Hjælpemenu

Hovedmenu

Du er her: EU-OplysningenSpørgsmål og svarLæs svareneSamtlige svar › Hvad er EU's udrykning...

Hvad er EU's udrykningsstyrke og kampgrupper?

Spørgsmålets fulde ordlyd:

Hvad er EU's udrykningsstyrke og kampgrupper?

Svar

Udrykningsstyrkerne

EU's stats- og regeringschefer vedtog på et topmøde i Helsingfors i 1999 en række konkrete målsætninger for EU's militære kapacitet, i forbindelse med løsningen af de såkaldte Petersberg-opgaver. Ifølge disse målsætninger skulle EU senest i 2003 være i stand til at udsende op til 60.000 mand i op til ét år med 60 dages varsel – de såkaldte udrykningsstyrker.

Der blev ved samme lejlighed vedtaget målsætninger for en civil krisestyring, der bl.a. skulle gøre EU i stand til at indsætte op til 5.000 politifolk med 30 dages varsel.

Det at EU har etableret en udrykningsstyrke betyder ikke, at der findes et fast personel på 60.000 mand, som står til rådighed for EU’s missioner. Derimod er EU’s udrykningsstyrke et løfte fra EU’s medlemslande om at bidrage med militære styrker til fredsbevarende og konfliktforebyggende aktioner.

På et rådsmøde i maj 2003 erklærede EU-landenes udenrigsministre, at de såkaldte Helsingfors mål nu var opnået, men at udrykningsstyrken havde mangler i forhold til udsendelsesevne og hastighed.

Udrykningsstyrkerne fik fornyet interesse under det franske formandskab i det 2. halvår 2008. På rådsmødet d. 11.-12. december 2008 blev der givet fokus til styrkelse og optimering af de europæiske kapaciteter indenfor forsvar og sikkerhed.  

Kampgrupperne

I 2004 blev det besluttet, at EU skulle oprette såkaldte EU-kampgrupper. Disse kampgrupper skulle stå klar, hvis der blev brug for hurtige militære indsættelser. Hver kampgruppe består af mindst 1.500 mand, og siden 2007 har mindst to af de i alt 15 kampgrupper stået på højt beredskab og været klar til at blive indsat i konfliktfyldte situationer. Kampgrupperne står standby i en 6 måneders periode, hvor de kan anvendes til aktioner varende i højest 4 måneder.

Danmark og Malta bidrager som de to eneste medlemslande ikke til kampgrupperne. Danmarks manglende deltagelse skyldes vores forsvarsforbehold. Udover EU-landene bidrager også Norge, Tyrkiet og Kroatien til kampgrupperne.

Se en liste over kampgrupperne her 

Styrkerne er aldrig blevet anvendt

På nuværende tidspunkt har hverken udrykningsstyrken eller kampgrupperne været anvendt. Det har dog været på tale, at indsætte styrkerne under visse konfliktfylde situationer i fortiden. Pga. den manglende anvendelse bliver det derimod nu diskuteret at nedsætte antallet af kampgrupper i beredskab fra to til en.

Traktaten

Ifølge EU-traktatens artikel 42 skal de aktioner EU deltager i være ”fredsbevarende, konfliktforebyggende og styrke den internationale sikkerhed i overensstemmelse med principperne i De Forenede Nationers (FN) pagt.” Derudover skal aktioner besluttes med enstemmighed i Rådet.