at undgå dobbeltarbejde
-
at
undersøge om der indenfor REACH systemet skal indføres et enkelt register
der skal omfatte stoffer der produceres i mængder under 1 ton
-
at
undersøge hvordan man kan udvikle screening procedurer til en effektiv
identifikation af kemikalier med potentielt skadelige egenskaber
-
at
undersøge hvordan man kan udarbejde kriterier for klassifikation af stoffer i
problemkategorier
-
nærmere at undersøge datakrav for stoffer
produceret i mængder under 10 tons
-
at udvikle procedurer der kan
anvendes at myndigheder og industri til at forenk-
le identifikationen af
undersøgelsesstrategier og reducere behovet for dyrefor-
søg
-
undersøge realistiske midler til at forenkle proceduren og udnytte de oplysnin-
ger der er til rådighed
-
at tilføje PBT (persistente,
bioakkumulerende og giftige stoffer) og VPVB (me-
get persistente og stærkt
bioakkumulerende stoffer) til de gruppe af problemati-
ske stoffer der skal
godkendes
23
-
at overveje at lade kendte hormonforstyrrende
stoffer være omfattet af godken-
delsesordningen, når der er fastlagt
videnskabeligt gyldige undersøgelsesmeto-
der og kriterier
-
at
samordne bidraget til det internationale arbejde med det globalt harmonise-
rede klassificerings - og mærkningssystem og analysere dets konsekvenser for
fællesskabslovgivningen
-
at undersøge hvordan et centralt kontor
som f.eks et udvidet ECB bedst kan
oprettes og finansieres
-
at
udvikle mekanismer og fastsætte praktiske regler der skal være klare når sy-
stemet gennemføres , gennem hvilke industrien gør testddata og andre oplys-
ninger tilgængelige
-
at undersøge mulighederne for at sikre
effektiv gennemførelse
Det forventes, at disse elementer vil være indeholdt i Kommissionens forslag.
På baggrund af en debat på Rådsmødet (miljø) den 9. december 2002 om de
over-
ordnede principper for den fremtidige kemikalielovgivning i den
Europæiske Union
fremlagde formanden sine konklusioner, hvor Rådet:
·
bekræftede sine konklusioner vedtaget på Rådsmødet den 7. juni 2001.
· var
enig om, at en ny autorisationsordning også skal omfatte PBT og vPvB stof-
fer og lægger vægt på, at det overvejes at lade andre grupper af
problematiske
stoffer så som hormonforstyrrende stoffer omfatte af
ordningen.
· anerkendte vigtigheden af at erstatte farlige stoffer med
mindre farlige alternati-
ver og vigtigheden i at fremme nyskabelser
herunder udvikling af mindre farlige
stoffer og alternative teknikker.
·
lagde vægt på behovet for effektive og passende sanktioner, og at mangel på
tilstrækkelige data med henblik på registrering fører til, at de pågældende
stoffer
ikke kan markedsføres.
· understregede betydningen af effektiv
overvågning, gennemførelse og håndhæ-
velse.
· var enige om behovet for
særlig vejledning for små og mellemstore virksomhe-
der og 'downstream
brugere' (d.v.s. professionelle brugere), og at der skulle
gøres en indsats
for at bistå disse virksomheder i deres gennemførelse af lov-
givningen.
· var desuden enige om, at det nye system skulle dække alle problematiske
anven-
delser af kemiske stoffer i produkter (artikler).
· bekræftede,
at Rådet (miljø) ville prioriterer sagen højt.
2.
Europa-Parlamentets
holdning
Da Kommissionens forslag endnu ikke foreligger, har
Europa-Parlamentet ikke
udtalt sig.
3.
Nærheds- og propor
tionalitets princippet
Kemikaliereguleringen er et område med delvis
fællesskabskompetence og
nærhedsprincippet og proportionalitetesprincippet
skønnes derfor opfyldt
ved en fællesskabsregulering på kemikalieområdet.
4.
Gældende dansk ret
24
Da Kommissionens forslag endnu ikke foreligger, kan der
på nuværende tidspunkt
ikke siges noget om konsekvenser for gældende dansk
ret.
5.
Høring
Da forslaget fra Kommissionen endnu ikke foreligger
har der ikke været foretaget
høring heraf. Kommissionen har i arbejdet med
et kommende forslag indhentet
synspunkter fra en bred kreds af
høringsparter, som udover medlemslandene om-
fatter NGO'er og industrien.
På møde i specialudvalget (miljø) d. 7. februar 2003 i forbindelse med
forbere-
delsen af Rådsmøde (miljø) den 4. marts 2003 opfordrede
Forbrugerrådet, Det
Økologiske Råd og Danmark Naturfrednings forening
regeringen til at gå i offen-
siven for at præge debatten om den europæiske
kemikaliepolitik.
Dansk Industri opfordrede til, at der i første omgang
satses på at etablere et
håndterbart system, så det sikres at man
overhovedet kommer i gang med et sy-
stem. Man kan herefter løbende i lyset
af de indhøstede erfaringer løbende revi-
dere, forbedre og udvide systemets
anvendelsesområde.
6.
Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle
konsekvenser
Da Kommissionens forslag endnu ikke foreligger, kan der ikke på
nuværende
tidspunkt ikke siges noget konkret om de beskyttelsesmæssige,
økonomiske
og lovgivningsmæssige konsekvenser af en ny kemikalieregulering.
7.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Da Kommissionens forslag endnu
ikke foreligger, kan der ikke på nuværende tids-
punkt ikke siges noget
konkret om de beskyttelsesmæssige, økonomiske og lovgiv-
ningsmæssige
konsekvenser af en ny kemikalieregulering.
8.
Tidligere forelæggelse i
Europaudvalget
Grundnotat om hvidbogen er oversendt til Folketingets
Europaudvalg den
12.marts 2001 forud for samråd om sagen i Folketingets
Miljø- og Planlæg-
ningsudvalg den 14. marts 2001. Hvidbogen har været
forelagt Europaudval-
get den 23.maj 2001 til orientering.
Folketingets
Europaudvalg er desuden tidligere blevet orienteret om sagen
forud for
Rådsmøde (miljø) den 7. – 8 juni 2001 samt Rådsmøde (Industri)
henholdsvis
den 5. december 2001, Rådsmøde (Konkurrenceevne) den 6.
juni 2002, rådsmøde
(Konkurrenceevne) den 26. november 2002 og 3. marts
og rådsmøde (Miljø) den
9. december 2002.