Rådsmøde landbrugsministre 27/6 02 Tillæg til samlenotat bilag 813

KOM dok. (2001) 101 endelig

Baggrund

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 36 og 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

Der er ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet ordningen vil være et led i gennemførelsen af EU's fælles landbrugspolitik.

Som led i det kompromis vedrørende landbrugspriserne 2000/01, der godkendtes af Rådet på landbrugsministrenes møde den 17. juli 2000, opfordredes Kommissionen af Rådet til at undersøge, om det vil være hensigtsmæssigt at indføre rammebestemmelser for landbrugsalkohol. Følgende aspekter skulle inddrages: definitioner, gennemsigtighed af markedet gennem statistiske oplysninger, import- og eksportlicenser og en komité for sektoren.

Af Kommissionens forslag fremgår, at produktionen af landbrugsalkohol udgør en vigtig afsætningsmulighed for visse EF-råvarer som f.eks. korn, sukkerroer, melasse, kartofler, frugt og vin. Den bidrager til en opretholdelse af produktionen af råvarer i landdistrikterne og af de forarbejdningsvirksomheder, der anvender denne alkohol. Landbrugsalkohol afsættes traditionelt til sektorerne for spiritus, kosmetiske og farmaceutiske produkter, og i mindre omfang til industri en.

På EF-markedet for alkohol er udbuddet større end efterspørgslen. Efterspørgslen er på ca. 17 mio. hl årligt, mens produktionen er på ca. 20 mio. hl (hvoraf de 13 mio. hl er af landbrugsoprindelse).

Der er i de seneste 5 år opstået en række problemer for sektoren, hvilket navnlig skyldes en øget konkurrence på det indre marked. Årsagen er bl.a. en stigning i importen fra tredjelande (importen er steget fra ca. 400.000 hl i 1995 til lidt over 1,1 mio. hl i 1999). Hertil kommer, at stadig større mængder indføres i form af blandinger af alkohol med denatureringsmidler til meget lavere toldsatser. Efter indførslen kan alkoholen i blandingen ekstraheres og benyttes til de traditionelle anvendelsesformål. I kraft af den nultold, der gælder for spiritus, har det endvidere siden januar 2000 været muligt at indføre alkohol fortyndet med vand (der efterfølgende kan fjernes) under toldpositionen for uaftappet vodka.

Presset på sektoren forventes i fremtiden at blive øget, idet nogle af ansøgerlandene til EU producerer store mængder landbrugsalkohol. Hertil kommer, at WTO-forhandlingerne formentligt vil føre til nye sænkninger af toldsatserne. Endelig kan EF’s alkoholindustri på de traditionelle afsætningsmarkeder forvente øget konkurrence fra alkohol, der produceres som led i programmer for produktion af biobrænd-stoffer.

Kommissionen har fundet, at etableringen af en forenklet fælles markedsordning for ethanol fremstillet af landbrugsprodukter er den bedste løsning på problemerne. Der har ikke tidligere været en fælles markedsordning for landbrugsalkohol.

Hovedformålet med Kommissionens forslag er, at tilvejebringe bedre oplysninger om markedet, at overvåge samhandlen, at skabe et forum for drøftelser og at forbedre en eventuel beslutningstagning.

For løbende at kunne følge bevægelserne i samhandlen foreslås indført en ordning med import- og eksportlicenser med krav til sikkerhedsstillelse, der skal garantere gennemførelsen af de transaktioner, som der indgives licensansøgning for.

Kommissionen gives mulighed for at åbne og forvalte de toldkontingenter, der følger af internationale aftaler, som er indgået i henhold til traktaten, eller andre af Rådets retsakter.

Der foreslås endvidere, at der åbnes mulighed for at fastsætte bestemmelser om anvendelsen af proceduren for aktiv forædling og for, når markedssituationen kræver det, at forbyde en sådan anvendelse, ligesom forslaget indeholder en traditionel statsstøttebestemmelse. I henhold til TEF artikel 36 finder bestemmelserne i kapitlet om konkurrenceregler kun anvendelse på produktionen og handelen med landbrugsvarer i det omfang, Rådet beslutter dette .

Kommissionen foreslår på den baggrund for så vidt angår statsstøtte i forslaget, at traktatens artikel 87, 88 og 89 finder anvendelse på produktion af og handel med de produkter, der er omfattet af forordningen.

Landbrugsalkohol skal i henhold til forslaget overvåges under Forvaltningskomitéen for Vin. Dette vil ifølge Kommissionen gøre det muligt at følge markedsudviklingen og forbedre de beslutninger, der eventuelt måtte være nødvendige.

De foreslåede foranstaltninger anses at ville være til gavn for hele sektoren for landbrugsalkohol, herunder også de regioner, hvor produktionen foregår i små og mellemstore virksomheder.

Som led i forhandlingerne har formandskabet fremlagt et kompromisforslag, hvorefter ordningen ikke længere benævnes "markedsordning", men i stedet "specifikke foranstaltninger vedrørende landbrugsethanolmarkedet".

I kompromisforslaget er det endvidere også bl.a. foreslået at lade bestemmelsen om statistiske oplysninger omfatte såvel landbrugsalkohol som syntetisk alkohol.

Parlamentets udvalg for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter har den 27. februar 2002 afgivet betænkning om forslaget. Europa-Parlamentet behandlede forslaget i plenarsamlingen den 11. april, men afgav ikke udtalelse, idet sagen blev henvist til fornyet udvalgsbehandling. Efter den fornyede udvalgsbehandling har Europa-Parlamentet på plenarsamlingen den 13. juni 2002 godkendt forslaget, idet Parlamentet samtidigt kommer med visse ændringsfors lag. Det væsenligste af disse ændringsforslag er, at statstøttebestemmelsen bør udgå, hvilket er i overenstemmelse med formandsskabets seneste kompromisforslag.

For så vidt angår de statsfinansielle konsekvenser omfatter den foreslåede fælles markedsordning ingen støtteordning, interventionsordning eller lignende, og indebærer derfor ingen udgifter på fællesskabsbudgettet. Såfremt forslaget vedtages i den foreliggende form, må det forventes at ville medføre nationale udgifter i begrænset omfang til administration af ordningen.