Hjælpemenu

Hovedmenu

”Three strikes and you are out

Eksempel: ”Three strikes and you are out”

Se Europaudvalgsmøde: 26/11 2008 - 00:22:00Downloader du ulovligt materiale tre gang, så skal du udelukkes fra internettet! – Sådan var det barske budskab undervejs I forhandlingerne om nye overordnede regler for udbydere af internettjenester – EU’s såkaldte ”telekompakke”.
Særligt fra fransk side blev der presset på for at ændre EU’s regler, så internetudbydere skulle afskære borgeres adgang til internettet, hvis der tre gange blev downloadet ulovligt materiale. Man ville sikre en simpel måde at beskytte rettigheder til musik, film og andet.

Forslaget til nye regler vakte mange protester også i Folketingets Europaudvalg. Den danske videnskabsminister, som forhandlede på Danmarks vegne i Ministerrådet, forsikrede Europaudvalget, at uanset udfaldet af forhandlingerne, så ville den slags regler ikke gælde for Danmark – fordi det vil være i strid med grundloven. Ifølge ministeren kan man som borgere i Danmark ikke fratages adgang til internettet uden, at ens sag har været prøvet ved en domstol. Telekompakken blev vedtaget i 2009 – og der er ingen krav om, at din internetforbindelse skal lukkes selv om, der downloades ulovligt materiale.