EU-sager vedr. By- og Boligministeriet

Notat om væsentlige EU-sager, der vedrører By- og Boligministeriet

Dette notat beskriver væsentlige EU-emner af betydning for By- og Boligministeriet indenfor følgende kategorier:

I hver kategori omtales de væsentligste tiltag, der er foretaget siden den foregående formandskabsperiode og de væsentligste tiltag, der forventes under det svenske formandskab.

I forbindelse med Sveriges overtagelse af formandskabet for Den Europæiske Union den 1.1.2001 har det svenske formandskab udarbejdet et arbejdsprogram for 1. januar - 30. juni 2001. Materialet vedlægges til Boligudvalgets orientering (bilag 1).

Formandskabet har inddelt sit arbejdsprogam i syv områder, hvoraf det ene er FULD BESKÆFTIGELSE OG HØJ VÆKST I EN KONKUR- RENCEDYGTIG UNION, og her skal opmærksomheden især henledes på emnet, Det Indre Marked og forbrugernes interesse.

Det Indre Marked og forbrugernes interesse

Det svenske formandskab konstaterer indledningsvis, at Det Indre Marked er en af grundstenene i EU-samarbejdet. Formandskabet udtaler desuden, at Sverige vil arbejde for, at Europa-Parlamentet og Rådet kan vedtage den nye pakke vedrørende modernisering af direktiverne for offentlige indkøb senest i juni 2001.

Modernisering af direktiverne for offentlige indkøb er af særlig interesse indenfor By- og Boligministeriets område og er derfor nærmere omtalt nedenfor. Endvidere indeholder notatet en status for implementeringen af byggevaredirektivet.

I forlængelse af Kommissionens meddelelse fra 1998 om offentlige indkøb i EU har Kommissionen fremsat forslag til direktiv om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige indkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter. Baggrunden for forslaget er et ønske om at gøre udbudsreglerne mere enkle og fleksible.

Med forslaget ønsker Kommissionen bl.a. at imødekomme offentlige ordregiveres behov for mere tidssvarende indkøbsmetoder, at styrke de små og mellemstore virksomheders muligheder for at deltage i udbud, at styrke gennemsigtigheden og åbenheden og at tilpasse udbudsreglerne til den elektroniske udvikling. Der stilles endvidere forslag om at omredigere og sammenskrive de tre "klassiske" direktiver for varer, tjenesteydelser og bygge- og anlæg sopgaver til en mere brugervenlig form.

En gennemgang af forslaget i en rådsarbejdsgruppe blev - som et led i proceduren vedrørende fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet - påbegyndt under det franske formandskab og fortsættes under det svenske formandskab. Forslaget har været debatteret på Rådsmøde (Indre Marked, forbruger og turisme) den 30.11.2000. Det svenske formandskab prioriterer den fortsatte gennemgang med henblik på orienteringsdebat på R&ari ng;dsmøde (Indre Marked, forbruger og turisme) den 12.3.2001 og politisk enighed eller fælles holdning på Rådsmøde (Indre Marked, forbruger og turisme) den 5.6.2001.

Herudover har Kommissionen intensiveret indsatsen for at udarbejde fortolkningsmeddelelser om adgangen til at tage miljøhensyn og sociale hensyn i forbindelse med gennemførelse af udbud.

Erhvervsministeriet varetager fra dansk side den overordnede koordinering af aktiviteterne.

Ligeledes i forlængelse af Kommissionens meddelelse om offentlige indkøb i EU har Kommissionen {{SPA}} som en del af moderniseringspakken - fremsat forslag om ændring af forsyningsvirksomhedsdirektivet. Også på dette område tilsigtes det at forenkle direktivet dels ved at omstrukturere og klargøre teksten dels ved at forenkle tærskelværdierne. Herudover foreslås bl.a. en tilpasning af procedurerne til elektroniske indk&oslas kanismer, samt at der indføres adgang til gradvis at undtage sektorer, som efter en liberalisering fungerer på konkurrencevilkår.

Forslaget har været til generel drøftelse i ovennævnte rådsarbejdsgruppe og vil efter udmeldinger fra det svenske formandskab komme til detaljeret behandling efter de klassiske direktiver for varer, tjenesteydelser og bygge- og anlægsarbejder. Den samlede tidsplan og procedure følger de klassiske direktiver.

Arbejdet med gennemførelsen af byggevaredirektivet, som har til formål at fjerne alle tekniske handelshindringer, der er forårsaget af landenes forskellige byggeforskrifter, er nu kommet så langt, at Det Indre Marked for byggevarer nu for alvor er ved at blive en realitet for de danske byggevareproducenter.

Den første harmoniserede standard blev vedtaget i sommeren 2000 og skal anvendes som myndighedskrav af landenes byggemyndigheder fra og med 1. april 2001. Desuden skete der i sidste halvdel af 2000 for alvor et gennembrud i standardiseringsarbejdet, hvor en lang række harmoniserede standarder blev færdiggjort.

Samlet forventes det, at der ved udgangen af 2001 vil være omkring 100 færdige harmoniserede standarder.

En vigtig del af rammerne for det indre byggemarked er dermed nu på plads, og arbejdet for Kommissionen og medlemsstaterne er herefter for øjeblikket bl.a. koncentreret om fastlæggelsen af fælles europæiske regler for byggevarer, som også er omfattet af drikkevandsdirektivet.

Med henblik på at få kortlagt konsekvenserne for byggematerialeindustrien ved overgangen til Det Indre Marked på byggevareområdet overlod Kommissionen i foråret 2000 opgaven med undersøgelsen heraf til et engelsk konsulentfirma.

Den endelige rapport fra konsulentfirmaet blev offentliggjort i december 2000.

Rapporten konkluderer, at byggevaredirektivet vil indebære en lang række fordele for byggevareproducenterne, når de harmoniserede standarder og retningslinier for europæiske tekniske godkendelser foreligger. Først og fremmest vil EU-reglerne indebære lettere adgang til eksportmarkederne, ensartede konkurrencevilkår og betydeligt lavere omkostninger i forbindelse med prøvning og certificering ved eksport til flere markeder i Det Indre Marke d.

Desuden vurderes det, at EU-reglerne gennem den forstærkede konkurrence på hele det europæiske marked vil medføre lavere priser og flere valgmuligheder for forbrugerne og bedre kvalitet af byggevarerne.

Rapporten peger dog samtidig på, at overgangen til det indre byggemarked på nogle områder vil medføre forøgede omkostninger for fabrikanterne, hvilket særligt vil berøre de små fabrikanter, som udelukkende producerer til hjemmemarkedet.

Rapporten slutter af med en række anbefalinger til Kommissionen om den fremtidige politik på byggevareområdet, som bl.a. i et vist omfang vil kunne medvirke til at minimere omkostningerne for fabrikanterne mest muligt. By- og Boligministeriet er enig i anbefalingerne.

By- og Boligministeriet har løbende siden 1997 informeret byggebranchen om de kommende regler og konsekvenser af byggevaredirektivet gennem nyhedsbreve og pjecer, som ligger på ministeriets hjemmeside.

Herudover er de danske implementeringsregler p.t. under udarbejdelse, og en række bekendtgørelser om bl.a. CE-mærkning, markedskontrol mv. vil blive udsendt i foråret 2001.

A. Kommissionens Handlingsplan "En bæredygtig byudvikling i Den Europæiske Union" {{SPA}} KOM (98) 605 endelig udgave

Med henblik på yderligere at styrke det uformelle bypolitiske samarbejde inden for EU blev der i oktober 1999 nedsat en arbejdsgruppe om byudvikling og bypolitik (Urban Development Group, UDG) under CSD (Committee of Spatial Development).

Arbejdsgruppen, som henligger under Miljø- og Energiministeriets ressort, og som By- og Boligministeriet er medlem af, har afholdt 10 møder i 2000 og har under fransk formandskab og sekretariatsbistand udarbejdet rapporten {{PU2}}Proposal for a multiannual programme of co-operation in urban affairs within the European Union{{PU2}}.

Rapporten indeholder forslag til et arbejdsprogram (organisering og tidsplan) for det fremadrettede samarbejde, der først og fremmest har til formål 1) at give medlemsstaterne, Kommissionen og byerne et redskab til at tackle de udfordringer, som byerne står overfor 2) at udgøre en referenceramme for bypolitik både på nationalt og EU niveau 3) at hjælpe Kommissionen til styrke fællesskabsinitiativer i relation til byer og at forbedre koordi nationen af initiativerne og 4) at støtte og styrke dialog og forskning mellem landene vedrørende byer og byudvikling.

Endvidere opstiller rapporten ni centrale bypolitiske prioriteringer, som alle medlemsstater ønsker fremmet samt elementer til en strategi, der kan fremme disse prioriteringer. Blandt de bypolitiske prioriteringer skal især nævnes:

• Bedre kendskab til og anerkendelse af byernes betydning.
• Ny tilgang til bypolitik på nationalt og lokalt niveau, herunder udvikling af bypolitiske strategier, der sigter mod bæredygtig byudvikling, og som integrerer økonomiske, miljømæssige, sociale og kulturelle faktorer.
• Initiativer til at modvirke negative effekter af etnisk, social og diskriminerende segregation i byerne.
• Fremme integreret og balanceret byudvikling, det vil sige modvirke bymæssig segregation, således at fremgang i et byområde ikke medfører negativ udvikling i andre byområder.

Arbejdsgruppen for Urban Development (UDG) fortsætter det bypolitiske arbejde i 2001 i samarbejde med EU Kommissionen. Der forhandles p.t. om nedlæggelse af CSD (Committee on Spatial Development), og det forventes, at CSD og arbejdsgruppen herefter tilknyttes som en underkomité til CDCR (Committee on the Development and Conversion of Regions).

B. URBAN II

De overordnede målsætninger for det nye URBAN-initiativ er:

1. at fremme udformningen og gennemførelsen af særlig nyskabende strategier til bæredygtig økonomisk og social revitalisering af små eller mellemstore byer eller problemramte bydele i større byer, og
2. at styrke og udveksle viden og erfaringer om bæredygtig genopretning og udvikling af byområder.

URBAN falder således i tråd med den helhedsorienterede fokus på bypolitiske problemstillinger, som også er kendetegnende for den danske bypolitik, og som kendetegner regeringens bypolitiske perspektiv- og handlingsplan fra foråret 1999.

Forslaget til det danske nationale URBAN program blev, efter behandling i EF-specialudvalget for Industri- og Regionalpolitik og EF-udvalget samt orientering af Europaudvalget, sendt til Kommissionens godkendelse den 19. november 2000. Kommissionen har den 20. december 2000 anerkendt modtagelsen af det danske programudkast. Kommissionen skal i løbet af foråret 2001 gennemføre forhandlinger om de nye URBAN programmer. Erhvervsfremm e Styrelsen afventer nærmere oplysninger fra Kommissionen.