EU-topmøde - fokus på den økonomiske krise
EU's stats- og regeringschefer mødes i dag til EU-topmøde, der løber af stablen torsdag og fredag i Bruxelles under ledelse af det tjekkiske EU-formandskab.
Det altoverskyggende tema for mødet er den aktuelle finansielle og økonomiske krise, men også emner som EU's energi- og klimapolitik samt samarbejdet med de østlige nabolande er på dagsordenen.
Økonomiske og finansielle krise
EU's medlemslande er hårdt ramte af den økonomiske og finansielle krise, og fremtidsudsigterne ser ikke alt for lyse ud. Kommissionens sidste prognose fra januar forudser et fald i den økonomiske vækst på næsten 2 procent i 2009 på EU-plan, hvilket nu vurderes til at være for optimistisk. En helt ny prognose fra Den Internationale Valutafond forudser således et fald i bruttonationalproduktet (BNP) på 3,2 procent for eurolandene i 2009. Arbejdsløsheden er stigende og kan meget vel nærme sig 10 procent for EU-landene under et i 2010.
Den finansielle krises afsmitning på den reale økonomi fik Europa-Kommissionen til at fremsætte en såkaldt europæisk økonomisk genopretningsplan i november sidste år. EU's stats- og regeringschefer godkendte Kommissionens plan på EU-topmødet i december. Planen er en vækststimulerende pakke på i alt 200 mia. euro, hvilket svarer til 1,5 procent af EU's samlede BNP. Størstedelen af vækststimuleringen skal iværksættes umiddelbart på nationalt plan over medlemslandenes offentlige budgetter - 170 mia. euro eller ca. 1,2 pct. af EU's samlede BNP. De resterende 30 mia. euro skal udgøres af EU-støtte. Der er dog fortsat uenighed om finansieringen og fordelingen af 5 mia. euro til forskellige infrastrukturprojekter.
Medlemslandene har efterfølgende iværksat forskellige nationale vækspakker og initiativer. Kommissionen lægger vægt på, at de nationale tiltag under denne koordinerede tilgang er "timely, temporary and targeted" - dvs. de nationale vækstpakker skal ivæksættes på det rette tidspunkt, være af midlertidig karakter samt være målrettet de udsatte sektorer af økonomien. Medlemslandenes samlede finanspolitiske stimulering af økonomien, herunder de såkaldte automatiske stabilisatorer (stigende arbejdsløshedsunderstøttelse og faldende skatteindtægter), vurderes til at være i størrelsesordenen 3,3 procent af EU's BNP i 2009 og 2010, hvilket svarer til ca. 400 mia. euro.
Uanset de svære økonomiske betingelser har Kommissionen fastholdt, at det indre markeds regler skal overholdes, og de offenlige finanser skal efterfølgende konsolideres.
Europa-Kommissionens opfølgning på vækstpakken og oplæg til EU-topmødet er en meddelelse med titlen "Fremdrift i den europæiske genopretning". Oplægget indeholder forslag til en omfattende reform af det finansielle system baseret på de anbefalinger til regulering og tilsyn med de finansielle markeder og aktører, som den såkaldte ekspertgruppe ledet af Jacques de Larosiére præsenterede i en rapport den 25. februar 2009.
Kommissionen vil derfor i næste måned fremsætte forslag om regulering af hedgefonde og kapitalfonde samt forskellige bonusordninger for topledelsen i finansielle institutioner. I juni forventes Kommissionen at følge op på disse initiativer med forslag til yderligere stramning af kapitalkravsdirektivet samt forslag om såkaldte afledte finansielle produkter. Til maj forventes Kommissionen at fremsætte en finansiel tilsynspakke.
Regulering og tilsyn med de finansielle markeder og aktører er et emne som stats- og regeringscheferne også vil drøfte på EU-topmødet. Her skal der opnås enighed om en fælles EU-position op til det globale G20-møde, der afholdes den 2. april i London. Ambitionerne på G20-niveau har været at få etableret en ny såkaldt "global finansiel arkitektur". Op til G20-mødet har der dog været lidt divergerende meldinger, hvor USA på den ene side efterspørger en yderligere vækststimulering af den globale økonomi, mens hovedparten af EU's medlemslande på den anden side fokuserer på regulering og tilsyn med de finansille markeder og aktører.
Klima
På klimaområdet skal stats- og regeringscheferne diskutere vejen frem mod det globale FN-klimatopmøde der afholdes til december i København. Her er det især spørgsmålet om finansieringen af udviklingslandenes klimatilpasninger, der er genstand for diskussion. På det overordnede plan forventes stats- og regeringscheferne at være enige om, at EU skal påtage sig en fair del af disse omkostninger.
Stats- og regeringschefernes forventes også at bekræfte det tidligere tilsagn om at reducere drivhusgasudledningen med 30 procent i 2020 (i forhold til 1990) forudsat at andre industrialiserede lande forpligtiger sig til en sammenlignelig udledningsreduktion, og at de mere udviklede af udviklingslandene bidrager med en passende reduktion afhængig af deres forpligtigelser og respektive formåen.
Det Østlige Partnerskab
EU's stats- og regeringschefer vil formelt godkende det såkaldte Østlige Partnerskab, der er et tættere samarbejde mellem EU og en række lande under EU's naboskabspolitik. De omfattede lande er: Armenien, Aserbajdsjan, Georgien, Hviderusland, Moldova og Ukraine. Partnerskabet vil fokusere på fire tematiske platformer, der omfatter demokrati, god regeringsførelse og stabiltet, økonomisk integration og konvergens med EU-politikker, energisikkerhed samt kontakt mellem mennesker. Partnerskabet vil blive officielt lanceret på et topmøde i Prag den 7. maj 2009.
Lissabontraktaten
Endelig forventes det, at den irske premierminister, Brian Cowen, vil orientere om status for de irske planer om godkendelse af Lissabontraktaten. På EU-topmødet i december 2008 forpligtigede den irske regering sig til at forsøge at få Lissabontraktaten godkendt inden udgangen af oktober 2009.