Hjælpemenu

Hovedmenu

Du er her: EU-OplysningenSpørgsmål og svarLæs svareneSamtlige svar › Hvad er EU's definitio...

Hvad er EU's definition på terror?

Spørgsmålets fulde ordlyd:

Hvad er EU's definition på terror?

Svar

På Ministerrådsmødet den 13. juni 2002 blev medlemslandene enige om en definition af 'terrorisme', som blev skrevet ind i Rådets rammeafgørelse for bekæmpelse af terrorisme:

EU's Terrordefinition

"[...] forsætlige handlinger, således som de er defineret som lovovertrædelser i national lovgivning, der i kraft af deres karakter eller den sammenhæng, hvori de begås, kan tilføje et land eller en international organisation alvorlig skade, betragtes som terrorhandlinger, når de begås med det formål:

– alvorligt at intimidere en befolkning, eller

– uretmæssigt at tvinge offentlige myndigheder eller en international organisation til at foretage eller til at undlade at foretage en handling, eller

– alvorligt at destabilisere eller ødelægge et lands eller en international organisations grundlæggende politiske, forfatningsmæssige, økonomiske eller samfundsmæssige strukturer:

a) legemsangreb, der kan have døden til følge

b) alvorlige overgreb mod en persons fysiske integritet

c) bortførsel eller gidseltagning

d) massive ødelæggelser af et regeringsanlæg eller et offentligt anlæg, et transportsystem, en infrastruktur, herundet et edb-system, en fast platform på kontinalsoklen, et offentligt sted eller en privat ejendom, der kan bringe menneskeliv i fare eller forårsage betydelige økonomiske tab

e) kapring af luftfartøjer, skibe eller andre kollektive transportmidler eller godstransportmidler

f) fremstilling, besiddelse, erhvervelse, transport eller levering eller brug af skydevåben, sprængstoffer, kernevåben, biologiske og kemiske våben samt, for så vidt angår biologiske og kemiske våben, forskning og udvikling

g) spredning af farlige stoffer, brandstiftelse, fremkaldelse af oversvømmelser eller eksplosioner med den følgevirkning, at menneskeliv bringes i fare

h) forstyrrelse eller afbrydelse af vand- eller elforsyningen eller forsyningen med andre grundlæggende naturressourcer med den følgevirkning, at menneskeliv bringes i fare

i) fremsættelse af trusler om at ville begå en af de i litra a) til h) nævnte handlinger."

I september 2001 gennemføres fælles holdning 2001/931/FUSP om anvendelse af specifikke foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme. Denne fælles holdning bemyndigede Rådet til at udarbejde en EU's terrorliste, der jævnligt bliver ændret- senest med Rådets afgørelse 2012/333/FUSP

I december 2001 blev også forordning 2580/2001 vedtaget, idet det var nødvendigt, at også Fællesskabet skulle kunne træffe foranstaltninger for at gennemføre FUSP-aspekterne af den fælles holdning 2001/931/FUSP. Her bemyndiges Europa-Kommissionen blandt andet til at ændre bilaget på grundlag af oplysningerne fra medlemsstaterne. Der er også bestemmelser om bankers, andre finansielle institutioner, forsikrings selskaber, andre organer og personer forpligtelser til at forlægge oplysninger, der vil kunne lette overholdelsen af forordningen. 

Vil du vide mere?