Rådsmøde udenrigsministre 10.-11. december 2001 samlenotat
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget (2. samling)
(Alm. del - bilag 17)
udenrigsministerråd
(Offentligt)
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 7. december 2001 – dagsordenspunkt rådsmøde (udenrigsministre) den 10.-11. december 2001 – vedlægges Udenrigsministeriets notat om de punkter, der forventes optaget på dagsordenen for rådsmødet.
UDENRIGSMINISTERIET EU-sekr. j.nr. 400.A.5-0-0
Nordgruppen Den 4. december 2001
Rådsmøde (udenrigsministre) den 10.-11. december 2001
Aktuelt notat
- Europæisk sikkerheds- og forsvarsdimension (side 3)
- Det vestlige Balkan (side 4)
- Afrika (side 5)
- De Store Søers Område
- Eritrea
- Afghanistan: Situationen i regionen (side 6)
- Fredsprocessen i Mellemøsten (side 7)
- Forberedelse af Det Europæiske Råd i Laeken den 14.- 15. december 2001 (side 8)
- Status over arbejdet i de øvrige rådsformationer (side 10)
- Udvidelsen (side 10)
- Opfølgning i EU på attentaterne i USA (side 12)
- Forslag til rådsforordning om statut og finansiering af europæiske
- (Evt.) Fælles referenceperiode for valg til Europa-Parlamentet i 2004 (side 16)
- Udkast til rådsforordning vedr. GSP (side 16)
- (Evt.) Placering af en række EU-agenturer (side 17)
- EU’s fremtid
politiske partier (side 14)
14. Udkast til rådskonklusioner vedr. de centralasiatiske republikker (side 18)
15. Forbindelserne EU/Ukraine: Rapport om gennemførelsen af
den fælles strategi (side 19)
16. (Evt.) Cuba: Revision/forlængelse af den fælles holdning (side 19)
17. Afrika/De store søers område (side 20)
- Forlængelse af den fælles aktion vedr. den særlige EU-udsending
til de store søers område
- Forberedelse af EU/Canada-topmødet (side 20)
19. (Evt.) Erklæring vedr. Colombia (side 21)
20. Decentraliseret samarbejde (side 22)
21. Forslag til Europa Parlamentet og rådets afgørelse om Fællesskabets
bidrag til den globale fond til bekæmpelse af aids, tuberkulose og malaria (side 22)
22. Ny Asienstrategi (side 24)
23. (Evt.) Hvidbogen om Nye styreformer (side 25)
24. Eventuelt
1. Europæisk sikkerheds- og forsvarsdimension
Nyt notat.
Der forventes en drøftelse af status for udviklingen af den europæiske sikkerheds- og forsvarsdimension (ESDP) med udgangspunkt i formandskabets fremskridtsrapport.
Udenrigsministrene forventes på rådsmødet at godkende rapporten, der skal forelægges for Det Europæiske Råd i Laeken den 14.-15. december 2001.
Rapporten gør status for de opnåede fremskridt under belgisk formandskab og giver det kommende spanske formandskab mandat til at fortsætte bestræbelserne på at udvikle ESDP i overensstemmelse med de fastlagte målsætninger.
Rapporten indeholder et afsnit om EU’s operationalitet. På Det Europæiske Råd i Nice i december 2000 blev det besluttet, at EU skal erklære sig operationel senest på Det Europæiske Råd i Laeken. Afsnittet om operationalitet fokuserer primært på opnåede fremskridt, herunder strukturelle og proceduremæssige forhold, der skal gøre EU i stand til at varetage mindre krisestyringsopgaver. Det fremgår, at den l& ;bende udvikling af civil og militær kapacitet gradvist vil give EU mulighed for at udføre mere komplekse krisestyringsoperationer. En beslutning om anvendelse af EU’s krisestyringskapacitet vil blive truffet ud fra en konkret vurdering og i lyset af den til rådighed stående kapacitet. Måldatoen for fuld operationalitet på såvel det civile som det militære område er fortsat 2003.
I marginen af rådsmødet (udenrigsministre) den 19.-20. november 2001 afholdtes en kapacitetskonference på forsvarsministerniveau, hvor der blev gjort status over udviklingen af de militære kapaciteter inden for ESDP. Forud for kapacitetskonferencen havde man analyseret de tilmeldte bidrag til "headline goal" og identificeret mangler i forhold til de opstillede mål. En handlingsplan for udfyldningen af de militære mangler blev vedtaget.
Tilsvarende afholdtes på politiområdet en tilsagnskonference på ministerniveau den 19.-20. november 2001. På konferencen havde EU-medlemslandene bl.a. lejlighed til formelt at tilmelde bidrag med henblik på at indfri de målsætninger for politiområdet, som blev vedtaget på Det Europæiske Råd i Feira (i 2003 kapacitet til udsendelse af 5000 politifolk, heraf 1000 inden 30 dage).
Erklæringer fra de to konferencer vil indgå i fremskridtsrapporten.
For så vidt angår de civile aspekter af krisestyring, har formandskabet endvidere videreført arbejdet på følgende områder: Styrkelse af retsstaten, civil administration samt civilbeskyttelse.
På det militære område er en hovedprioritet indgåelse af en aftale mellem EU og NATO om EU’s adgang til NATO’s planlægningskapacitet og krisestyringsaktiver. Forhandlingerne herom er endnu ikke afsluttet. Rapporten gennemgår kort den løbende dialog med NATO samt med tredjelande.
Det spanske formandskab får i rapporten mandat til at videreføre arbejdet med udviklingen af ESDP, bl.a. inden for følgende områder:
- "Headline goal", herunder implementering af en europæisk handlingsplan for udfyldning af militære mangler samt en evalueringsmekanisme for militære kapaciteter
- Civile dimension, herunder implementering af en politi-handlingsplan
- Civil-militær koordination
- Samarbejdet med NATO og med tredjelande
- Styrkelse og afprøvning af procedurer og strukturer, herunder øvelser
- Finansiering af krisestyringsoperationer
Folketingets Europaudvalg har senest modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmødet (udenrigsministre) den 19.-20. november 2001.
2. Det vestlige Balkan
Nyt notat.
Makedonien (FYROM)
Der ventes en drøftelse af den aktuelle situation i Makedonien (FYROM) efter at to af de moderate partier har forladt samlingsregeringen. Der kan i den forbindelse ventes en drøftelse af konsekvenserne for fredsprocessen og af, hvad EU's rolle bør være heri, særligt med henblik på planlægningen af et donormøde ultimo december.
Kosovo
Regionalvalget i Kosovo den 17. november blev af OSCE og UNMIK betegnet som en succes og forløb med overbevisende serbisk deltagelse. Der kan forventes en drøftelse af situationen i Kosovo efter valget, herunder en drøftelse af etableringen af de nye institutioner og, hvorledes opbygningen af et retssamfund kan fremmes.
Bosnien-Herzegovina
Der kan ventes en drøftelse af situationen i Bosnien-Herzegovina med særligt fokus på arbejdet med strømlining af den internationale indsats i forbindelse med det nyligt afholdte møde i Freds-implementeringsrådets bestyrelse (PIC Steering Board).
Montenegro
Der kan eventuelt ventes en drøftelse af spørgsmålet om Montenegros status i eller udenfor Forbundsrepublikken Jugoslavien i lyset af Solanas besøg i Beograd og Podgorica den 27. november 2001.
Albanien
Der kan eventuelt ventes en drøftelse af situationen i Albanien i lyset af den seneste tids interne spændinger i det albanske socialistparti mellem premierminister Ilir Meta og den tidligere premierminister, nuværende formand, Fatos Nano. Der kan i den forbindelse ventes en drøftelse af de mulige konsekvenser for regeringens reformvenlige linie, samt betydningen heraf for Albaniens videre færd i EU's Stabiliserings- o g associeringsproces.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmødet (udenrigsministre) den 19. - 20. november 2001.
3. Afrika
- De Store Søers Område
Nyt notat.
Formandskabet forventes at rapportere fra ministertrojkabesøget i De Store Søers Område.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om De Store Søers Område forud for rådsmødet (udenrigsministre) den 19.-20. november 2001.
- Eritrea
Nyt notat.
Der ventes en drøftelse af, hvorledes EU skal reagere på den politiske krise i Eritrea og særligt på udvisningen af det lokale italienske EU-formandskab den 1. oktober 2001 efter aflevering af en kritisk EU-demarche.
Styret under præsident Isayas begyndte i midten af september 2001 at arrestere ledende medlemmer af oppositionen og lukke den private presse under henvisning til brud på gældende lovgivning. Regeringen fastholder, at iværksættelsen af landets første demokratiske grundlov og afholdelsen af de første demokratiske valg vil finde sted som planlagt.
Men få timer efter, at det lokale italienske EU-formandskab havde afleveret en kritisk EU-demarche blev den italienske ambassadør udvist af landet. Angiveligt skete det på grund af personlige forhold, men EU har ikke accepteret den forklaring. EU's missionschefer havde den 23. november 2001 et møde med præsident Isayas om den politiske situation og om udvisningen. I sit udspil afviste Isayas at drøfte den interne politiske situation med EU, men & arin g;bnede dog visse muligheder i den senere diskussion.
På den baggrund vil rådet (udenrigsministre) eventuelt skulle tage stilling til iværksættelsen af politiske konsultationer med Eritrea under Cotonouaftalens art. 96 og muligvis også spørgsmålet om indefrysning af nye EU-bevillinger, indtil konsultationerne har fundet sted.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om Eritrea forud for rådsmødet (udenrigsministre) den 19.-20. november 2001.
4. Afghanistan: Situationen i regionen
Nyt notat.
- Vedtagelse af fælles aktion om udnævnelse af en særlig EU-repræsentant for Afghanistan og drøftelse af den aktuelle politiske situation i Afghanistan
På rådsmødet den 19.-20. november 2001 vedtog Rådet en erklæring, hvori FN’s Sikkerhedsrådsresolution 1378 om Afghanistan hilses velkommen og hvori udtrykkes fuld støtte til FNs generalsekretærs særlige repræsentant for Afghanistan, Lakhdar Brahimi. Rådet udtrykte tillige ønske om, at der indsættes en legitim, bredt-baseret, multi-etnisk regering i Afghanistan, som respekterer menneskerettighederne.
Rådet udtalte samtidig sin støtte til anti-terrorkoalitionens indsats og opfordrede den Nordlige Alliance til at vise tilbageholdenhed og fremme etableringen af en regering i Afghanistan, som nyder såvel national som international anerkendelse. Rådet understregede nødvendigheden af respekt for menneskerettighederne og international humanitær lov, hvilket vil være afgørende for EUs bistand til genopbygning af landet. Rådet gav udtryk for at EU fortsat vil give høj prioritet til humanitær bistand, og at særlig opmærksomhed må rettes mod hjælp til flygtninge og fordrevne.
Med rådserklæringen opfordres FN sammen med de internationale finansielle institutioner til at fremlægge en plan for genopbygningen af Afghanistan. Planen bør udarbejdes i samarbejde med øvrige donorlande og –organisationer og med inddragelse af repræsentanter for den afghanske befolkning samt med hensyntagen til fremme af kvinders rolle i samfundsudviklingen. I erklæringen understreges vigtigheden af stabilitet i Afghanistan for tilvejebr e af sikkerhed i hele regionen.
Endelig besluttede rådet at udpege en særlig repræsentant for Afghanistan. Den særlige repræsentant vil arbejde under den Høje Repræsentant og bistå denne og formandskabet i Afghanistan-arbejdet.
På Rådets møde d. 10.-11. december forventes fremlagt et forslag til fælles aktion om udnævnelse af en særlige repræsentant for Afghanistan.
Den særlige repræsentants væsentligste opgave vil være at bidrage til gennemførelse af de mål der er fastlagt i FNs sikkerhedsrådsresolution 1378 og, i tæt koordination med - og støtte til Lakhdar Brahimis arbejde, at
- støtte etablering af en stabil, legitim og bredt-baseret, multi-etnisk regering i Afghanistan,
- etablere og fastholde tæt kontakt til afghanske ledere inden for og uden for Afghanistan,
- etablere og fastholde tæt kontakt til relevante internationale og regionale aktører,
- holde kontakt til Afghanistans nabostater og andre interesserede lande i regionen,
- rådgive den Høje Repræsentant og rådet om fremgang inden for 1) etablering af en bredt-baseret, multi-etnisk regering, 2) overholdelse af menneskerettighederne, 3) respekt for demokrati, 4) kvinders inddragelse i regeringsadministration og samfundsliv, 5) respekt for Afghanistans internationale forpligtelser, herunder kampen mod terrorisme og narkotikahandel, samt 6) fremme humanitær bistand med særligt henblik på flygtninge og interne fordre vne,
- rådgive om EU's deltagelse i internationale konferencer om Afghanistan.
Herud over ventes Rådet at have en drøftelse af den aktuelle politiske situation i Afghanistan samt fremskridtene i forberedelse af genopbygningsbistand til landet.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmødet (udenrigsministre) den 25.-26. januar 1999, den 24.-25. januar 2000, den 22.-23. januar 2001 og den 8. oktober 2001.
5. Fredsprocessen i Mellemøsten
Nyt notat.
På baggrund af den seneste udvikling i den israelsk-palæstinensiske konflikt ventes der på rådsmødet en drøftelse af, hvordan EU kan bidrage til at bedre situationen og sikre fremdrift i fredsprocessen.
USA har med udnævnelsen af tidligere general Anthony Zinni til "senior advisor" på ny engageret sig i den mellemøstlige fredsproces. Zinni indledte sine samtaler med parterne i regionen den 27. november d.å. med henblik på etablering af en våbenhvile og genoptagelse af forhandlinger på baggrund af Mitchell-rapportens anbefalinger og Tenet-planen. Den amerikanske udenrigsminister Powell bekræftede i en tale af 19. november amerikan sk støtte til oprettelsen af en palæstinensisk stat samt anførte, at USA er villig til at bidrage aktivt til en observatørstyrke, der er acceptabel for begge parter.
Den israelske hær likviderede natten til den 24. november lederen af Hamas’ militære fløj, Mahmoud Abu Hanoud. Hamas varslede gengældelse i form af nye terroraktioner.
Gengældelsesaktioner fandt sted sent lørdag den 1. december i Jerusalem og om formiddagen søndag den 2. december i Haifa. Antallet af dræbte er anslået til 30, og over 200 personer er blevet såret. Hamas har taget ansvaret for angrebene og efterfølgende bekræftet, at to af organisationens øverste ledere, Ismail Abu Shanab og Ismail Haniya, er blevet anholdt af folk fra Yassir Arafats sikkerhedsstyrker. I alt er ca. 75 medlemmer af Hamas og Islamisk Jihad blevet anholdt og de palæstinensiske selvstyremyndigheder har erklæret undtagelsestilstand. Samtidig har Israel iværksat en blokade af de seks palæstinensiske byer, som Israel havde trukket sig tilbage fra inden Sharons afrejse til Washington og al ikke-humanitær, palæstinensisk trafik udenfor A-områderne er blevet standset. Danmark har både bilateralt og via EU taget afstand fra terroraktionerne og opfordret Arafat til at gøre alt for at pågribe de skyldige og hindre lignende aktioner i fremtiden.
Den økonomiske situation i de palæstinensiske selvstyreområder er fortsat kritisk. Et uformelt donormøde i AHLC-regi (Ad Hoc Liaison Committee, hvori deltager USA, EU, Norge og Japan) vil blive afholdt i Oslo den 11. december d.å. Der kan på rådsmødet forventes en drøftelse heraf.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen, senest forud for rådsmødet (udenrigsministre) den 19.-20. november 2001.
6. Forberedelse af Det Europæiske Råd i Laeken den 14.- 15. december 2001
Nyt notat.Der afholdes ordinært møde i Det Europæiske Råd i Laeken den 14.-15. december 2001.
Formandskabet forventes at redegøre for status for forberedelsen af Det Europæiske Råds møde i Laeken.
Blandt hovedemnerne for Det Europæiske Råds møde ventes at være debatten om Europas fremtid, opfølgning på terrorangrebene i USA den 11. september 2001, udvidelsen, ESDP, opfølgning på DER/Tammerfors vedr. retlige og indre anliggender, Euroens praktiske indførelse samt den internationale økonomiske situation.Som led i opfølgning på terrorangrebene den 11. september 2001 forventes DER/Laeken at gøre status over opfølgningen på handlingsplanen vedtaget på Det Europæiske Råds ekstraordinære møde den 21. september 2001 på baggrund af en af Rådet (udenrigsministre) fremlagt samlet rapport.Hvad angår udvidelsen vil udgangspunktet for drøftelserne blive Kommissionens årlige fremskridtsrapporter for de enkelte kandidatlande med tilhørende strategipapir, der blev præsenteret på Rådsmødet (udenrigsministre) den 19.-20. november 2001.Formandskabet forventes at fremlægge en fremskridtsrapport om den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik (ESDP), der forventes at fokusere på udviklingen af såvel civil som militær krisestyringskapacitet i EU. Endvidere forventes DER/Laeken i henhold til Nice-erklæringen at afgive en operationalitetserklæring primært baseret på etableringen af strukturer og procedurer, som gør EU i stand til at varetage mindre krisestyring sopgaver.På Det Europæiske Råds møde i Tammerfors den 15.-16. oktober 1999 blev der opnået enighed om en række politiske retningslinier og målsætninger for gennemførelsen af Wien-handlingsplanen om oprettelse af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Handlingsplanen blev godkendt på Det Europæiske Råd den 11.-12. december 1998. Som forudset i konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Tammerfors forvente s Det Europæiske Råd i Laeken at drøfte og vurdere de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af Wien-handlingsplanen på grundlag af Tammerfors-konklusionerne. Forberedelse af Det Europæiske Råds drøftelse heraf blev senest behandlet af Rådet (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) den 16. november 2001.
Det er endnu uvist, hvordan emnet om Euroens praktiske indførelse og den internationale økonomiske situation forventes behandlet på DER/Laeken.Herudover kan det ikke udelukkes, at spørgsmålet om placering af en række EU-agenturer vil komme op, hvor formandskabet formentlig vil søge at etablere enighed om en pakkeløsning vedr. placering af mindst 3 af de udestående agenturer (fødevareagenturet, agenturet for maritim sikkerhe d og luftfartssikkerhedsagenturet). Formandskabet har tidligere tvivlet på, at de øvrige udestående agenturers placering er beslutningsmoden. Udover de tre nævnte er der tale om Eurojust, Det Europæiske Politiakademi (CEPOL) og et Europæiske IT-sikkerheds-observatorium samt evt. et europæisk ligestillingsinstitut.Sædvanen tro må det antages, at andre emner i løbet af den kommende tid vil komme på mødets dagsorden, herunder aktuelle u denrigspolitiske sager samt en række rapporter om forskellige emner.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om forberedelse af DER/Laeken vedr. opfølgning på DER/Tammerfors forud for rådsmøde (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) den 16. november 2001.
- EU’s fremtid
Nyt notat.
På rådsmødet (udenrigsministre) den 19.- 20. november 2001 drøftedes struktur og indhold for erklæringen om Europas fremtid til vedtagelse på Det Europæiske Råd i Laeken den 14.- 15. december 2001.
På baggrund heraf samt senere tilkendegivelser fra formandskabet forventes erklæringen om Europas fremtid delt op i tre dele, en politisk, en tematisk og en proceduremæssig.
Den politiske del må ventes at omfatte status for Unionens arbejde, herunder en vurdering af hvad samarbejdet har haft af såvel positive som negative resultater. Fremtidens interne og eksterne udfordringer for Unionen må også forventes taget op. Der kan i den sammenhæng ventes fokus på Unionens demokratiske legitimitet, og hvordan den sikres bedre i fremtiden.
Den tematiske del vil sandsynligvis sætte rammerne for konventets arbejde. Emnerne i et sådant arbejdsprogram må forventes at kunne omfatte alle de temaer, der har været oppe i den europæiske debat det seneste års tid herunder de fire temaer fra erklæringen til Nice-traktaten. I denne del af erklæringen kan indgå spørgsmål som:
- Kompetencedeling i EU. Det vil sige spørgsmålet om klargøring, forenkling og hvor nødvendigt en justering af kompetencedelingen mellem EU og medlemsstaterne. Der vil i denne forbindelse kunne blive rejst spørgsmål om både at give og tage kompetencer til/fra EU.
- Forenkling af Unionens policyinstrumenter. Heri vil formentlig indgå spørgsmålet om definition og reduktion af antallet af instrumenter eksempelvis gennem klarere sondring mellem lovgivende og udøvende foranstaltninger.
- Mere demokrati i EU. Mange af de forslag, der har været fremsat det seneste års tid, vil kunne optræde under dette emne. Det gælder f.eks. det tyske forslag om udvikling af et 2-kammersystem, direkte valg af en del af MEP-erne i en fælles europæisk valgkreds, direkte valg af Europakommissionens formand eller af formanden for Det Europæiske Råd, nationale parlamenters rolle, øget brug af kvalificeret flertal samt øget åbenhed og gennemsk uelighed i EU.
- En "forfatning" eller en traktat af forfatningsmæssig karakter. Heri vil kunne indgå spørgsmålet om forenkling og sammenskrivning af traktaterne, en indskrivning af Charteret i traktaten samt spørgsmålet om procedurerne for ændring af traktaterne.
Den proceduremæssige del af erklæringen må forventes at lægge op til beslutning om nedsættelsen af et konvent til forberedelsen af regeringskonferencen 2004. Erklæringen må på den baggrund ventes at beskrive modaliteterne for konventets mandat, sammensætning, ledelse, funktionsperiode, arbejdsmetoder og sekretariat. Også modaliteterne for inddragelse af civilsamfundet i konventets arbejde må ventes beha ndlet. Mange af disse emner er der allerede jf. referatet af rådsmødet (udenrigsministre) den 8.- 9. oktober 2001 (alm. del bilag 68) tilgået Europaudvalget fundet en betydelig grad af enighed om.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen, senest forud for rådsmødet (udenrigsministre) den 19.-20. november 2001.
7. Status over arbejdet i de øvrige rådsformationer
Genoptryk af aktuelt notat forud for rådsmødet (udenrigsministre) 19.-20. november 2001
Det er forventningen, at formandskabet vil give en kort status for arbejdet i Rådet generelt, herunder i de øvrige rådsformationer med henblik på at give et generelt overblik. Formandskabets initiativ er en opfølgning på Trumpf/Piris-rapporten om effektivisering af Rådets arbejdsmetoder.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen, senest forud for rådsmødet (udenrigsministre) den 19.-20. november 2001.
8. Udvidelsen
Revideret udgave af aktuelt notat forud for rådsmødet (udenrigsministre) den 19.-20. november 2001. Nye afsnit er markeret med fed.
SEC (2001) 1744-1756 og 14297-14310
Rådet ventes at forberede drøftelsen af udvidelsen på Det Europæiske Råds møde i Laeken den 14.-15. december 2001. Kommissionen fremlagde den 13. november 2001 sine fremskridtsrapporter for de enkelte ansøgerlande og et sammenfattende dokument (strategipapir) for udvidelsen.
For de ti central- og østeuropæiske lande samt Cypern og Malta, der forhandler om medlemskab, er rapporterne overvejende positive.
Alle 12 kandidatlande, der har indledt forhandlinger, opfylder fortsat det politiske Københavnskriterium. Der er i landene sket en styrkelse af de demokratiske institutioner og den offentlige administration, en forbedring i beskyttelsen af menneskerettighederne samt fremskridt i integrationen af mindretal i løbet af det seneste år. Kommissionen påpeger, at indsatsen for at reformere og styrke retsvæsnet er begyndt at bære frugt, men at der fortsat er behov for en styrkelse af denne for at sikre gennemførelse og overholdelse af EU’s acquis.
Det økonomiske Københavnskriterium består af kravet om en fungerende markedsøkonomi og kravet om at kunne modstå konkurrencepresset i det indre marked. Ligesom i 2000 opfylder alene Cypern og Malta begge krav. Estland, Letland, Litauen, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn opfylder alle kravet om en fungerende markedsøkonomi. Kommissionen forventer, at disse lande alle vil kunne modstå konkurrencepresset fra det indre marked på kort sigt, forudsat at de fortsætter og i nogle tilfælde intensiverer de reformtiltag, som påpeges i de enkelte fremskridtsrapporter. Bulgarien er tæt på at være en fungerende markedsøkonomi og vil kunne modstå konkurrencepresset fra det indre marked på mellemlangt sigt, forudsat at reformindsatsen videreføres og intensiveres. Rumænien opfylder fortsat ikke kravene, men har for første gang gjort afgørende fremskridt.< /P>
Også i år konstaterer Kommissionen betydelige fremskridt i kandidatlandenes tilpasning af den nationale lovgivning til EU’s acquis.
Kommissionens samlede vurdering er, at ingen kandidatlande i dag opfylder tiltrædelseskriterierne, men – forudsat at det nuværende forhandlingstempo opretholdes – forventer Kommissionen at kunne give anbefalinger om, hvilke lande der er klar til tiltrædelse i fremskridtsrapporterne i 2002. Det er Kommissionens forventning, at EU i overensstemmelse med tidsplanen fra DER/Gøteborg burde være klar til at afslutte forhandlinger under det dansk b i 2002 med de lande, som opfylder kriterierne, med henblik på tiltrædelse i 2004. Forhandlinger med de lande, som ikke optages i første runde, vil fortsætte efter de eksisterende principper. Kommissionen vil i sit strategipapir i 2002 fremkomme med en opdateret arbejdsplan ("road map") for de resterende lande.
Kommissionen konstaterer, at "road map" fra strategipapiret i 2000 har fungeret efter hensigten. Fastlæggelsen af EU’s fælles positioner inden for tidsfristerne har sendt et positivt signal til kandidatlandene. I overensstemmelse med "road map" vil Kommissionen i starten af 2002 præsentere udkast til fælles positioner for landbrug, regionalpolitik og budgetmæssige spørgsmål på grundlag af det eksisterende EU-acquis incipperne fra DER/Berlin. Det tilkendegives, at udvidelsesforhandlingerne vil kunne afsluttes uafhængigt af fastlæggelsen af de finansielle perspektiver for EU efter 2006. Kommissionen anfører, at DER/Berlin fastlagde en klar ramme for de finansielle aspekter af udvidelsen samt at denne ramme fra DER/Berlin muliggør optagelse af op til 10 lande i 2004.
Kommissionen påpeger behovet for en tilstrækkelig administrativ kapacitet i kandidatlandene med henblik på implementering af EU’s acquis og anbefaler iværksættelse af en handlingsplan for opbygning af administrativ og juridisk kapacitet.
Kommissionen konkluderer, at Cypern-konfliktens parter må udnytte muligheden for at finde en løsning på den politiske konflikt inden afslutningen af Cyperns optagelsesforhandlinger. I denne forbindelse er det særlig vigtigt, at den tyrk-cypriotiske side genoptager sit engagement i FN-processen. Endvidere opfordres Tyrkiet til at virke aktivt for at tilvejebringe en løsning. Der henvises til, at det følger af konklusionerne fra DER/Helsinki, at såfremt d er ikke inden afslutningen af optagelsesforhandlingerne er fundet en løsning vil Rådet træffe beslutning uden at en politisk løsning er en forhåndsbetingelse.
Kommissionen konstaterer, at Tyrkiet fortsat ikke opfylder det politiske Københavnskriterium, men fremhæver visse positive udviklingstræk, herunder især vedtagelsen af en række forfatningsændringer bl.a. på menneskerettighedsområdet, undertegnelse af Europarådskonventioner vedr. bekæmpelse af korruption og hvidvask af penge, vedtagelsen af en fængselsreform samt vedtagelsen af et økonomisk genopretningsprogra m.
Opmærksomheden kan nu i stigende grad rettes mod en effektiv implementering af reformerne. Samtidigt konstateres det, at forholdene i marken fortsat kan forbedres. Der er behov for yderligere fremskridt f.s.v.a. respekten for menneskerettighederne, mindretalsrettigheder og militærets politiske rolle. Tyrkiet opfordres til fortsatte politiske og økonomiske reformer med henblik på at leve op til Københavns-kriterierne og prioriteterne i tiltrædelsespart nerskabet. For at bidrage hertil lægger Kommissionen op til en mere detaljeret gennemgang af tyrkisk lovgivning og tidsperspektivet for tilpasning af acquiset.
Rådet ventes at forberede forhandlingerne på ministerniveau den 11.-12. december 2001 med kandidatlandene Estland, Letland, Litauen, Polen, Ungarn, Slovenien, Tjekkiet, Slovakiet, Bulgarien, Rumænien, Cypern og Malta. Samtlige kapitler, der har været til behandling under det belgiske formandskab, er på dagsorden for tiltrædelseskonferencerne. Der ventes en foreløbig lukning af flere forhandlingskapitler og åbning af nye kapitler med lande, der indledte for handlinger i februar 2000.
Rådet ventes endvidere at træffe afgørelse om en revision af de individuelle tiltrædelsespartnerskaber for de 12 lande, der har indledt tiltrædelsesforhandlinger.
Folketingets Europaudvalg har senest modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmødet (udenrigsministre) den 19.-20. november 2001.
9. Opfølgning i EU på attentaterne i USA
Nyt notat.
Der forventes som forberedelse af DER/Laeken en bred drøftelse af status for EU's foranstaltninger som opfølgning på begivenhederne i USA den 11. september 2001 på basis af resultaterne fra Det Europæiske Råd/Gent den 19. oktober 2001. Udgangspunktet for denne drøftelse forventes at blive den køreplan over EU’s foranstaltninger, som blev budt velkommen af det ekstraordinære rådsmøde (udenrigsministre) den 17. okt 001. Rådet forventes at træffe foranstaltninger m.h.p. indefrysning af midler tilhørende terrorister og terroristorganisationer. Det er endvidere forventningen, at Rådet vil behandle den systematiske vurdering af forholdet til tredjelande samt bio-terrorisme, og at der i den forbindelse kan blive en præsentation af Kommissionens meddelelse vedrørende et program til forbedring af samarbejdet mellem medlemsstaterne med hensyn til beskyttelse af befolkningerne mod nuklear, biologisk og kemisk terrorisme. Desuden forventes, at Rådet vil notere sig det arbejde, som fagrådene udfører til opfølgning på begivenhederne i USA.
Rådsmødet formodes desuden at ville behandle implikationerne af terrorismetruslen for EU´s politik på ikke-sprednings-, nedrustnings- og våbenkontrolområdet. Behandlingen forventes at lægge vægt på fire hovedområder, som bekæmpelsen af terrorisme bør fokusere på: 1) en styrkelse af de multilaterale instrumenter (konventioner og traktater) på nedrustnings- og ikke-spredningsområdet, 2) en styrkelse af eksportkontrollen, 3) et øget internationalt samarbejde, samt 4) en styrket politisk dialog med 3. lande. I forlængelse af behandlingen vil der blive arbejdet videre med mere konkrete foranstaltninger indenfor de fire områder.
Som opfølgning på begivenhederne i USA den 11. september 2001 pålagde Det Europæiske Råd den 21. september 2001 Rådet (udenrigsministre) at påtage sig rollen som koordinator og katalysator i bekæmpelsen af terrorisme. Rådet (udenrigsministre) blev i den forbindelse pålagt at sørge for en bedre sammenhæng mellem og koordinering af alle EU’s politikker samt om systematisk at vurdere Den Europæiske Union indelser med tredjelande ud fra, hvorvidt disse lande eventuelt støtter terrorisme. Rådet (udenrigsministre) skal forelægge Det Europæiske Råd/Laeken den 14.-15. december 2001 en samlet rapport herom.
Rådet (udenrigsministre) den 17. oktober 2001 vedtog generelle rådskonklusioner, hvor de mest konkrete resultater var: a) tiltrædelse af formandskabets køreplan indeholdende samlet oversigt over EU’s foranstaltninger og enighed om løbende at opdatere denne, b) enighed om system til vurdering af relationerne til tredjelande på basis af deres engagement i kampen mod terrorisme (bench-mark).
Det Europæiske Råd/Gent den 19. oktober 2001 gjorde status over de foranstaltninger, der blev igangsat af det ekstraordinære DER den 21. september 2001. DER/Gent noterede de 79 foranstaltninger, der var iværksat i henhold DER’s handlingsplan af den 21. september 2001 til bekæmpelse af terrorisme. Fagrådene blev anmodet om hastende at koncentrere sig om fire områder: a) nærmere retningslinjer for den europæiske arrestordre, en ig;lles definition af terrorisme og indefrysning af aktiver, b) styrkelse af samarbejdet mellem de forskellige operative tjenester med ansvar for bekæmpelse af terrorisme med sigte på opstilling af en liste over terrororganisationer inden årets udgang, c) effektiv bekæmpelse af finansiering af terrorisme (godkendelse af direktivet om bekæmpelse af hvidvaskning af penge, ratifikation af FN-konvention til bekæmpelse af finansiering af terrorisme, udvidelse af FATF-mandat) < /P>
d) godkendelse af Kommissionens forslag vedrørende luftfartssikkerhed. Herudover skal et program vedtages, der både vil skulle omfatte detektion og identifikation af smitsomme og giftige stoffer og forebyggelse og behandling af kemiske eller biologiske angreb. Programmet vil blandt andet komme til at omfatte udpegelse af en europæisk koordinator for civilbeskyttelsesforanstaltninger. Endvidere gennemgik DER/Gent en række konkrete amerikanske samarbejdsforslag og e rklærede sig rede til at deltage i initiativer som lettelse af den gensidige retshjælp mellem USA’s og EU’s medlemsstater, styrket indsats vedrørende ikke-spredning og eksportkontrol og intensivering af samarbejde med henblik på pas- og visumsikkerhed.
Rådet (udenrigsministre) den 29. oktober 2001 og Rådet (udenrigsministre) den 19.-20. november 2001 gjorde status over arbejdet med opfølgningen i EU og udstak retningslinierne for det videre arbejde.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmøderne (udenrigsministre) den 8.-9. oktober, den 17. oktober , den 29.-30. oktober 2001 samt den 19.-20. november 2001.
10. Forslag til rådsforordning om statut og finansiering af europæiske politiske partier
Genoptryk af aktuelt notat forud for rådsmødet (udenrigsministre) 19.-20. november 2001.
Formandskabet ventes at lægge op til en drøftelse af forslaget til statut for europæiske politiske partier og reglerne for deres finansiering med henblik på at opnå principiel enighed.
I henhold til Nice-traktatens artikel 191 stk. 2 skal der vedtages en statut for europæiske politiske partier og navnlig reglerne for deres finansiering. Det vil til sin tid ske med kvalificeret flertal efter proceduren for fælles beslutningstagen.
Med henblik på interimsperioden frem til Nice-traktatens ikrafttræden har Kommissionen (KOM (2000) 898) fremlagt et forslag til en midlertidig forordning om vedtægt for og finansiering af europæiske politiske partier, som udløber ved udgangen af andet regnskabsår efter ikrafttrædelsen. Forslaget er baseret på artikel 308 og kræver dermed enstemmighed og høring af Europa-Parlamentet.
Europa-Parlamentet vedtog den 17. maj 2001 en betænkning om forslaget med 25 ændringsforslag. Kommissionen har på grundlag heraf den 21. juni 2001 fremsat et revideret forslag, der i vid udstrækning imødekommer Parlamentets ændringsforslag (KOM (2001) 343).
Begrundelsen for at Kommissionen har fremsat interimsforslaget er navnlig Europa-Parlamentets ønske om en hurtig vedtagelse og den kritik, Revisionsretten i særberetning nr. 13/2000 af 28. juni 2000 har rettet mod de politiske gruppers nuværende praksis, hvor de fra deres budget og dermed over Europa-Parlamentets budget yder finansiel støtte til de politiske partier, som indgår i grupperne. Udover at komme denne af Revisionsretten betegnet ulovlige finan siering til livs, har forslaget om finansiel støtte til europæiske politiske partier ifølge Kommissionen primært til formål at styrke den politiske og folkelige Europapolitiske debat i Europa.
Det belgiske EU-formandskab arbejder for vedtagelsen af et kompromis, der på flere punkter adskiller sig fra Kommissionens oprindelige forslag. Hovedpunkterne er følgende:
art. 1 En ny art 1, først og fremmest indeholdende en (løsere) definition af et europæisk politisk parti som værende et politisk parti eller en alliance af politiske partier, med en vedtægt, der er registreret hos Europa-Parlamentet. Et politisk parti skal bestå af en forsamling af borgere, der forfølger fælles politiske mål og skal være anerkendt i mindst en medlemsstat. En alliance af politiske partier skal bes tå af et struktureret samarbejde mellem mindst 3 politiske partier.
art. 2 Indeholder regler om registrering af et politisk partis eller en alliances vedtægter og kriterierne herfor med henblik på at få statuts som et europæisk politisk parti. Partiet eller alliancen skal være repræsenteret i mindst tre medlemslande. Vedtægterne skal indeholde et program, der udstikker de politiske mål og skal videre bl.a. angive de fysiske personer, som juridisk kan repræsentere partiet i de enkelte medlemsland e. Det politiske parti eller alliancen af politiske partier skal i sine vedtægter og handlinger respektere principperne om frihed, demokrati, overholdelse af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder samt retsstaten
art. 3 Indeholder bestemmelserne vedr. verifikation af efterlevelsen af betingelsen om respekt af demokratiske principper, jf. art. 2. Europa-Parlamentet verificerer herefter på anmodning fra ¼ af medlemmerne repræsenterende mindst tre politiske grupper, om betingelserne i art. 2 fortsat er opfyldt. Europa-Parlamentet træffer beslutning herom med simpelt flertal. Europa-Parlamentet hører forud herfor en komite besående af tre højtstående og ua fhængige personer udpeget af hhv. Europa-Parlamentet, Kommissionen og Rådet.
art. 4 Bestemmer at Europa-Parlamentet skal offentliggøre de registrerede vedtægter
art. 5 Indeholder de nærmere bestemmelser vedr. finansieringen. For at modtage støtte skal et europæisk politisk parti opfylde en række betingelser. Partiet skal herunder have juridisk status. Det skal være repræsenteret af valgte medlemmer i Europa-Parlamentet, nationale parlamenter eller regionale parlamenter i mindst 3af medlemslandene, eller have opnået mindst 5 % af stemmerne i mindst 3 af medlemsstaterne ved det seneste valg til E uropa-Parlamentet. Partiet skal herudover offentliggøre sine regnskaber. Endelig indeholder bestemmelserne regler for modtagelsen af donationer.
art. 6 Bestemmer, at de midler, som europæiske politiske partier modtager via budgettet og fra alle andre kilder ikke må anvendes til at finansiere nationale politiske partier.
art. 7 Indeholder bestemmelserne vedrørende anvendelsen af den finansielle støtte. Den finansielle støtte må alene anvendes til udgifter, der har en direkte forbindelse med målsætningerne i statutten. Udgifterne dækker administration, teknisk støtte, møder, undersøgelser, information og publikationer. Det fastslås videre, at den finansielle støtte ikke må anvendes til finansiering af valgkamp. Bestemmelserne s varer til Europa-Parlamentets gældende regler for støtte til de politiske grupper.
art. 8 Indeholder bestemmelserne vedr. finansiel kontrol. Det fastslås bl.a., at kontrollen foretages i overensstemmelse med bestemmelserne i finansforordningen og gennemførelsesbestemmelserne hertil. Der kræves en årlig godkendelse af ekstern og uafhængig revisor. De finansielle regler vedr. partierne skal fastlægges af Rådet med kvalificeret flertal efter forslag fra Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet.
art. 9 Indeholder bestemmelse om fordeling. I følge forslaget gives støtten som dels et grundbeløb ("flat-rate") (15%), dels et beløb afhængig af antallet af medlemmer i Europa-Parlamentet (85%). Det er et vilkår, at støtten ikke må udgøre mere end 75% af det europæiske politiske partis budget. Endelig må et medlem af Europa-Parlamentet, fsva. bestemmelserne i denne forordning, ikke være medlem af mere e nd et europæisk politisk parti.
art. 10 Bestemmer, at Europa-Parlamentet, på basis af princippet om ligebehandling og mod betaling, kan stille teknisk bistand, lokaler mv. til rådighed for de europæiske politiske partier.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget grundnotat i sagen den 22. maj 2001.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmødet (udenrigsministre) den 19.-20. november 2001.
11. (Evt.) Fælles referenceperiode for valg til Europa-Parlamentet i 2004
Nyt notat.
Flere formandskaber, senest det belgiske, har forsøgt at opnå enighed om en alternativ referenceperiode for afholdelse af valg til Europa-Parlamentet i 2004. Referenceperioden er den valgperiode på fire dage (torsdag-søndag), svarende til den periode hvor de første direkte valg til Europa-Parlamentet blev afholdt (fra den 7. til den 10. juli 1979). Dette har dog ikke været muligt. I henhold til 1976-akten falder referenceperioden, hvis der ikke kan o pnås enighed blandt medlemsstaterne, automatisk tilbage til den oprindelige referenceperiode for valget i 1979. I 2004 medfører det afholdelse af valg til Europa-Parlamentet i perioden den 10.-13. juni 2004.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om fælles referenceperiode til valg til Europa-Parlamentet i 2004 forud for rådsmødet (udenrigsministre) den 19.-20. november 2001.
12. Udkast til rådsforordning vedr. GSP
Genoptryk af aktuelt notat forud for rådsmødet (udenrigsministre) den 19.-20. november 2001.
KOM (2001) 293
Med henblik på Rådets vedtagelse har Kommissionen fremlagt et forslag til revision af EU's system for generelle toldpræferencer, GSP, for perioden 1. januar 2002 til 31. december 2004 (KOM (2001) 293). Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktatens art. 133 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal.
EU har siden 1971 åbnet for handelspræferencer til udviklingslande inden for rammerne af det generelle toldpræferencesystem, hvorunder industrilande kan tilbyde udviklingslande særligt gunstige markedsadgangsvilkår ved toldnedsættelser for industrivarer og landbrugsprodukter, som ikke udstrækkes til de øvrige WTO-lande. Systemets overordnede formål er at fremme en bæredygtig økonomisk og social udvikling i udviklingsla ndene, især de mindst udviklede blandt dem.
Toldpræferencesystemet er jævnligt genstand for revision. EU’s nuværende GSP-arrangement er baseret på Rådets forordning 2820/98 af 21. december 1998 og er gyldig for perioden 1. juli 1999 til 31. december 2001.
Udover forlængelse af GSP-ordningen er hovedmålsætningen med forslaget en forenkling af ordningen med henblik på at forøge dens anvendelsesgrad. De særligt ansporende ordninger, hvorefter der kan ydes større præferencer, når særlige forudsætninger med hensyn til beskyttelse af arbejdstagerrettigheder og beskyttelse af miljøet er opfyldt, opretholdes, idet der samtidig foreslås visse modifikationer med henblik på at sikre, at ordningerne bedre lever op til formålet. Herudover foreslås mulighed for midlertidig fratagelse af adgang til GSP-ordningen ved alvorlige brud på ILO-standarder samt ved voldsomme skadevirkninger på miljøet som følge af produktionen af bestemte varer omfattet af ordningen.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg med henblik på forhandlingsoplæg den 16. november 2001.
Der er fremsendt grundnotat om forslaget den 19. september 2001.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmøderne (udenrigsministre) den 29.-30. oktober og 19.-20. november 2001.
13. (Evt.) Placering af en række EU-agenturer
Nyt notat.
Der drøftes aktuelt i forskellige rådsformationer en række tiltag, der medfører oprettelse af nye EU-agenturer. Det belgiske formandskab forventes at arbejde på at etablere en pakkeløsning vedr. placering af mindst 3 af de udestående agenturer (fødevareagenturet, agenturet for maritim sikkerhed og luftfartssikkerhedsagenturet). På den baggrund kan det ikke udelukkes, at spørgsmålet kommer op i forbindelse mødet i Det Europæiske Råd i Laeken den 14.-15. december 2001. Formandskabet har hidtil tvivlet på, at de øvrige udestående agenturers placering er beslutningsmoden. Udover de tre nævnte er der tale om Eurojust, Det Europæiske Politiakademi (CEPOL) og et Europæisk IT-sikkerhedsobservatorium samt evt. et europæisk ligestillingsinstitut.
Forslaget om oprettelse af et europæisk fødevareagentur er primært begrundet i et ønske om at skabe rammerne for en kapacitetsforøgelse og styrkelse af arbejdet med at fremlægge videnskabelige vurderinger og råd om fødevaresikkerhed, ernæring m.v., som vedrører sundhedsbeskyttelsen af forbrugerne. Rådet (Forbrugerpolitik) besluttede på sit møde den 27. september 2001 at opfordre De Faste Repræsentant ers Komité til at gøre alt, hvad den kan i forbindelse med Europa-Parlamentets andenbehandling for tilsikre en vedtagelse af forordningen inden årets udgang.
Der blev på rådsmødet (transport) den 16. oktober 2001 konstateret politisk enighed om en forordning til oprettelse af et Europæisk Agentur for luftfartssikkerhed (EASA – European Aviation Safety Agency), der efter den endelige juridiske og sproglige gennemgang vil blive forelagt Europa Parlamentet som led i proceduren om den fælles beslutningstagen. Der er tale om et ganske vidtfavnende projekt med inddragelse af tredjelande i størst mulig omfa P>
Kommissionen fremlagde den 6. december 2000 et forslag om oprettelse af et europæisk søfartssikkerhedsagentur. Spørgsmålet er sat på dagsordenen på rådsmødet (Søtransport) den 6-7. december 2001 med henblik på opnåelse af politisk enighed om en fælles holdning.
Det forventes, at formandskabet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6-7. december vil forelægge et forslag om oprettelse af en enhed for samarbejde mellem EU-landenes nationale, offentlige anklagemyndigheder (EUROJUST) med henblik på at styrke bekæmpelsen af grov organiseret kriminalitet. Rådet traf den 14. december 2000 beslutning om oprettelse af en midlertidig enhed, der påbegyndte sin virksomhed den 1. marts 2001.
Rådet traf den 22. december 2000 beslutning om oprettelse af et europæisk politiakademi (CEPOL), der indledningsvis er etableret som et netværk mellem medlemslandenes eksisterende uddannelsesinstitutioner. Beslutning om placering af fælles sekretariat for CEPOL og eventuel placering af politiakademiet er endnu ikke truffet.
Sverige arbejder på at få oprettet et observatorium vedr. IT-sikkerhed.
I medfør af Den Sociale Dagsorden vedtaget på DER/Nice forudses der oprettet et europæisk institut for ligebehandling af mænd og kvinder. Instituttet skal bidrage til udnyttelse af midler og udveksling af erfaringer i fællesskab. Der er endnu ikke taget stilling til den institutionelle ramme.
Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat i sagen.
14. Udkast til rådskonklusioner vedr. de centralasiatiske republikker
Nyt notat.
Rådet forventes at drøfte forholdet til de centralasiatiske republikker som opfølgning på konklusionerne fra rådsmødet (udenrigsministre) den 8.-9. oktober 2001 om styrkelse af EU’s relationer med landene i Centralasien og på grundlag af forslag fra Den høje Repræsentant Javier Solana. Rådet ventes også at modtage en meddelelse om EU’s forhold til Centralasien fra Europa-Kommissionen.
Som led i forberedelsen af EU’s bidrag til bekæmpelsen af international terrorisme besøgte en EU-ministertrojka for første gang Uzbekistan, Turkmenistan og Tadjikistan den 30. oktober til 2. november 2001. Trojkabesøget bekræftede indtrykket af et udbredt ønske i regionen om et øget engagement fra EU. Udover kortsigtede foranstaltninger, som styrket politisk dialog med de centralasiatiske republikker, stiler man fra EU’s side inde rænsede økonomiske ressourcer mod en mere strategisk og langsigtet tilgang til støtte for regionen, som kan bidrage til at afhjælpe de underliggende årsager til ustabilitet i Centralasien og fremme respekt for menneskerettigheder og demokratiske principper i de enkelte lande.
De langsigtede målsætninger for partnerskabet er også nedfældet i EU’s Partnerskabs- og Samarbejdsaftaler med Kazakstan, Kirgizistan, Uzbekistan og Turkmenistan, hvoraf aftalen med sidstnævnte land endnu ikke trådt i kraft. Rådet ventes i denne forbindelse at indbyde Tadjikistan til forhandlinger om en Partnerskabs- og Samarbejdsaftale.
Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen.
15. Forbindelserne EU/Ukraine: Rapport om gennemførelsen af den fælles strategi
Nyt notat.
Formandskabet ventes at aflægge rapport til Det Europæiske Råd vedrørende gennemførelse af den Fælles Strategi for Ukraine.
Den Fælles Strategi for Ukraine blev vedtaget på mødet i Det Europæiske Råd i Helsingfors den 10.-11. december 1999. Strategien omfatter i lighed med den Fælles Strategi for Rusland alle tre søjler af EU-samarbejdet, men har særlig vægt inden for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. I strategien er det forudset, at formandskabet skal fremlægge konkrete prioriteringer og arbejdsplaner for imple mentering med henblik på at sikre en effektiv udmøntning af strategiens målsætninger. Formandskabet ventes således at redegøre for de igangsatte initiativer i henhold til strategien, som hovedsageligt gennemføres inden for rammerne af de eksisterende samarbejdsinstrumenter i EU/Ukraine-forholdet, herunder Partnerskabs- og Samarbejdsaftalen og TACIS-programmet.
EU’s prioriteter i den Fælles Strategi for Ukraine omfatter støtte til den økonomiske og demokratiske omstillingsproces, sikkerhed og stabilitet samt et øget samarbejde mellem EU og Ukraine i forbindelse med Unionens udvidelse. I sidstnævnte forbindelse har formandskabet søgt at styrke samarbejdet med kandidatlandene. Der er under det belgiske formandskab lagt vægt på overvågning af udviklingen af frie og pluralistiske medier, indføre f demokratiske offentlige institutioner samt udbygningen af civilsamfundet. Der er gennemført en målrettet dialog om de markedsøkonomiske reformer og opfyldelsen af de krav, WTO stiller for Ukraines optagelse som medlem, ligesom der er tilskyndet til reformer i energisektoren ikke mindst af miljøhensyn. Endelig har formandskabet udarbejdet en handlingsplan med Ukraine på RIA-området.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmødet (udenrigsministre) den 16.-17. juli 2001.
16. (Evt.) Cuba: Revision/forlængelse af den fælles holdning
Nyt notat.
Der forventes vedtaget en forlængelse af EU’s fælles holdning over for Cuba.
EU vedtog den 2. december 1996 en fælles holdning vedrørende forholdet til Cuba, der tilskynder til en overgang til pluralistisk demokrati og respekt for menneskerettighederne og de fundamentale frihedsrettigheder samt en bæredygtig genopretning og forbedring af den cubanske befolknings levefod. Denne holdning er efterfølgende blevet bekræftet hver sjette måned, senest på rådsmødet (udenrigsministre) den 25.-26. juni 2001.
På rådsmødet (udenrigsministre) den 25.-26. juni 2001 blev det besluttet at øge EU's indsats for at inddrage Cuba i en konstruktiv dialog inden for alle områder af fælles interesse samt fremme EU’s samarbejde med civile og NGOer i Cuba. Cuba har samtidig i de sidste seks måneder vist vilje til at genoptage den politiske dialog med EU. Det første Troika-møde vil finde sted i Havanna den 30. november 2001>
Der har i de sidste seks måneder ikke kunnet konstateres væsentlige fremskridt i menneskerettighedssituationen på Cuba. På rådsmødet (udenrigsministre) den 10.-11. december 2001 forventes vedtaget en forlængelse af den fælles holdning, der uændret forlænger den fælles holdning, medmindre der mod forventning viser sig afgørende gennembrud i regeringens holdning til menneskerettigheder på mødet den 30. november 2001.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen, senest forud for rådsmøde (udenrigsministre) den 25.-26. juni 2001.
17. Afrika/De store søers område
Nyt notat.
- Forlængelse af den fælles aktion vedr. den særlige EU-udsending til de store søers område
EU's særlige repræsentant for De Store Søers Område Aldo Ajello forventes at få forlænget sit mandat fra den 1. januar 2002 til den 31. december 2002.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om EU's særlige udsending forud for rådsmødet (udenrigsministre) 4.-5. december 2000
18. Forberedelse af EU/Canada-topmødet
Nyt notat.
Det halvårlige topmøde mellem EU og Canada vil blive afholdt den 18. december 2001 i Ottawa. På topmødet ventes en drøftelse af en række emner, der indgår i EU/Canada-dialogen.
Formatet for topmødet er endnu ikke endeligt fastlagt. Det traditionelle format er et topmøde med parallelle udenrigs- og handelsministermøder efterfulgt af plenummøde, men der er overvejelser om at begrænse formatet til et topmøde efterfulgt af en middag.
Dagsordenen forventes at inkludere såvel handelsmæssige som politiske emner. Følgende emner forventes at blive taget op: Centralasien (Afghanistan), kampen mod terrorisme, Mellemøsten, Afrika, handelsspørgsmål, sundhedssamarbejde, udestående emner vedr. bilaterale handelsrelationer og rundbordsdiskussion med canadiske forretningsfolk. Udfaldet af Laeken topmødet vil blive diskuteret under middagen. Der planlægges desuden en st&osla sh;rre festlig markering af 25-året for EU-Canada aftalen, der blev indgået i 1976.
På rådsmødet den 10.-11. december 2001 forventes formandskabet og Kommissionen at redegøre for status i forberedelserne af topmødet mellem EU og Canada.
Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen.
19. (Evt.) Erklæring vedr. Colombia
Nyt notat.
Rådet forventes at støtte op om en fredelig løsning af konflikten i Colombia.
Den interne konflikt i Colombia mellem regeringen og guerillabevægelserne har varet i fyrre år. Konflikten er optrappet siden begyndelsen af 1990'erne, og har kostet mere end 40.000 mennesker livet i løbet af de sidste ti år. Mere end halvanden million colombianere er internt fordrevne.
Præsident Pastranas bestræbelser på at opnå fred ved forhandlingerne har vist sig vanskeligere end forventet. Der har i løbet af de seneste måneder, ikke mindst i lyset af 11. september, været et øget pres på præsident Pastrana, bl.a. fra amerikansk side, for en hårdere kurs over for guerillabevægelserne. I maj/juni 2002 afholdes præsidentvalg, hvor præsident Pastrana ikke kan genvælges.
Fra EU's side lægges der vægt på en forhandlingsløsning på konflikten. EU opfordrer på den ene side oprørsbevægelserne til at genoptage forhandlingerne og indgå våbenhvile og på den anden side regeringen til at bekæmpe de paramilitære organisationer. Endvidere fordømmer EU på det kraftigste alle overtrædelser af menneskerettigheder, herunder gidseltagning. Som støtte til fredsprocesse n har EU godkendt et bistandsprogram på 330 mio. euro med henblik på at bekæmpe de socio-økonomiske skævheder i samfundet, som er den underliggende årsag til konflikten. EU's støtte til fredsprocessen ydes uafhængigt af den amerikansk-støttede Plan Colombia, som EU stiller sig skeptisk over for bl.a. på grund af den manglende inddragelse af det colombianske samfund i udarbejdelse af planen og dens anvendelse af overvejende militære midler i narkotikabekæmpelsen.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen, senest forud for rådsmøde (udenrigsministre) den 9.-10. oktober 2000.
20. Decentraliseret samarbejde
Nyt notat.
KOM (2001) 576 endelig.
Rådet forventes, at kunne træffe beslutning om forlængelse og ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1659/98 om decentraliseret samarbejde.
Kommissionen har i dok. KOM(2001)576 foreslået en forlængelse af Rådets forordning (EF) nr. 1659 om decentraliseret samarbejde. Forordningen udløber den 31. december 2001. Der er tale om at forlænge retsgrundlaget for den eksisterende budgetpost med to år.
Formålet med det decentrale samarbejde er at støtte foranstaltninger og initiativer med henblik på en bæredygtig udvikling, som iværksættes som led i Fællesskabets og udviklingslandenes decentrale samarbejde bl.a. for :
at opnå en udvikling, der giver udviklingslandenes befolkninger større medbestemmelse, og som bedre tilgodeser deres behov og initiativer,
at bidrage til et stærkere og mere diversificeret civilsamfund og mere demokratiske tilstande i udviklingslandene,
at tilskynde deltagerne i Fællesskabets og udviklingslandenes decentrale samarbejde til at søge at realisere disse målsætninger som led i strukturprogrammer.
Kommissionen foreslår samtidig, at forordningen ændres således, at der afsættes et samlet rammebeløb for de decentrale aktiviteter for perioden 1999-2003 på 24 millioner euro. De årlige bevillinger skal godkendes af budgetmyndigheden (Europa Parlamentet og Rådet) inden for de rammer, der er fastlagt i de finansielle overslag. Rammebeløbet for 1999-2001 var på 18 millioner euro.
Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget et aktuelt notat om sagen.
21. Forslag til Europa Parlamentet og rådets afgørelse om Fællesskabets bidrag til den globale fond til bekæmpelse af aids, tuberkulose og malaria
Nyt notat.
KOM (2001) 612 endelig
Rådet forventes at træffe beslutning om at yde bidrag på 120 mio. euro. til den Globale fond for bekæmpelse af aids, tuberkulose og malaria.
Baggrund
Hiv/aids-epidemien har antaget katastrofale følger: Mere end 36 millioner er hiv-smittede, og alene sidste år døde mere end Danmarks samlede befolkning af aids. En række lande i Afrika syd for Sahara er hårdest ramt. Her har epidemien i flere lande nået et omfang, hvor den udgør en trussel mod social stabilitet og sikkerhed.
På FNs særlige samling om hiv/aids den 25.- 27. juni 2001 blev der i det vedtagne slutdokument opstillet en række mål for den internationale bekæmpelse af epidemien. I dokumentet nævnes endvidere oprettelsen af en global fond for hiv/aids og sundhed.
Efterfølgende har der været holdt en række forberedende møder med både donorer og modtagere, og der er nedsat en midlertidig arbejdsgruppe, som skal forberede fonden og gøre den operationsklar den 1. januar 2002.
Den globale fond
Arbejdsgruppen, hvor Danmark er medlem, holdt sit første regulære møde den 11.-12. oktober. På dette møde blev det besluttet, at fondens navn skulle være "The Global Fund to Fight Aids, Tuberculosis and Malaria", og at fondens formål skal være at tiltrække, administrere og udbetale additionelle ressourcer. Fonden skal bygge på partnerskab mellem den offentlige og den private se ktor med fokus på bekæmpelse af de tre sygdomme.
Fondens midler skal som led i fattigdomsbekæmpelsen fortrinsvis fordeles til de områder, der er hårdest ramt af epidemien, og styrke indsatsen i områder med hastigt voksende epidemier. Fonden skal fokusere på interventioner med klare og målbare resultater og kan bl.a. yde støtte til offentlige, private og NGO-programmer, der støtter forebyggelse, behandling samt omsorg og støtte til smittede og direkte berørte personer. Fonde n vil desuden yde støtte til programmer, der medvirker til at styrke de nationale sundhedssystemer. Den kan støtte indkøb af varer til forebyggelse og behandling af de tre sygdomme og yde støtte til udvikling af systemer til håndtering af produkterne.
Økonomiske bidrag
En række lande og private organisationer har bebudet bidrag til fonden. Der er til dato givet tilsagn om bidrag til i alt USD 1,5 mia. Udviklingsministeren bebudede på den særlige samling i New York et "væsentligt" bidrag fra Danmark, men beløbets størrelse er endnu ikke fastlagt.
Forslag til bidrag fra Fællesskabet
Kommissionen bebudede på topmødet i Genova i juli, at den agtede at give tilsagn om euro 120 mio., hvilket svarer til USD 100 mio. (Dette tilsagn er indregnet i oversigten over de indkomne tilsagn til fonden på USD 1,5 mia.).
Kommissionen anbefaler i forslaget, at der ydes et bidrag på 120 mio. euro til den globale fond. Bidraget skal bestå af 60 mio. euro, der skal finansieres via Det Europæiske Fællesskabs almindelige budget for 2001 og 60 mio. euro, via EUF. Bidraget fra budgettet dækker 2001 og 2002.
I forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om Det Europæiske Fællesskabs bidrag til den globale fond til bekæmpelse af hiv/aids, tuberkulose og malaria peges på, at Kommissionen er involveret i forberedelserne til fondens oprettelse og drift og har deltaget i udarbejdelsen reglerne for forvaltning, styrings- og ansvarsforhold. I begrundelsen for bidraget nævnes bl.a. Rådets og Parlamentets resolutioner i henholdsvis maj og okto ber om Kommissionens program for en intensiveret indsats mod hiv/aids, malaria og tuberkulose i forbindelse med fattigdomsbekæmpelse og deres tidligere resolutioner om fonden.
Niveauet for bidraget til den globale fond ligger på linie med de danske forventninger hertil, og begrundelsen for bidraget må ses som både en imødekommelse af appellen fra FNs generalsekretær om en øget indsats mod hiv/aids og som en naturlig følge af Fællesskabets program for en intensiveret indsats mod hiv/aids, malaria og tuberkulose. Ligeledes fremhæves fokus på forebyggelse.
Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget et aktuelt notat om sagen.
22. Ny Asienstrategi
Nyt notat.
Kom (2001) 469
Rådet forventes at udtrykke sin støtte til Kommissionens nye Asienstrategi.
Kommissionens eksisterende Asienstrategi "Mod en ny Asien-strategi" fra 1994 er blevet opdateret ved Kommissionens meddelelse af 4. september 2001 kaldet: "Europa og Asien: Et strategisk rammeværk for øget partnerskab". Det overordnede formål med strategien er at styrke EU’s politiske og økonomiske tilstedeværelse i regionen, så tilstedeværelsen afspejler den voksende globale vægt et udvidet EU vil få.
Rådet forventes at hilse den nye strategi velkommen. Da strategien er udarbejdet før hændelserne den 11. september 2001, vil Kommissionen blive opfordret til at revidere strategien senest i 2004 og i mellemtiden at udarbejde sub-regionale strategier. Rådet ventes at udtale sin stærke støtte til, at dialogen med Asien søges styrket i relation til terrorisme, retlige og indre anliggender, migration, menneskerettigheder og demokratisering, konflik tforebyggelse, internationale økonomiske og handelsmæssige forhold samt bæredygtig udvikling.
Rådet vil opfordre til en styrket EU-deltagelse i regionalt samarbejde i Asien for at fremme regional integration, som altid har været EU’s kendetegn, og for derigennem at bidrage til fred og sikkerhed i regionen og globalt.
Rådet vil notere sig den relativt beskedne udviklingsbistand, der ydes til regionen, når det tages i betragtning, at to tredjedele af verdens fattige lever der.
Rådet vil endelig hilse strategiens betoning af handelssamarbejdet med Asien velkommen, herunder i regi af WTO.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmødet (udviklingsministre) den 8. november 2001.
23. (Evt.) Hvidbogen om Nye styreformer
Nyt notat.
KOM (2001) 428 endelig.
Hvidbogen om udviklingen af "Nye Styreformer i EU", der udkom den 26. juli 2001, indeholder en række forslag til reform af styreformerne i EU. Hvidbogen er sendt i offentlig høring indtil 31. marts 2002, hvorefter Kommissionen forventes at følge op på høringssvarene med en rapport senere i 2002.
Forslagene i hvidbogen til reform af arbejdsgangen i EU er bygget op omkring fem grundprincipper for gode styreformer: åbenhed, deltagelse, ansvarlighed, effektivitet samt sammenhæng. Tilsammen underbygger de fem styreformsprincipper EU’s proportionalitets- og nærhedsprincip. Kommissionens forslag til implementering af styreformsprincipperne indebærer: 1) inddragelse af flere i udformningen og gennemførelsen af EU-politikker, 2) forbedring af kvalitete nvendelsen af regulering, 3) styrkelse af båndene mellem nye styreformer i EU og EU’s rolle i verden samt 4) institutionernes rolle.
Europa Parlamentets Udvalg om Konstitutionelle anliggender afgav den 15. november 2001 betænkning om hvidbogen (Kaufmann rapporten). Udvalget konkluderer, at hvidbogen må betragtes som en impuls til en målrettet dialog mellem EU-institutionerne om nye styreformer, og at resultaterne bør indgå i en omarbejdet tekst inden udgangen af 2002.
Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen.