Grundnotat om strafforfølgning af krigsforbrydelser

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Justitsministeriets grundnotat om forslag til rådsafgørelse om efterforskning og strafforfølgning af krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden.

Kære udenrigsminister.

Vedlagt sender jeg forslag til rådsafgørelse om efterforskning og strafforfølgning af krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden m.v. tillige med et grundnotat om forslaget, idet jeg skal anmode om, at materialet oversendes til Folketingets Europaudvalg.

Det bemærkes, at materialet ligeledes vil blive oversendt til Folketingets Retsudvalg.

Med venlig hilsen

Efter Rom-statutten af 17. juli 1998 for Den Internationale Straffedomstol skal de alvorligste forbrydelser, der berører det internationale samfund som helhed, navnlig folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser, retsforfølges effektivt gennem foranstaltninger på nationalt niveau og gennem en styrkelse af det internationale samarbejde.

Endvidere erindres der i Rom-statutten om, at det er enhver stats pligt at udøve sin strafferetlige jurisdiktion over for de ansvarlige for internationale forbrydelser.

Medlemsstaterne, der alle har ratificeret Rom-statutten, tilkendegav i Rådets fælles holdning af 11. juni 2001 om Den Internationale Straffedomstol, at de grove forbrydelser, der hører under Den Internationale Straffedomstols kompetence, berører alle medlemsstater, og at alle medlemsstater er besluttet på at samarbejde om at bekæmpe og retsforfølge sådanne forbrydelser.

Med henblik på at styrke samarbejdet mellem medlemsstaterne blev der ved Rådets afgørelse af 13. juni 2002 oprettet et europæisk net af kontaktpunkter vedrørende folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser.

Rådsafgørelsen skaber mulighed for ved brug af nationale kontaktpunkter at effektivisere samarbejdet mellem medlemsstaterne om efterforskning og strafforfølgning af de nævnte forbrydelser.

Med henblik på yderligere at styrke indsatsen mod de nævnte forbrydelser har det danske formandskab med udgangspunkt i Rådets afgørelse af 13. juni 2002 fremsat forslag til Rådets afgørelse om efterforskning og strafforfølgning af krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden mv.

Forslaget er offentliggjort i EF-tidende den 19. september 2002, nr. C 223, side 19.

Efter artikel 1 er formålet med forslaget at styrke medlemsstaternes muligheder for effektivt at efterforske og strafforfølge sager vedrørende personer, der har deltaget i eller fremmet udførelsen af krigsforbrydelser eller andre alvorlige forbrydelser, herunder terrorisme.

Artikel 2 forpligter medlemsstaterne til at sikre, at de retshåndhævende myndigheder i fornødent omfang inddrages i udlændingemyndighedernes sagsbehandling.

I den forbindelse skal medlemsstaterne sikre, at udlændingemyndighederne orienterer de retshåndhævende myndigheder, når der i forbindelse med behandlingen af en sag om opholdstilladelse konstateres forhold, der giver anledning til mistanke om, at ansøgeren har begået krigsforbrydelser eller lignende alvorlige forbrydelser, der kan medføre strafforfølgning i en medlemsstat eller ved internationale domstole.

Medlemsstaterne forpligtes endvidere til at sikre, at de pågældende myndigheder har mulighed for at udveksle de nødvendige oplysninger.

Hvis der er mistanke om, at en asylansøger har været involveret i krigsforbrydelser eller lignende alvorlige forbrydelser, påhviler det ifølge forslagets artikel 3, stk. 1, medlemsstaterne at sikre, at sagen efterforskes og strafforfølges i overensstemmelse med national ret.

I sådanne sager skal medlemsstaterne ifølge forslagets artikel 3, stk. 2, endvidere yde hinanden den nødvendige bistand i overensstemmelse med relevante internationale aftaler og national ret.

Såfremt en medlemsstats udlændingemyndigheder i forbindelse med behandlingen af en ansøgning om opholdstilladelse fra en person, der har tidligere har søgt om opholdstilladelse i en eller flere andre medlemsstater, bliver opmærksomme på forhold, der giver grundlag for mistanke om, at ansøgeren har deltaget i krigsforbrydelser eller lignende alvorlige forbrydelser, kan de retshåndhævende myndigheder i denne medlemsstat i medfø ;r af forslagets artikel 3, stk. 3, rette henvendelse til de retshåndhævende myndigheder i de medlemsstater, hvor den pågældende tidligere har søgt om opholdstilladelse. Udvekslingen af sådanne oplysninger skal ifølge bestemmelsen ligeledes ske i overensstemmelse med relevante internationale aftaler og national ret.

Endelig skal de retshåndhævende myndigheder i en medlemsstat, som bliver opmærksomme på, at en person, der mistænkes for krigsforbrydelser eller andre alvorlige forbrydelsers, befinder sig i en anden medlemsstat, ifølge forslagets artikel 3, stk. 4, orientere de relevante myndigheder i den anden medlemsstat om mistanken samt om baggrunden herfor.

Efter forslagets artikel 4 forpligtes medlemsstaterne til at sikre, at de retshåndhævende myndigheder og udlændingemyndighederne har de ressourcer og den struktur, der er nødvendig for på en forsvarlig og effektiv måde at efterforske og retsforfølge krigsforbrydelser eller lignende alvorlige forbrydelser. Medlemsstaterne skal i den forbindelse overveje behovet for at etablere eller udpege specialiserede enh eder, der særligt har til opgave at forestå efterforskning og strafforfølgning af de pågældende sager.

Efter forslagets artikel 5, stk. 1, skal medlemsstaterne løbende koordinere deres indsats og i den forbindelse i videst muligt omfang udnytte det samarbejde, der finder sted i Det Europæiske Retlige Netværk.

Desuden skal medlemsstaterne ifølge forslagets artikel 5, stk. 2, udpege nationale koordinatorer vedrørende efterforskning af krigsforbrydelser, som mødes med regelmæssige mellemrum.

Artikel 6 og 7 vedrører ikrafttræden mv.

Efter udlændingelovens § 45c kan udlændingemyndighederne uden den pågældende udlændings samtykke videregive oplysninger fra en sag omfattet af udlændingeloven til anklagemyndigheden med henblik på anklagemyndighedens beslutning om, hvorvidt tiltale skal rejses for forbrydelser begået i eller uden for Danmark.

Det antages, at danske myndigheder inden for rammerne af reglerne om tavshedspligt er berettiget til at videregive oplysninger til udenlandske myndigheder.

Ved den konkrete vurdering af videregivelsens berettigelse indgår blandt andet, om videregivelsen sker som led i et gensidigt samarbejdsforhold og dermed i denne forstand også til varetagelse af danske interesser. Endvidere skal der i det enkelte tilfælde foretages en vurdering af, hvorledes de pågældende oplysninger kan forventes at blive anvendt.

For så vidt angår videregivelse af personlige oplysninger til udenlandske myndigheder følger det det af princippet i § 8, stk. 2, nr. 2, i lov om behandling af personoplysninger, at oplysninger om rent private forhold ikke må videregives, medmindre videregivelsen sker til varetagelse af private eller offentlige interesser, der klart overstiger hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse. Denne undtagelse antages at omfatte forebyggelsen, efterforskn ingen og retsforfølgningen af alvorlige forbrydelser.

Det følger af udlændingelovens § 45c, at der allerede er lovhjemmel til at gennemføre den foreslåede ordning her i landet.

For så vidt angår udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstaterne bemærkes, at denne ifølge forslagets artikel 3, stk. 2, skal finde sted i overensstemmelse med gældende national ret og relevante internationale aftaler.

På den baggrund nødvendiggør forslaget til rådsafgørelse ikke lovændringer i Danmark.

Forslaget til rådsafgørelse antages ikke at have statsfinansielle konsekvenser, idet den foreslåede ordning, herunder etableringen af en specialiseret enhed, der særligt har til opgave at forestå efterforskning og strafforfølgning af krigsforbrydelser m.v., allerede er gennemført her i landet.

5. Høring.

Forslaget har været drøftet på møder i Justitsministeriets styregruppe vedrørende det danske EU-formandskab med deltagelse af blandt andet Rigspolitichefen, Rigsadvokaten og Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet.