Hvilke betalingsstrømme er der mellem EU's budget og Danmark?
Spørgsmålets fulde ordlyd:
Hvilke betalingsstrømme er der mellem EU's budget og Danmark?Svar
Kommissionen udfærdiger hvert år en opgørelse over de udgifter der afholdes over EU-budgettet, som med rimelighed kan fordeles på de enkelte medlemslande. Visse typer af udgifter kan i sagens natur ikke fordeles på de enkelte medlemslande - eksempelvis udgifter til eksterne foranstaltninger. De fordelte udgifter falder i fire hovedkategorier svarende til inddelingen i de finansielle perspektiver. Det drejer sig om udgifter afholdt på landbrugsområdet, strukturforanstaltninger, udgifter til interne politikker samt administrationsudgifter.
Tabellen nedenfor giver en oversigt over Danmarks andel af de afholdte udgifter indenfor de fire hovedområder i perioden 2000 til 2004.
| mio. euro |
2000 |
2001 |
2002 |
2003 |
2004 | % af EU i 2004 | % af total i 2004 |
| Landbrug |
1.309,1 |
1.112,0 |
1.223,4 |
1.223,8 |
1.221,6 |
2,8 |
76,8 |
|
Strukturforanstaltninger |
126,7 |
40,9 |
60,3 |
105,5 |
183,4 |
0,5 |
11,5 |
|
Interne politikker |
178,5 |
154,5 |
142,5 |
119,2 |
138,4 |
2,3 |
8,7 |
|
Administration |
39,7 |
41,1 |
40,6 |
41,2 |
47,3 |
1,0 |
3,0 |
|
Totalt |
1.654,1 |
1.348,6 |
1.466,8 |
1.489,7 |
1.590,7 |
1,7 |
100 |
Som det fremgår modtager Danmark langt den største del af midlerne via EU's landbrugspolitik. I 2004 udgør landbrugsstøtten således 76,8 % af de EU-midler der tilfalder Danmark, svarende til 2,8 % af den samlede fordelte landbrugsstøtte i EU.
En mere detaljeret opgørelse over fordelingen af midler til Danmark kan findes i tabellen nedenfor.
| mio. euro |
2000 |
2001 |
2002 |
2003 |
2004 |
% af EU i 2004 |
% af total i 2004 |
| Landbrug |
1.309,1 |
1.112,0 |
1.223,4 |
1.223,8 |
1.221,6 |
2,8 |
76,8 |
| Direkte støtte |
705,4 |
754,6 |
825,1 |
842,3 |
851,4 |
2,9 |
53,5 |
| Eksportstøtte |
494,9 |
263,4 |
298,3 |
267,6 |
257,7 |
7,6 |
16,2 |
| Opbevaring |
48,2 |
13,2 |
4,7 |
16,5 |
7,7 |
2,4 |
0,5 |
| Udvikling af landdistrikterne |
34,2 |
35,4 |
49,6 |
46,4 |
43,8 |
0,8 |
2,8 |
| Andet |
26,5 |
45,4 |
45,7 |
50,9 |
61,1 |
1,3 |
3,8 |
| Strukturforanstaltninger |
126,7 |
40,9 |
60,3 |
105,5 |
183,4 |
0,5 |
11,5 |
| Mål 1 |
0,0 |
0,0 |
0,0 |
0,0 |
0,0 |
0,0 |
0,0 |
| Mål 2 |
46,5 |
2,3 |
16,8 |
27,7 |
23,2 |
0,5 |
1,5 |
| Mål 3 (Europæiske Socialfond) |
26,8 |
13,7 |
22,1 |
28,5 |
99,1 |
3,4 |
6,2 |
| Andre strukturforanstaltninger |
39,9 |
17,3 |
16,5 |
25,3 |
24,9 |
11,3 |
1,6 |
| Fællesskabsinitiativer |
7,0 |
5,3 |
1,2 |
20,3 |
33,9 |
1,8 |
2,1 |
| Innovative foranstaltninger og teknisk bistand |
6,5 |
2,3 |
3,7 |
3,7 |
1,8 |
1,9 |
0,1 |
| Samhørighedsfonden |
0,0 |
0,0 |
0,0 |
0,0 |
0,4 |
0,0 |
0,0 |
| Interne politikker |
178,5 |
154,5 |
142,5 |
119,2 |
138,4 |
2,3 |
8,7 |
| Uddannelse, ungdom, kultur, medier, information og andre sociale tiltag |
13,2 |
17,6 |
19,9 |
19,3 |
19,8 |
2,1 |
1,2 |
| Energi, Euratom nukleare sikkerhedstiltag og miljø |
21,5 |
23,6 |
26,4 |
26,9 |
35,3 |
13,8 |
2,2 |
| Forbrugerbeskyttelse, indre marked, industri og transeuropæiske netværk |
63,6 |
46,2 |
10,4 |
10,0 |
6,3 |
0,6 |
0,4 |
| Forskning og teknologisk udvikling |
78,4 |
65,4 |
82,1 |
59,8 |
73,2 |
2,1 |
4,6 |
| Andre interne politikker |
1,8 |
1,7 |
3,6 |
3,2 |
3,8 |
1,1 |
0,2 |
| Administration |
39,7 |
41,1 |
40,6 |
41,2 |
47,3 |
1,0 |
3,0 |
| Totalt |
1.654,1 |
1.348,6 |
1.466,8 |
1.489,7 |
1.590,7 |
1,7 |
100,0 |
De midler Danmark modtager via landbrugspolitikken kan endvidere fordeles på de enkelte produktkategorier. En sådan fordeling er gengivet i tabellen nedenfor.
| Mio. euro |
2000 |
2001 |
2002 |
2003 |
2004 |
% af EU i 2004 |
% af total i 2004 |
| Vegetabilske produkter |
827,2 |
793,8 |
817,9 |
774,8 |
804,0 |
3,1 |
50,5 |
| Markafgrøder |
669,7 |
665,6 |
700,0 |
689,2 |
680,9 |
3,9 |
42,8 |
| Sukker |
114,1 |
86,0 |
73,6 |
51,8 |
79,4 |
6,2 |
5,0 |
| Olivenolie |
0,0 |
0,0 |
0,1 |
0,1 |
0,1 |
0,0 |
0,0 |
| Frugt og grøntsager |
1,1 |
0,7 |
1,0 |
1,3 |
1,6 |
0,1 |
0,1 |
| Tobak |
0,0 |
0,0 |
0,0 |
0,0 |
0,2 |
0,0 |
0,0 |
| Andre markafgrøder |
42,3 |
41,5 |
43,2 |
32,4 |
41,9 |
4,6 |
2,6 |
| Animalske produkter |
406,2 |
238,4 |
317,6 |
365,4 |
342,7 |
3,0 |
21,5 |
| Mælk og mælkeprodukter |
211,6 |
127,7 |
173,8 |
192,0 |
163,3 |
8,2 |
10,3 |
| Okse- og kalvekød |
59,6 |
83,1 |
122,8 |
144,2 |
142,8 |
1,8 |
9,0 |
| Fåre- og gedekød |
1,8 |
1,5 |
0,8 |
1,7 |
1,7 |
0,1 |
0,1 |
| Svinekød, æg og fjerkræ |
132,0 |
25,8 |
19,7 |
26,4 |
33,8 |
21,2 |
2,1 |
| Øvrige animalske produkter |
1,3 |
0,3 |
0,6 |
1,0 |
1,1 |
3,8 |
0,1 |
| Tilknyttede udgifter |
41,5 |
44,5 |
38,3 |
37,3 |
31,1 |
6,4 |
2,0 |
| Udvikling af landdistrikter |
34,2 |
35,4 |
49,6 |
46,4 |
43,8 |
0,8 |
2,8 |
| Ugunstigt stillede områder |
0,0 |
0,3 |
0,3 |
0,7 |
0,7 |
0,1 |
0,0 |
| Miljøvenligt landbrug |
13,1 |
18,6 |
18,4 |
18,2 |
18,6 |
1,0 |
1,2 |
| Skovbrug |
4,9 |
3,8 |
10,8 |
6,4 |
6,9 |
1,7 |
0,4 |
| Øvrig udvikling af landdistrikter |
16,1 |
12,7 |
20,1 |
21,2 |
17,6 |
0,9 |
1,1 |
| Totalt |
1.309,1 |
1.112,0 |
1.223,4 |
1.223,8 |
1.221,6 |
2,8 |
76,8 |
Som det fremgår, modtager Danmark en relativ stor del af EU's betalinger under produktkategorien "svinekød, æg og fjerkræ" svarende til 21,2 % af EU's samlede udbetalinger under denne kategori i 2004. Størstedelen af de midler som Danmark modtager på landbrugsområdet går dog til markafgrøder.
Danmarks betalinger til EU's budget udgøres af bidrag til EU-budgettes såkaldte egne indtægter. EU-budgettet bliver finansieret ved opkrævningen af egne indtægter. EU's egne indtægter består af landbrugsafgifter og toldindtægter (traditionelle egne indtægter) samt et moms- og BNI-bidrag. Herudover bidrager medlemslandene til finansieringen af Storbritanniens såkaldte rabatordning.
Danmarks bidrag fordelt på egne indtægter og finansiering af Storbritanniens rabat i perioden 2000-2004 er gengivet i tabellen nedenfor.
| Mio. euro |
2000 |
2001 |
2002 |
2003 |
2004 | % af EU i 2004 (afrundet) |
| Traditionelle egne indtægter |
316,7 |
290,9 |
180,4 |
216,0 |
257,5 |
2,1 |
| Momsbidrag |
557,5 |
572,2 |
418,2 |
380,7 |
210,5 |
1,5 |
| BNP/BNI-bidrag |
719,3 |
719,6 |
893,1 |
988,5 |
1.312,0 |
1,9 |
| Bidrag til finansiering af UK-rabat |
91,4 |
195,0 |
196,2 |
192,5 |
160,8 |
3,1 |
| Korrektion for RIA-udgifter* |
- |
- |
- |
- 1,92 |
- 0,75 |
100,0 |
| Samlet bidrag til egne indtægter |
1.684,8 |
1.777,7 |
1.687,9 |
1.775,8 |
1.940,1 |
2,0 |
| Samlet nationalt bidrag** |
1.368,2 |
1.486,8 |
1.507,5 |
1.559,8 |
1.682,6 |
2,0 |
* Grundet det danske forbehold overfor overstatslige tiltag på området for retslige og indre anliggender, deltager Danmark ikke i finansieringen af visse dele af dette politikområde.
**Indeholder ikke traditionelle egne indtægter.
Fordelingen af midler over EU's budget til Danmark, kombineret med de betalinger i form af egne indtægter som Danmark bidrager med, gør det muligt at udregne et mål for Danmarks nettoposition i forhold til EU's budget. Der er flere måder at opgøre nettopositionen/nettosaldoen på, men nedenfor er Kommissionens metode gengivet.
Udgangspunktet i Kommissionens metode er, at der er balance mellem et medlemslands indbetalinger i form af bidrag til EU-budgettets egne indtægter, og de fordelte udbetalinger som medlemslandet modtager via EU's budget. Der er ikke tale om en nominel balance i den forstand, at indbetalinger og udbetalinger målt i euro er identiske. Balancebegrebet er af en mere relativ karakter, således at medlemslandets andel af de samlede indbetalinger modsvares af medlemslandets andel af de samlede udbetalinger. Ved opgørelse af medlemslandets bidrag i form af egne indtægter udeholdes de traditionelle egne indtægter (landbrugsafgifter og toldindtægter). Argumentet er, at disse automatiske opkrævninger ikke udgør et landespecifikt bidrag til EU's budget. Ved opgørelse af de betalinger som medlemslandene modtager udeholdes administrationsudgifter. Belgien og Luxembourg huser størstedelen af EU's institutioner og modtager således hovedparten af EU's udbetalinger til administration. Indregning af administrationsudgifter ville derfor give et skævt billed af disse landes reelle nettostilling.
Metoder går ud på, at opgøre det enkelte medlemslands moms- og BNI-bidrag, og hertil lægge landets bidrag til finansieringen af Storbritanniens rabatordning. Summen af disse betalinger sammenholdes med de totale betalinger på disse tre kategorier. Den procentsats der således fremkommer, udtrykker det enkelte medlemslands andel af de samlede betalinger til Storbritanniens rabatordning samt de samlede moms- og BNI-bidrag. Hvis der skal være balance mellem medlemslandets bidrag til budgettet samt de betalinger medlemslandet modtager, skal medlemslandets andel af de udbetalte midler således svare til denne procentsats. Det beløb som medlemslandet skal modtage for at sikre balance, kan således findes ved at gange beløbet for de samlede fordelte udgifter med den udregnede betalingsprocentsats. Hvis medlemslandet modtager mindre, end den beregnede andel af betalinger fra EU's budget der sikrer balance, er medlemslandet i henhold til Kommissionens metode nettobidragsyder.
Til illustration kan nettosaldoen for Danmark i 2004 findes på følgende måde. Danmarks bidrag til EU's budget i form af moms- og BNI-bidrag udgør 1.522,5 mio. euro. Danmarks bidrag til finansiering af Storbritanniens rabatordning udgør 160,8 mio. euro. Tilsammen udgør disse bidrag 1.682,6 mio. euro (efter korrektion for RIA-udgifter), hvilket svarer til 2,0334469 procent af samtlige medlemslandes bidrag. De samlede fordelte udgifter over EU's budget udgør 86.944,3 mio. euro. Danmark skal således modtage 2,0334469 procent af dette beløb, svarende til 1.767,96 mio. euro, hvis der skal være balance for Danmarks vedkommende. De faktiske fordelte betalinger til Danmark udgør 1.543,4 mio. euro, hvilket er 224,56 mio. euro mindre end det beløb der sikrer balance. Danmarks nettobidrag til EU's budget er således 224,56 mio. euro i 2004.
Danmarks nettosaldo i perioden 1992 til 2004 er gengivet nedenfor.
|
1992 |
1993 |
1994 |
1995 |
1996 |
1997 |
1998 |
1999 |
2000 |
2001 |
2002 |
2003 |
2004 | |
| Mio. euro | 382,9 | 476,0 | 451,7 | 502,1 | 273,4 | 117,6 | 3,4 | 117,8 | 239,7 | -238,1 | -169,6 | -218,5 | -224,6 |
| % af BNP/BNI | 0,36 | 0,43 | 0,38 | 0,39 | 0,20 | 0,08 | 0,00 | 0,08 | 0,15 | -0,14 | -0,09 | -0,12 | -0,12 |
Vil du vide mere?
-
Kommissionens budgetrapport - "Allocation of 2004 EU expenditure by Member State".
- EU-Oplysningens spørgsmål og svar om budgettet.