EU-topmøde indledt
EU's stats- og regeringschefer er ankommet til forårstopmødet, der løber af stablen torsdag og fredag i Bruxelles.
Forårstopmøderne er traditionen tro helliget Lissabonstrategien, der omhandler EU's tiltag for at fremme vækst og beskæftigelse. Men også spørgsmål som EU's energi- og klimatiltag samt finansiel stabilitet og statsejede investeringsfonde er sat på dagsordenen.
Lissabonstrategien
Topmødet vil behandle lanceringen af den anden treårige cyklus af Lissabonstrategien, der dækker perioden 2008 til 2010. Stats- og regeringscheferne vil drøfte retningslinjerne for gennemførelsen af denne cyklus af Lissabonstrategien.
Gennemførelsen omfatter tiltag indenfor områdene viden og innovation, hvor bl.a. en realisering af en såkaldte "femte frihed" omfattende fri bevægelighed for viden er prioriteret. Af andre tiltag kan nævnes foranstaltninger til at fremme vilkårene for små og mellemstore virksomheder, en fortsat reduktion af eksisterende barrierer indenfor det indre marked samt udnyttelse af globaliseringen via organisering af arbejdsmarkedet ud fra en "flexicurity"-tilgang (fleksibelt og socialt sikret arbejdsmarked).
Energi og klima
Et centralt emne på topmødet er tidsplanen for vedtagelse af forslagene under den energi- og klimapakke som Europa-Kommissionen fremsatte den 23. januar 2008. Energi- og klimapakken udspringer af de energi- og klimamålsætninger der blev vedtaget på forårstopmødet i marts 2007. Det forventes at stats- og regeringscheferne vil godkende en tidsplan, hvorefter en aftale i Rådet om forslagene under pakken kan være på plads inden udgangen af 2008. Selve vedtagelsen af forslagene i samarbejde med Europa-Parlamentet skulle således kunne være på plads senest i starten af 2009.
Stats- og regeringscheferne vil også diskutere den såkaldte eksterne dimension af klimaforandringer med udgangspunkt i rapporten fra Europa-Kommissionen og EU's højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedpolitik, Javier Solana. Rapporten behandler de internationale sikkerhedsaspekter i forbindelse med klimforandringer. En opfølgning på rapporten med forslag til foranstaltninger der kan fremme samarbejdet med tredjelande og regioner mht. effekterne af klimaforandringer for den internationale sikkerhed forventes til december 2008.
Finansiel stabilitet
Spørgsmålet om finansiel stabilitet kom for alvor i fokus efter turbulensen på de globale finansielle markeder forårsaget af tab på de amerikanske såkaldte subprimelån, hvilket er boliglån til mindre kreditværdige personer. Stats- og regeringscheferne vil med udgangspunkt i en rapport fra Økofin-rådet drøfte den seneste udvikling.
Det forventes, at stats- og regeringscheferne ikke vil udelukke tiltag af en regulerende og tilsynsmæssig art, hvis sektoren ikke selv kan sikre stabiliteten. Tiltag kunne bl.a. omfatte større gennemsigtighed for investorer, bedre vurderingsstandarder for aktiver, styrkelse af rammen for risikohåndtering i den finansielle sektor samt forbedring af markedets funktion og incitamentstruktur.
Statsejede investeringsfonde
De velpolstrede såkaldte statsejede investeringsfonde råder over betragtelige investeringsmidler, der hidtil har været med til at sikre likviditet til kapitalmarkedet. Den begrænsede gennemsigtighed mht. investeringsstrategi og bagvedliggende motiver har dog foranlediget en vis bekymring. Stats- og regeringscheferne forventes derfor at støtte en fælles europæisk tilgang til statsejede investeringsfonde.
Europa-Kommissionen har i en meddelelse identificeret fem principper som en sådan fælles tilgang bør være baseret på. Det drejer sig om tilsagn om et åbent investeringsmiljø, støtte til multilateralt arbejde (IMF og OECD), anvendelse af eksisterende instrumenter (bl.a. regler vedr. offentlig orden og sikkerhed), overholdelse af EU's traktatmæssige og internationale forpligtigelser samt proportionalitet og gennemsigtighed. Stats- og regeringscheferne forventes at kunne støtte en fælles europæisk tilgang baseret på de fem principper. Topmødet forventes også at støtte arbejdet på internationalt plan om en frivillig adfærdskodeks for statsejede investeringsfonde.
Øvrige emner
Under torsdagens middag for stats- og regeringscheferne forventes den franske præsident, Nicolas Sarkozy, at orientere om et forslag til en Middelhavsunion, der dækker Sydeuropa, Nordafrika, Israel og arabiske nabolande. Middelhavnsunionen skulle bl.a. beskæftige sig med spørgsmål vedr. terrorismebekæmpelse, immigration, handel, energi, vandressourcer og bæredygtig udvikling.
Udenfor den officielle dagsorden er der et par øvrige emner, som stats- og regeringscheferne forventes at benytte lejligheden til at drøfte.
Det drejer sig om den kontroversielle islamkritiske film, Fitna, som det hollandske parlamentsmedlem Geert Wilders har stået i spidsen for. Den hollandske premierminister, Jan Peter Balkenende, ønsker en drøftelse af spørgsmålet i lyset af diskussionen om ytringsfrihed.
Et andet emne der eventuelt kan blive berørt er spørgsmålet om de enkelte medlemslandes indgåelse af bilaterale visaaftaler med USA. Fra EU's side har man arbejdet for en fælles visumaftale med USA.