Du er her: EU-Oplysningen
› Spørgsmål og svar
› Læs svarene
› Samtlige svar
› Hvordan udnævner Danma...
Hvordan udnævner Danmark sin kommissær?
Spørgsmålets fulde ordlyd:
Hvordan udnævner Danmark sin kommissær?Svar
Formelt bliver Kommissærer udnævnt af Rådet, og bliver godkendt ved afstemning i Europa-Parlamentet. Parlamentet kan dog, i modsætning til Rådet, alene afvise hele Kommissionen, og ikke alene en enkelt Kommissær.
Reglerne for udnævnelse af Kommissionen, Kommissionens formand samt de enkelte Kommissærer, står beskrevet i EF-traktatens artikel 214.
Heri står, at Rådet udarbejder en liste over foreslåede Kommissærer, og ifølge artikel 214, stk. 2 udarbejdes listen "i overensstemmelse med hver enkelt medlemslands indstilling". Dette betyder, at den kommissær der bliver valgt fra Danmark, i praksis er den som Danmark har anbefalet til Rådet.