Hjælpemenu

Hovedmenu

Du er her: EU-OplysningenSpørgsmål og svarLæs svareneSamtlige svar › Skal tredjelandsstatsb...

Skal tredjelandsstatsborgere bosat i Danmark have visum for at rejse til andre Schengen-lande?

Spørgsmålets fulde ordlyd:

Skal tredjelandsstatsborgere bosat i Danmark have visum for at rejse til andre Schengen-lande?

Svar

Udlændinge, der har en gyldig opholdstilladelse kan ifølge Schengen-konventionen rejse frit i andre Schengen-lande i en periode på op til tre måneder, såfremt de:

  • har gyldigt rejsedokument (pas)
  • er i besiddelse af gyldig dansk opholdstilladelse, der har bogstaverne: A, B, C, D, E, F, G, H, J, K eller L eller danske lyserøde/hvide opholdsmærkater med angivelse af et af følgende bogstaver:  B, C, D, E, F, H eller S.
  • er i stand til at fremlægge dokumentation om opholdets formål og har de nødvendige midler til eget underhold både med hensyn til det påtænkte ophold og til hjemrejse
  • ikke er indberettet som uønsket
  • ikke udgør en trussel for den offentlige orden, nationale sikkerhed eller internationale forbindelser

De nærmere regler i forbindelse med ophold i andre Schengen-lande for udlændinge, som ikke har visumpligt, er beskrevet i Schengen-konventionens artikel 20, mens reglerne for udlændinge, der er underlagt visumkrav, er beskrevet i konventionens artikel 21.

Opmærksomheden skal henledes på, at udlændinge, der lovligt er indrejst i et andet Schengen-land, kan være forpligtet til at melde sig til det pågældende lands myndigheder. Meddelelsesspligten beror på national lovgivning. Udlændinge, der ønsker at rejse til andre Schengen-lande rådes derfor til at kontakte ambassaden for det pågældende land inden udrejse. Læs mere om dette i konventionens artikel 22.


Vil du vide mere?