Hvilke økonomiske konsekvenser har "service-direktivet"?
Svar
Konsulentfirmaet Copenhagen Economics har af Europa-Kommissionen fået i opdrag, at udarbejde en analyse af de økonomiske konsekvenser af direktivforslaget. Analysen omfatter det oprindelige direktivforslag - KOM(2004) 2 om "Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om tjenesteydelser i det indre marked" som det blev præsenteret i januar 2004.
Den bestilte analyses konklusioner mht. de samlede økonomiske effekter for EU som helhed er gengivet nedenfor:
-
Samlet velfærdsgevinst svarende til 37 mia. euro eller en 0,6 % stigning i forbrugsmulighederne via større produktivitet samt højere beskæftigelse og indkomst.
-
Generelt fald i prisniveauet på serviceydelser i de berørte sektorer på op til 7,2 %.
-
Stigende produktionsniveau i hele EU svarende til en merværdi på 33 mia. euro i servicesektoren.
-
Stigning i nettobeskæftigelsen med op til 600.000 personer i hele EU. Dog mulighed for faldende beskæftigelse i nogle sektorer.
-
Større integration i handlen med serviceydelser i EU.
-
Reallønsstigning på op til 0,4 %.
-
For Danmarks vedkommende vil det betyde en merværdi på 1,5 mia. kroner og en øget beskæftigelse på ca. 5.500 personer.
Resultater for EU-25 og Danmark
De økonomiske effekter, efter at samtlige medlemslande har implementeret direktivet, er gengivet nedenfor. Effekterne er målt som procentvise afvigelser fra grundforløbet (den nuværende situation). Velfærdspåvirkningen er målt i forbrugsmuligheder.
|
Effekter på den samlede økonomi |
Effekter på servicesektoren |
| ||||||
|
Ændring i % |
Velfærd |
Realløn |
Kapitalafkast |
Beskæftigelse |
Beskæftigelse |
Merværdi |
Merværdi* | |
|
EU-25 |
0,6 |
0,4 |
1,1 |
0,3 |
0,5 |
1,1 |
33,0 | |
|
Danmark |
0,4 |
0,2 |
0,5 |
0,2 |
0,3 |
0,6 |
0,2 | |
*Ændring i mia. euro
|
Effekter på den samlede økonomi |
Effekter på servicesektoren |
| ||||||
|
Ændring i % |
Velfærd |
Realløn |
Kapitalafkast |
Beskæftigelse |
Beskæftigelse |
Merværdi |
Merværdi* | |
|
EU-25 |
0,7 |
0,4 |
1,1 |
0,3 |
0,5 |
1,1 |
33,6 | |
|
Danmark |
0,3 |
0,2 |
0,5 |
0,2 |
0,3 |
0,6 |
0,2 | |
* Ændring i mia. euro
Yderligere information:
Se EU-Oplysningens statusblad om service-direktivet.
Se Kommissionens "Extended Impact Assessment" af direktivforslaget.
Se endvidere Kommissionens portal om service-direktivet.
Sidst opdateret: /19/04/2005