Hjælpemenu

Hovedmenu

Du er her: EU-OplysningenSpørgsmål og svarLæs svareneSamtlige svar › Hvem sidder i den Euro...

Hvem sidder i den Europæiske Centralbanks direktion?

Spørgsmålets fulde ordlyd:

Hvem sidder i den Europæiske Centralbanks direktion?

Svar

Den Europæiske Centralbank, ECB, har en direktion, som har ansvaret for den daglige ledelse og gennemførelsen af de pengepolitiske beslutninger.

Direktionens opgaver

  • At forberede Styrelsesrådets møder.
  • At gennemføre pengepolitikken i euroområdet i overensstemmelse med de retningslinjer og beslutninger, der vedtages af Styrelsesrådet. I den forbindelse skal Direktionen give de nationale centralbanker i euroområdet de nødvendige instrukser.
  • At lede ECB's daglige arbejde.
  • At udøve visse beføjelser delegeret til Direktionen af Styrelsesrådet. Disse omfatter lovgivningsmæssige beføjelser.

ECBs direktion har normalt 6 medlemmer, der vælges for 8 år ad gangen. ECBs direktion kan kun bestå af medlemmer fra et euroland.

Direktionens nuværende medlemmer er:

  1. Mario Draghi (Italien), formand. Embedsperiode udløber 31. oktober 2019.
  2. Vitor Constancio (Portugal), næstformand. Embedsperiode udløber 31. maj 2018.
  3. Sabine Lautenschläger (Tyskland). Embedsperiode udløber 26. januar 2022.
  4. Benoit Cæuré (Frankrig). Embedsperiode udløber 31. december 2019.
  5. Peter Praet (Belgien/Tyskland). Embedsperiode udløber 31. maj 2019.
  6. Yves Mersch (Luxembourg). Embedsperiode udløber 14. december 2020. 

Yderligere information: