EU-topmøde - finansiel krise og klima i fokus
Stats- og regeringscheferne er ankommet til EU-topmødet, der løber af stablen onsdag og torsdag i Bruxelles.
De vigtigste punkter på stats- og regeringschefernes dagsorden omfatter den finansielle krise, klima- og energipakken, Lissabontraktaten samt asyl- og indvandringspagten.
Finansielle krise
EU's stats- og regeringschefer skal på topmødet forsøge at fastlægge fælles europæiske retningslinjer for den nationale håndtering af den finansielle krise. Fra dansk side lægges der vægt på at sende et klart signal, hvor det dog samtidig sikres, at konkurrence- og statsstøttereglerne ikke tilsidesættes.
Oprettelse af en egentlig finansiel krisestab er også på tegnebrættet. Det er meningen, at staben skal anvendes i forbindelse med varsling, informationsudveksling og evaluering.
Klima- og energi
Det forventes, at EU's stats- og regeringschefer vil bekræfte ambitionen om at få vedtaget den såkaldte klima- og energipakke inden året udløb. Klima- og energipakken indeholder en række forslag fra Europa-Kommissionen, der skal opfylde EU's målsætning fra marts 2007 om at reducere CO2-udledningen med 20 procent (30 procent i forbindelse med en global klimaaftale i København i 2009) i 2020 samt at 20 procent af EU's energiforbrug skal komme fra vedvarende energikilder i 2020.
Klima- og energipakken indeholder de nationale CO2-reduktionsforpligtigelser samt vedvarende energikvoter. Det forventes at stats- og regeringscheferne vil støtte, at der er tale om en sammenhængende pakke, hvis balance og grundlæggende fordelinger skal bevares. Der er dog en vis bekymring for, at visse medlemslande i lyset af den nuværende finansielle krise og forventede økonomiske afmatning vil være mere fodslæbende med hensyn til at få vedtaget klima- og energipakken.
Fra dansk side er der bl.a. blevet lagt vægt på, at i det tilfælde at der kan forhandles en global aftale på plads, hvorved EU's reduktionsforpligtigelser på CO2-udledningen øges fra 20 til 30 procent i 2020, da skal denne opjustering ske automatisk. Fra det franske EU-formandskabs side er der lagt op til, at denne opjustering skal være genstand for nye forhandlinger under den fælles beslutningsprocedure. Vedtagelser af retsakter under den fælles beslutningsprocedure er som hovedregel tidskrævende, idet det forudsætter et forslag fra Europa-Kommissionen der efterfølgende skal behandles af både Rådet og Europa-Parlamentet.
Europa-Parlamentets miljøudvalg har under dets behandling af klima- og energipakken den 7. oktober 2008 også lagt op til, at en sådan opjustering fra 20 til 30 procent skal ske automatisk.
Lissabontraktaten
Den irske befolkning stemte ved en folkeafstemning den 12. juni 2008 nej til Lissabontraktaten, hvilket efterlod traktaten med en uvis skæbne, idet samtlige 27 medlemslande skal godkende traktaten for at den kan træde i kraft. EU's stats- og regeringschefer besluttede derfor på EU-topmødet i juni 2008, at den irske regering skulle overveje situationen og vende tilbage på det nuværende topmøde med en status over disse overvejelser. Det forventes dog ikke, at den irske regering præsenterer en egentlig tidsplan for den videre proces. Stats- og regeringscheferne vil vende tilbage til spørgsmålet på EU-topmødet i december.
Asyl- og indvandringspagten
Det franske EU-formandskab har udarbejdet en asyl- og indvandringspakt som forventes at blive vedtaget på topmødet. Pagten skal danne udgangspunkt for det videre arbejde med EU's fælles indvandrings- og asylpolitik.