Hvilke typer retsakter findes på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område?
Spørgsmålets fulde ordlyd:
Hvilke typer retsakter findes på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område?
Svar
Hvilke typer retsakter findes på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område?
Spørgsmålets fulde ordlyd:
Hvilke typer retsakter findes på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område?
Svar
I EU-Traktatens artikel 25 og 26 (kapitel 2 om særlige bestemmelser om den fælles Udenrigs og sikkerhedspolitik) findes en oversigt over de retsakter, der kan vedtages på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område. Disse er fælles strategier, fælles aktioner og fælles holdninger. Bemærk at svaret kun forholder sig til kapitel 2 traktaten om den Europæiske Union og derfor ikke de almindelige bestemmelser om Unions optræden udadtil i traktaten om den Europæiske funktionsmåde.
Principper og overordnede retningslinjer
Principper og overordnede retningslinjer er politiske akter, der kan vedtages af Det Europæiske Råd. Rådet og Unionens højtstående repræsentant påser, at Unionens aktion fremtræder som en helhed, er sammenhængende og effektiv.
Fælles strategier
Fælles strategier fastlægger EU’s mål, varighed og aktionsmidler på områder af fælles interesse for medlemslandene. Fælles strategier kan vedrøre både geografiske emner eller et bestemt tema.
De fælles strategier udarbejdes af Rådet og vedtages efterfølgende med enstemmighed af Det Europæiske Råd. De fælles strategier får karakter af retsakter ved, at de giver mulighed for, at Rådet med kvalificeret flertal kan vedtage gennemførelsesretsakter i form af fælles aktioner og fælles holdninger.
Tre fælles strategier er det indtil videre blevet til, siden instrumentet blev indført med Amsterdam-traktaten. Det drejer sig om en fælles strategi over for Rusland (1999), en fælles strategi overfor Ukraine (1999) og en fælles strategi overfor Middelhavsområdet (2000). Sidstnævnte udløb i 2004.
Fælles aktioner
Fælles aktioner anvendes i konkrete situationer, hvor det er nødvendigt for EU at træffe beslutninger om handling og iværksættelse af operationer. De fælles aktioner fastlægger betingelserne for operationernes gennemførelse og er bindende for medlemslandene. De udgør det vigtigste instrument inden for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. I artikel 28 i traktaten om den Europæiske Union forpligter medlemsstaterne sig til at følge afgørelser, der er taget i medfør af artikel 28 om fælles aktioner.
Et eksempel på en fælles aktion er ”Unionens politimission i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien” (2003/681/FUSP) eller EU-Just Lex Iraq. Du kan se flere missioner her
Fælles holdninger
En fælles holdning fastlægger EU’s tilgang til bestemte spørgsmål af geografisk karakter eller vedrørende bestemte emner. Medlemslandene skal tilpasse deres nationale politikker og deres diplomatiske optræden til de fælles holdninger. F.eks. gennemføres EU’s sanktioner over for tredjelande ved vedtagelsen af en fælles holdning. Med Lissabontraktaten er sprogbruget i traktaten ændret en smule, så Rådet vedtager nu afgørelser, men rent juridisk er der ingen forskel på holdninger og afgørelser i medfør af Lissabontraktatens artikel 29 (der ændrer artikel 15 i traktaten om Den Europæiske Union).
Et eksempel på en fælles holdning er ” Rådets fælles holdning 2004/31/FUSP af 9. januar 2004 vedrørende indførelse af en embargo over for Sudan med hensyn til våben, ammunition og militærudrustning”.
Procedurer
Afgørelserne træffes som udgangspunkt med enstemmighed i Det Europæiske Råd og Rådet med mindre andet er fastsat. Dog træffer Rådet afgørelse med kvalificeret flertal, hvis det vedrører afgørelser, der fastlægger en EU-aktion eller en EU-holdning på grundlag af en afgørelse som det Europæiske Råd har træffet på baggrund af Unionens strategiske mål og interesser, der er beskrevet i artikel 22, stk 1 i traktaten om den Europæiske Union. Rådet kan også træffe en afgørelse på baggrund af et kvalificeret flertal, som fastlægger en EU- aktion eller EU-holdning, hvis initiativet til denne holdning eller aktion stammer fra den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik.
Yderligere information: