Grundnotat vedr. beskyttelse og bevarelse af havmiljøet

Grundnotat til Folketingets Europaudvalg

Vedrørende meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europaparlamentet "Imod en strategi til at beskytte og bevare det marine miljø."

Formålet med meddelelsen er:

1. at påbegynde en proces om at udvikle en fællesskabsstrategi for beskyttelse og bevarelse at havmiljøet,
2. at identificere og retfærdiggøre behovet for en indsats,
3. at opstille ambitiøse målsætninger og identificere de første skridt i en indsats for at gennemføre disse målsætninger, og at identificere den indsats der bør iværksættes i samarbejde med andre organisationer, og
4. at identificere de vigtigste involverede parter, for der igennem,
5. at lægge op til en diskussion om de aktiviteter som skal indgå i det videre arbejde, og
6. at etablere grundlaget hvorpå en tematisk havmiljø strategi kan opbygges.

Kommissionen mener, at selv om 30 års arbejde med beskyttelse af havmiljøet har givet væsentlige resultater og har bragt mange forbedringer i havmiljøets tilstand, er der fortsat grund til bekymring for tabet af biodiversitet og habitater. Der er endvidere grund til bekymring over ændringer i den økologiske balance samt forurening fra miljøfarlige stoffer og næringssalte. De menneskeskabte påvirkninger i relation hertil omfatter fi skeri, olie- og gasudvinding, skibsfart, herunder risikoen for ulykker til søs, tilførsler af næringssalte og miljøfarlige stoffer og næringsstoffer, dumpning af affald, fysisk nedbrydning af habitater, råstofindvinding mv.

Kommissionen nævner en række særlige forhold, som gælder for havmiljøet. Det er bl.a., at et antal regionale konventioner og internationale organisationer arbejder med beskyttelse af havmiljøet, at den hidtidige indsats har været udviklet sektor for sektor, og at der på EU-niveau ikke eksisterer nogen sammenfattende, integreret politik for beskyttelsen af havmiljøet. EU har imidlertid i udstrakt grad programmer og lovgivning, som di rekte eller indirekte har indflydelse på kvaliteten af havmiljøet. Imidlertid er hovedparten af den EU-lovgivning, der kan bidrage til beskyttelsen af havets miljø- og naturtilstand (eksempelvis Spildevandsdirektivet, Nitratdirektivet og Habitatdirektivet) ikke i sig selv målrettet til dette formål. På den anden side kan havkonventionernes målrettede foranstaltninger generelt set ikke håndhæves, selvom de i nogle tilfælde er juridisk bindende.

Kommissionen anfører, at den institutionelle og lovgivningsmæssige kompleksitet vedrørende beskyttelse af havmiljøet er en af hovedudfordringerne i udviklingen af en EU-strategi.

Kommissionen anfører endvidere, at den nødvendige information for at udvikle en endelig og helhedsorienteret politik for beskyttelse af havmiljøet endnu ikke til stede. Meddelelsen er det første skridt i udviklingen af en strategi for havmiljøet og derfor afgrænset til at være handlings- og sektororienteret med henblik på i første omgang at beskrive kompleksiteten på området for derigennem at skabe grundlag for det vi dere arbejde med udvikling af en egentlig strategi.

Meddelelsen indeholder således:

1. En gennemgang af den nuværende information vedrørende miljøtilstanden af havområderne og identifikation af de største trusler.
2. En gennemgang af den nuværende situation i relation til udvikling og gennemførelse af politikker for regulering af truslerne, både inden for EU og på regionalt og internationalt niveau.
3. Identifikation af manglende viden og en gennemgang af den nuværende situation vedrørende overvågning, miljøvurdering og forskning.
4. Operationelle konklusioner vedrørende behovet for indsats til forbedring af havmiljøet i relation til:

• EU og regionale/internationale foranstaltninger til beskyttelse af havmiljøet.
• Overvågning og vurdering af påvirkninger og miljøtilstand, rapporteringer samt forskning.
• Fastsættelse af målsætninger og indsats for at nå disse.

1. Identifikation af behørige operationelle og institutionelle målsætninger for EU.
2. Handlingsplan og arbejdsprogram for Kommissionen, medlemsstaterne, ansøgerlande og alle relevante parter med henblik på i 2004 at have defineret og udviklet en tematisk strategi for beskyttelse og bæredygtig udnyttelse af havmiljøet.

Sammenfattende konkluderer Kommissionen, at havmiljøstrategien bør fastlægge et ambitiøst, klart og sammenhængende sæt af målsætninger, samt at de aktiviteter, der iværksættes for at opfylde målsætningerne, bør indeholde følgende elementer:

• Udvikling af en sammenhængende havmiljøpolitik, idet der tilstræbes en økosystem-baseret tilgang der bygger på de eksisterende politikker.
• En forbedring af gennemførelsen og håndhævelsen af både eksisterende og ny lovgivning på en integreret måde.
• Mekanismer og indsats med henblik på at fremme koordinering af indsatsen blandt de forskellige organisationer og andre parter.
• Initiativer til at forbedre viden om tidligere udviklinger og sandsynlige fremtidige scenarier for tilstanden i de europæiske havområder samt procedurer og metoder til at vurdere denne information.
• Anvendelse og forbedring af koordineringen mellem de forskellige økonomiske støtteinstrumenter til beskyttelse af havmiljøet.
• Anvendelse af disse strategielementer både regionalt og globalt.

Kommissionens forslag til målsætninger bygger på det relativt høje ambitionsniveau, som bl.a. findes i traktaten, i EU lovgivningen, i de internationale havkonventioner, det 6. miljøhandlingsprogram og i formandskabets erklæring fra topmødet i Göteborg.

Heri indgår for eksempel målsætningen om stop for forringelse af biodiversiteten i 2010, generationsmålsætningen om miljøfarlige stoffer og anvendelse af en økosystem-baseret tilgang i forvaltningen af havets ressourcer. Desuden indgår målene i topmødeerklæringen fra Johannesburg. Her blev der vedtaget målsætninger om inden 2015 at genoprette og regulere fiskebestande, som kan sikre et bæredygtigt fiske ri. Der blev også vedtaget målsætninger om inden 2020 at sikre, at brugen og produktionen af kemikalier har et absolut minimum af risici og effekter på sundhed og miljø, og at man inden 2010 vil reducere tabet af biodiversitet væsentligt.

Den overordnede målsætning om bæredygtig anvendelse af havet og bevarelse af havets økosystemer foreslås gjort operationel ved indtil videre at fastlægge 14 målsætninger på 11 sektor- eller emneområder:

1. Stop for tab af biodiversitet i 2010;
2. Bæredygtig udnyttelse af biodiversitet ved beskyttelse af habitater, flora og fauna;
3. Fiskeriforvaltningen skal vende reduktionen af fiskebestandene og sikre bæredygtigt fiskeri – i Europa og globalt;
4. Miljøfarlige stoffer - generationsmålet;
5. Eutrofiering – eliminere menneskeskabte eutrofieringsproblemer i 2010;
6. Radioaktive stoffer – baggrundsniveauer eller tæt på baggrundsniveauer i 2020;
7. Olieforurening – overholde eksisterende aftaler om udledningsgrænser i 2010 og fjerne udledningerne i 2020;
8. Affald – ingen illegale affaldsudledninger i 2010;
9. Skibsfart – de miljømæssige påvirkninger reduceres ved udvikling af "Clean Ship" konceptet;
10. Sundhed og miljø – forureningsniveauet skal være så lavt, at væsentlige sundhedsmæssige effekter undgås;
11. Klimaforandring – gennemførelse af Kyoto protokollen;
12. Udvidelse af koordinering og samarbejde;
13. Gennemførelse af strategien også på globalt niveau, bl.a. gennem konventioner og adfærdskodex’er;
14. Udvidelse af vidensgrundlaget.

I lyset af at der er behov for yderligere viden på området og at en række involverede parter uden for fællesskabsregi har en rolle at spille, finder Kommissionen det for tidligt at specificere alle indsatsområder. Der fremlægges derfor et oplæg til en diskussion om en handlingsplan, som Kommissionen har til hensigt at følge i sit videre arbejde. På de 11 sektor og emnebestemte områder indeholder handlingsplanen 23 handlingspunkter med tidsp lan. Handlingspunkterne reflekterer på hvert område og i større eller mindre omfang de elementer, som sammenfattende er anført ovenfor. Der fremlægges imidlertid ikke på nuværende tidspunkt nogen samlet analyse af om disse handlinger sammen med eksisterende politikker og reguleringer vil være tilstrækkeligt til at opnå målsætningerne. Det forudsættes derimod at listen over handlinger løbende suppleres med yderligere n&osl ash;dvendige indsatser, som led i realiseringen af strategien.

Selve strategien skal efter kommissions tidsplan kunne vedtages i foråret 2004. Tidsrammen for de aktiviteter, der ind til videre indgår i strategien, har hovedvægt på strategiens første år. En række aktiviteter rækker længere ud i fremtiden, fx implementeringen af Vandrammedirektivet og af Kyoto-protokollen samt forskningsaktiviteter. Kommissionen forudsætter desuden løbende evaluering af eksisterende virkemidler og indsatser på s åvel europæisk som globalt plan.

3. Nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet