Hjælpemenu

Hovedmenu

Grundnotat om oprettelse af kriminalpræventivt netværk

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Hent bilaget i PDF-format her

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget
(Alm. del - bilag 851)
retlige og indre anliggender ministerråd
(Offentligt)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

Kontor

1

400.C.2-0

EU-sekr.

5. marts 2001

 

 

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Justitsministeriets grundnotat om et udkast til rådsafgørelse om oprettelse af et europæisk kriminalpræventivt netværk.

 

 

 

G R U N D N O T A T

om et udkast til rådsafgørelse om oprettelse af et europæisk kriminalpræventivt netværk.

1. Baggrund.

På Det Europæiske Råds møde i Tampere i oktober måned 1999 blev det besluttet, at medlemslandene skal styrke den fælles indsats i forbindelse med forebyggelse af kriminalitet.

De relevante dele af konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Tampere har følgende ordlyd (pkt. 41 og 42):

"Det Europæiske Råd opfordrer til, at kriminalpræventive aspekter integreres i foranstaltningerne til bekæmpelse af kriminalitet, samt til en yderligere udbyggelse af nationale kriminalpræventive programmer. Der bør udvikles og identificeres fælles prioriteter for kriminalitetsforebyggelse i EU{{PU2}}s eksterne og interne politik, og der bør tages hensyn hertil, når der udarbejdes nye regler.

Der bør i højere grad ske udveksling af oplysninger om bedste praksis, netværket af kompetente nationale kriminalpræventive myndigheder bør udbygges, og samarbejdet mellem nationale kriminalpræventive organisationer styrkes, og det bør undersøges, om der er basis for et fællesskabsfinansieret program med henblik herpå. De første prioriteter for dette samarbejde kan være ungdoms- og bykriminalitet samt narkotikar elateret kriminalitet."

På den baggrund er der nu udarbejdet et udkast til rådsafgørelse om oprettelsen af et kriminalpræventivt netværk.

2. Indhold.

Retsgrundlaget for udkastet til rådsafgørelse er TEU artikel 29 og artikel 34, stk. 2, litra c).

Udkastet til rådsafgørelse fastlægger rammerne for oprettelsen af et europæisk kriminalpræventivt netværk.

Artikel 1 indebærer, at der etableres et netværk som benævnes "Det Europæiske Kriminalpræventive Netværk". Netværket bistås af et sekretariat og ledes af en bestyrelse.

I artikel 2 bestemmes det, at netværket skal bestå af kontaktpunkter, der udpeges af medlemslandene. Hvert medlemsland kan udpege 1- 3 kontaktpunkter, der skal repræsentere de kompetente nationale myndigheder og ekspertise fra den akademiske verden samt eventuelt andre aktører, som f.eks. NGO{{PU2}}ere, kommuner eller private virksomheder og organisationer. Kommissionen og Europol udpeger ligeledes kontaktpunkter.

Det fastlægges endvidere, at medlemslandene skal sørge for, at kontaktpunkterne behersker i hvert fald to officielle EU-sprog.

Ifølge artikel 3 skal netværket bidrage til udviklingen af initiativer med henblik på kriminalitetsforebyggelse på EU-plan samt støtte arbejdet såvel nationalt som lokalt.

Netværket skal især:

  • Aflægge årlige rapporter til Rådet om netværkets aktiviteter og prioriteter for det kommende år. Rapporten skal ligeledes overgives til Europa-Parlamentet. Netværket vil indledingsvis skulle fokusere på ungdoms- og bykriminalitet samt narkotikakriminalitet.
  • Efter anmodning rådgive Rådet og Kommissionen om kriminalitetsforebyggelse, herunder kriminalitetsforebyggende aspekter i forbindelse med eksisterende og fremtidige vedtagelser, og bistå Rådet og Kommissionen i forbindelse med udarbejdelse af strategier for kriminalitetsforebyggelse.
  • Lette samarbejdet, herunder informations- og erfaringsudveksling mellem medlemslandene, mellem nationale organer samt mellem medlemslandene og Kommissionen, Rådssekretariatet og andre kriminalitetsforebyggende netværk.
  • Indsamle og analysere oplysninger om igangværende kriminalitetsforebyggende arbejde, evaluere dette arbejde, analysere kriminalpræventiv praksis og oplysninger om kriminalitet og kriminalitetstendenser med henblik på fremtidige beslutninger samt bidrage til besvarelser af spørgeskemaer om forskellige aspekter af kriminalitet og kriminalitetsforebyggelse.
  • Bidrage til fastlæggelsen af vigtige emner for forskning, uddannelse og andre projekter inden for det kriminalitetsforebyggende arbejde.
  • Planlægge konferencer, seminarer, møder og andre aktiviteter vedrørende kriminalitetsforebyggelse.
  • Tilrettelægge den årlige tildeling af "European Crime Prevention Award".

Ifølge artikel 4 skal netværket anlægge en tværfaglig vinkel og inddrage kriminalitetsforebyggende byplanlægningsinitiativer. Netværket skal i denne forbindelse have tæt kontakt til nationale kriminalitetsforebyggende institutioner, forskningsinstitutioner og NGO{{PU2}}ere i medlemslandene.

Netværket offentliggør de årlige rapporter og anden relevant information via Internettet, ligesom netværket i øvrigt skal bidrage til udbredelsen af fællesskabsfinansierede projekter.

Det fremgår af artikel 5, at netværket skal mødes en gang halvårligt på formandskabets foranledning. Bestyrelsen, der består af repræsentanter for medlemslandene, som de nationale myndigheder har udpeget som kontaktpunkter, mødes mindst én gang under hvert formandskab. Formandskabet følger formandskabet i Den Europæiske Union, og bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden, der i lighed med øvri ge afgørelser i bestyrelsen vedtages med enstemmighed. Bestyrelsen fastlægger netværkets årsprogram og underretter Rådet og Kommissionen herom. Bestyrelsen udarbejder ligeledes årlige aktivitetsrapporter, der sendes til Rådet, Kommissionen og Europa-Parlamentet.

Det fremgår endvidere, at sekretariatsopgaverne varetages af Kommissionen, og at udgifterne til etableringen af netværket afholdes over Den Europæiske Unions budget.

3. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Udkastet til rådsafgørelse ses ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

4. Høring

Forslagene er sendt i høring hos Advokatrådet, Amnesty International, Dansk Told- og Skatteforbund, Datatilsynet, Det Danske Center for Menneskerettigheder, Den danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Erhvervsministeriet, Finansministeriet, Indenrigsministeriet, Statsministeriet, Sundhedsministeriet, Udenrigsministeriet, Undervisningsministeriet, Skatt eministeriet, By- og Boligministeriet, Socialministeriet, Det Kriminalpræventive Råd, Landsforeningen af beskikkede advokater, Politiforbundet i Danmark, Politifuldmægtigforeningen, Foreningen af Politimestre i Danmark, Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, Politidirektøren i København, Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet, Københavns Universitet, Århus Universitet og Forvaltningshøjskolen.