Hjælpemenu

Hovedmenu

svar på spm. om OECD-retningslinjer for multinationale selskaber, til udenrigsministeren

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Hent bilaget i PDF-format her

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget
(Alm. del - bilag 989)
udenrigsministerråd
(Offentligt)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

Kontor

1

400.C.2-0

EU-sekr.

26. marts 2001

 

 

Under henvisning til Europaudvalgets skrivelse af 14. marts 2001 (Alm. del - bilag 908) vedlægges Udenrigsministeriets besvarelse af det deri stillede spørgsmål nr. 140, 141 og 142.

 

 

Udenrigsministeriet N.4, j.nr. 95.K.3.a

Nordgruppen Den 22. marts 2001

 

 

 

 

Besvarelse af Europaudvalgets spørgsmål af den 14. marts 2001 til udenrigsministeren:

 

Spørgsmål nr. 140:

"Ministeren anmodes om at redegøre for de perspektiver han ser i de nye OECD-retningslinjer for multinationale selskaber, som Danmark jo har støttet".

Svar:

OECD's Retningslinier for multinationale selskaber eller virksomheder har eksisteret siden 1976. På OECD's ministermøde den 27. juni 2000 blev de omformuleret, så de omfatter en bred vifte af de emner og problemstillinger, virksomhederne konfronteres med nationalt og globalt. Teksten er lagt på Udenrigsministeriets hjemmeside (www.um.dk).

De deltagende lande opfordrer virksomhederne til at iagttage disse anvisninger om god praksis. Samtidig understreges, at det fortsat er en frivillig sag, om virksomhederne vil følge disse gode forslag og ideer. De tilsluttede lande lægger vægt på at kendskabet til Retningslinierne udbredes, og med dette for øje er der i alle de tilsluttede lande etableret såkaldte kontaktpunkter, der har fået i opdrag både at informere generelt og behandle henvendelser om konkrete spørgsmål, der måtte give anledning til tvivl om, hvorvidt Retningsliniernes anvisninger er blevet fulgt.

Det danske kontaktpunkt, hvori der er repræsenteret en række ministerier og styrelser samt arbejdsmarkedets parter, har besluttet at afholde en konference om Retningslinierne den 10. maj 2001, hvori udenrigsministeren såvel som arbejdsministeren samt repræsentanter for erhvervsliv og fagbevægelse m.fl. vil deltage. Også medlemmer af Folketinget, der måtte ønske at deltage, vil have mulighed herfor. Hensigten er at udbrede kendskabet til Ret ningslinierne. Ved konferencen vil der blive redegjort yderligere for perspektiverne i Retningslinierne. Retningslinierne udgør et godt bidrag til at søge at påvirke globaliseringen i en retning, hvor der tages behørige sociale, miljømæssige og udviklingsmæssige hensyn.

 

Spørgsmål nr. 141:

 

"Hvad agter ministeren at gøre for at fremme dansk-baserede virksomheders overholdelse af OECD-retningslinjerne?".

 

Svar:

 

Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 140.

 

 

Spørgsmål nr. 142:

"Hvordan er arbejdet med at fremme respekten for OECD-retningslinjerne organiseret i Danmark, herunder hvilken rolle spiller ikke-statslige organisationer o.lign.?".

Svar:

Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 140. Det kan tilføjes at de ikke-statslige organisationer ved siden af OECD's stående komiteer for erhvervsliv og fagbevægelse har spillet en vigtig rolle ved den seneste revision af Retningslinierne. Det danske kontaktpunkt er organiseret som et trepartsorgan bestående af repræsentanter for det offentlige, arbejdstagerne og arbejdsgiverne. Det er etableret et samarbejde med interesserede ikke-stat organisationer i en såkaldt guidelines-gruppe.