Grundnotat om nationale retsregler vedr. bekæmpelse af terrorisme
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget (2. samling)
(Alm. del - bilag 1064)
retlige og indre anliggender ministerråd
(Offentligt)
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere | |||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor | |
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Justitsministeriets grundnotat vedr. forslag til Rådets afgørelse om indførelse af en ordning for evaluering af de nationale retsregler om bekæmpelse af terrorisme og af gennemførelsen af disse regler.
Forslaget findes ikke i elektronisk form
G R U N D N O T A T
vedrørende
forslag til Rådets afgørelse om indførelse af en ordning for evaluering af de nationale retsregler om bekæmpelse af terrorisme og af gennemførelsen af disse regler.
- Baggrund
- Indhold
- Gældende dansk ret
- Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
- Høring
Ved fælles aktion, som blev vedtaget af Rådet den 5. december 1997, blev der indført en ordning for evaluering af, hvordan de internationale forpligtelser med hensyn til bekæmpelse af organiseret kriminalitet udmøntes og efterleves i de enkelte medlemsstater.
På det ekstraordinære rådsmøde (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) den 20. september 2001 besluttede Rådet, at der skulle udarbejdes en forenklet udgave af den evalueringsordning, der er fastlagt i den fælles aktion af 5. december 1997 med henblik på at evaluere de nationale foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme.
På denne baggrund har Spanien under det tidligere spanske formandskab fremsat forslag til en rådsafgørelse om indførelse af en ordning for evaluering af de nationale retsregler om bekæmpelse af terrorisme og gennemførelsen heraf.
Forslaget er fremsat under henvisning til TEU artikel 29 om politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager.
Retsgrundlaget for forslaget er TEU artikel 34, stk. 2, litra c.
Forslaget indebærer, at der skal sammensættes en række evalueringshold bestående af nationale eksperter. Evalueringsholdene skal på baggrund af medlemsstaternes besvarelse af spørgeskemaer og evalueringsbesøg i de enkelte medlemsstater udarbejde evalueringsrapporter, der knytter sig til nærmere fastlagte evalueringsemner vedrørende de nationale retsregler om bekæmpelse af terrorisme og gennemførelsen heraf. Rå det og Europa-Parlamentet skal årligt orienteres om evalueringerne.
Forslagets artikel 1 omhandler indførelsen af en evalueringsordning. Det følger af stk. 1, at der er tale om regler om en ordning for peer-gruppe-evaluering af de nationale retsregler om bekæmpelse af terrorisme og gennemførelsen heraf, og navnlig af foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme inden for rammerne af medlemsstaternes internationale samarbejde. Videre følger det af stk. 2, at alle medlemsstaterne skal forplig te sig til at sørge for, at deres nationale myndigheder samarbejder fuldt ud med de evalueringshold, der skal sammensættes i medfør af afgørelsen. Samarbejdet skal ske under overholdelse af de lovbestemmelser og etiske regler, der gælder i de enkelte medlemsstater.
Forslagets artikel 2 omhandler evalueringsemnerne. Det følger af stk. 1, at emnerne for evaluering samt rækkefølgen, hvori medlemsstaterne skal evalueres, fastlægges af Artikel 36-Udvalget efter forslag fra formandskabet. På baggrund af det evalueringsemne, der er valgt, besluttes det, hvem der skal foretage evalueringen, herunder om den i givet fald skal foretages af Artikel 36-Udvalget. Ifølge stk. 2 forestår formandskabe t, navnlig gennem nationale eksperter, der er udstationeret i Rådet til formålet, forberedelsen af evalueringen. Rådets Generalsekretariat bistår formandskabet, ligesom Kommissionen fuldt ud tilknyttes arbejdet. Ifølge stk. 3 skal første evalueringsrunde være afsluttet senest ved udgangen af 2002.
Forslagets artikel 3 omhandler udpegelse af de nationale eksperter, der skal indgå i de enkelte evalueringshold.
Forslagets artikel 4 omhandler sammensætningen af evalueringsholdene. Det fremgår heraf, at hvert hold skal bestå af to eksperter, der ikke må være statsborgere i den medlemsstat, der skal evalueres. Det fremgår endvidere, at evalueringsholdene bistås i alle sine opgaver af Generalsekretariatet for Rådet.
Forslagets artikel 5 omhandler udarbejdelse af et spørgeskema. Det fremgår heraf, at formandskabet med bistand fra Rådets Generalsekretariat skal udarbejde et spørgeskema inden for det præcise emne, der fastlægges efter artikel 2, stk. 1, til brug for evalueringen af samtlige medlemsstater. Spørgeskemaet skal forelægges Artikel 36-Udvalget eller en til formålet nedsat arbejdsgruppe. Medlemsstaterne skal besvare spørges kemaet så fyldestgørende som muligt inden for en måned og i øvrigt vedlægge alle relevante bilag.
Forslagets artikel 6 omhandler evalueringsbesøg. Det følger af bestemmelsen, at evalueringsholdet skal aflægge besøg i den medlemsstat, der er under evaluering, inden for en måned efter spørgeskemaet er besvaret. Under evalueringsbesøget skal evalueringsholdet mødes med de politiske myndigheder, forvaltningsmyndigheder, politi- eller toldmyndigheder, retsmyndigheder eller andre relevante myndigheder.
Forslagets artikel 7 omhandler udarbejdelse af et udkast til rapport. Det fremgår heraf, at evalueringsholdet senest 15 dage efter det i artikel 6 omtalte besøg skal udarbejde et udkast til en rapport. Herefter skal den evaluerede medlemsstat have lejlighed til at afgive en udtalelse på baggrund af rapporten inden for en frist på 15 dage. Hvis evalueringsholdet finder det nødvendigt, tilpasses rapporten den evaluerede medlemsstats bemærkninger.
Forslagets artikel 8 omhandler behandling og vedtagelse af rapporten. Det fremgår af stk. 1, at formandskabet skal sende udkastet til rapport som fortroligt dokument til Artikel 36-Udvalget eller den særligt nedsatte arbejdsgruppe. I det omfang den evaluerede medlemsstats bemærkninger til rapporten ikke er inkorporeret i rapporten, skal disse vedlægges denne. Herefter behandles rapporten på et møde i Artikel 36-Udvalget eller i den s&aeli g;rlige arbejdsgruppe. Evalueringsholdet deltager i mødet. Artikel 36-Udvalget eller arbejdsgruppen vedtager sine konklusioner ved konsensus, jf. stk. 2.
Ifølge stk. 3 skal formandskabet en gang om året orientere Rådet om resultatet af evalueringerne. Rådet kan på denne baggrund rette henstillinger til den berørte medlemsstat og opfordre denne til at underrette Rådet om de fremskridt, der gøres, inden for en af Rådet fastsat frist.
Ifølge stk. 4 skal formandskabet ligeledes årligt orientere Europa-Parlamentet om gennemførelsen af evalueringsordningen.
Når en hel evalueringsrunde er afsluttet, træffer Rådet passende foranstaltninger, jf. stk. 5.
Forslagets artikel 9 omhandler tavshedspligt. Det følger bl.a. af bestemmelsen, at evalueringsrapporterne som udgangspunkt er fortrolige.
Forslagets artikel 10 bestemmer, at Rådet skal evaluere rådsafgørelsens bestemmelser og anvendelsesområde, senest når alle medlemsstater har været igennem deres første evaluering.
Forslagets artikel 11 indeholder bestemmelse om ikrafttræden og offentliggørelse i EF-Tidende.
Gældende dansk ret indeholder ikke bestemmelser om evalueringsmekanismer i forbindelse med internationale forpligtelsers udmøntning og efterlevelse.
Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser, og sagen ses i øvrigt ikke at have statsfinansielle konsekvenser, idet udgifter i forbindelse med eventuel dansk deltagelse i den foreslåede evalueringsmekanisme vil blive afholdt inden for de eksisterende bevillingsmæssige rammer.
Forslaget til Rådets afgørelse om en ordning for evaluering af, hvordan de internationale forpligtelser med hensyn til bekæmpelse af terrorisme udmøntes og efterleves i de enkelte medlemsstater er sendt i høring hos Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Veste Landsret, Præsidenten for Københavns Byret, Præsidenten for Retten i Århus, Præsidenten for Retten i Odense, Præsidenten for Retten i Aalborg, Præsidenten for Retten i Roskilde, Domstolsstyrelsen, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Datatilsynet, Rigspolitichefen, Rigsadvokaten, Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet, Politidirektøren i København, Den danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Foreningen af Politimestre i Danmark, Landsforeningen af beskikkede advokater, Politifuldmægtigforeningen, Politiforbundet i Danmark, Advokatrådet, Amnesty International og Det Dan ske Center for Menneskerettigheder, Dansk Told- og Skatteforbund, Statsministeriet, Udenrigsministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet.