Hjælpemenu

Hovedmenu

Du er her: EU-OplysningenSpørgsmål og svarLæs svareneSamtlige svar › Hvilke betalingsstrømm...

Hvilke betalingsstrømme er der mellem EU's budget og Danmark?

Spørgsmålets fulde ordlyd:

Hvilke betalingsstrømme er der mellem EU's budget og Danmark?

Svar

Kommissionen udfærdiger hvert år en opgørelse over de udgifter der afholdes over EU-budgettet, som med rimelighed kan fordeles på de enkelte medlemslande. Visse typer af udgifter kan i sagens natur ikke fordeles på de enkelte medlemslande - eksempelvis udgifter til eksterne foranstaltninger. De fordelte udgifter falder i fire hovedkategorier svarende til inddelingen i de finansielle perspektiver. Det drejer sig om udgifter afholdt på landbrugsområdet, strukturforanstaltninger, udgifter til interne politikker samt administrationsudgifter.

Tabellen nedenfor giver en oversigt over Danmarks andel af de afholdte udgifter indenfor de fire hovedområder i perioden 2000 til 2004.

Midler tilgået Danmark via EU's budget i perioden 2000-2004
 mio. euro

2000 

2001 

2002 

 2003

2004 

% af EU i 2004 % af total i 2004 
 Landbrug 

 1.309,1

 1.112,0

 1.223,4

 1.223,8

 1.221,6

 2,8

 76,8

 Strukturforanstaltninger

 126,7

 40,9

 60,3

 105,5

 183,4

 0,5

 11,5

 Interne politikker

 178,5

 154,5

 142,5

 119,2

 138,4

 2,3

  8,7

 Administration

 39,7

 41,1

 40,6

 41,2

 47,3

 1,0

  3,0

 Totalt

 1.654,1

 1.348,6

 1.466,8

 1.489,7

 1.590,7

 1,7

 100

Som det fremgår modtager Danmark langt den største del af midlerne via EU's landbrugspolitik. I 2004 udgør landbrugsstøtten således 76,8 % af de EU-midler der tilfalder Danmark, svarende til 2,8 % af den samlede fordelte landbrugsstøtte i EU.

En mere detaljeret opgørelse over fordelingen af midler til Danmark kan findes i tabellen nedenfor.

Midler tilgået Danmark via EU's budget i perioden 2000-2004
 mio. euro

 2000

2001 

2002 

2003 

2004 

% af EU i 2004 

 % af total i 2004

 Landbrug

 1.309,1

 1.112,0

 1.223,4

 1.223,8

 1.221,6

 2,8

 76,8

 Direkte støtte

 705,4

 754,6

 825,1

 842,3

 851,4

 2,9

 53,5

 Eksportstøtte

 494,9

 263,4

 298,3

 267,6

 257,7

 7,6

 16,2

 Opbevaring

 48,2

 13,2

 4,7

 16,5

 7,7

 2,4

 0,5

 Udvikling af landdistrikterne

 34,2

 35,4

 49,6

 46,4

 43,8

 0,8

 2,8

 Andet

 26,5

 45,4

 45,7

 50,9

 61,1

 1,3

 3,8

 Strukturforanstaltninger

 126,7

 40,9

 60,3

 105,5

 183,4

 0,5

 11,5

 Mål 1

 0,0

 0,0

 0,0

 0,0

 0,0

 0,0

 0,0

 Mål 2

 46,5

 2,3

 16,8

 27,7

 23,2

 0,5

 1,5

 Mål 3 (Europæiske Socialfond)

 26,8

 13,7

 22,1

 28,5

 99,1

 3,4

 6,2

 Andre strukturforanstaltninger

 39,9

 17,3

 16,5

 25,3

 24,9

 11,3

 1,6

 Fællesskabsinitiativer

 7,0

 5,3

 1,2

 20,3

 33,9

 1,8

 2,1

 Innovative foranstaltninger og teknisk bistand

 6,5

 2,3

 3,7

 3,7

 1,8

 1,9

 0,1

 Samhørighedsfonden

 0,0

 0,0

 0,0

 0,0

 0,4

 0,0

 0,0

 Interne politikker

 178,5

 154,5

 142,5

 119,2

 138,4

 2,3

 8,7

 Uddannelse, ungdom, kultur, medier, information og andre sociale tiltag

 13,2

 17,6

 19,9

 19,3

 19,8

 2,1

 1,2

 Energi, Euratom nukleare sikkerhedstiltag og miljø

 21,5

 23,6

 26,4

 26,9

 35,3

 13,8

 2,2

 Forbrugerbeskyttelse, indre marked, industri og transeuropæiske netværk

 63,6

 46,2

 10,4

 10,0

 6,3

 0,6

 0,4

 Forskning og teknologisk udvikling

 78,4

 65,4

 82,1

 59,8

 73,2

 2,1

 4,6

 Andre interne politikker

 1,8

 1,7

 3,6

 3,2

 3,8

 1,1

 0,2

 Administration

 39,7

 41,1

 40,6

 41,2

 47,3

 1,0

 3,0

 Totalt

 1.654,1

 1.348,6

 1.466,8

 1.489,7

 1.590,7

 1,7

 100,0

De midler Danmark modtager via landbrugspolitikken kan endvidere fordeles på de enkelte produktkategorier. En sådan fordeling er gengivet i tabellen nedenfor.

Fordeling af landbrugsstøtten på produktkategorier i perioden 2000-2004
 Mio. euro

 2000

2001 

2002 

2003 

2004 

% af EU i 2004 

% af total i 2004 

 Vegetabilske produkter

 827,2

 793,8

 817,9

 774,8

 804,0

 3,1

 50,5

 Markafgrøder

 669,7

 665,6

 700,0

 689,2

 680,9

 3,9

 42,8

 Sukker

 114,1

 86,0

 73,6

 51,8

 79,4

 6,2

 5,0

 Olivenolie

 0,0

 0,0

 0,1

 0,1

 0,1

 0,0

 0,0

 Frugt og grøntsager

 1,1

 0,7

 1,0

 1,3

 1,6

 0,1

 0,1

 Tobak

 0,0

 0,0

 0,0

 0,0

 0,2

 0,0

 0,0

 Andre markafgrøder

 42,3

 41,5

 43,2

 32,4

 41,9

 4,6

 2,6

 Animalske produkter

 406,2

 238,4

 317,6

 365,4

 342,7

 3,0

 21,5

 Mælk og mælkeprodukter

 211,6

 127,7

 173,8

 192,0

 163,3

 8,2

 10,3

 Okse- og kalvekød

 59,6

 83,1

 122,8

 144,2

 142,8

 1,8

 9,0

 Fåre- og gedekød

 1,8

 1,5

 0,8

 1,7

 1,7

 0,1

 0,1

 Svinekød, æg og fjerkræ

 132,0

 25,8

 19,7

 26,4

 33,8

 21,2

 2,1

 Øvrige animalske produkter

 1,3

 0,3

 0,6

 1,0

 1,1

 3,8

 0,1

 Tilknyttede udgifter

 41,5

 44,5

 38,3

 37,3

 31,1

 6,4

 2,0

 Udvikling af landdistrikter

 34,2

 35,4

 49,6

 46,4

 43,8

 0,8

 2,8

 Ugunstigt stillede områder

 0,0

 0,3

 0,3

 0,7

 0,7

 0,1

 0,0

 Miljøvenligt landbrug

 13,1

 18,6

 18,4

 18,2

 18,6

 1,0

 1,2

 Skovbrug

 4,9

 3,8

 10,8

 6,4

 6,9

 1,7

 0,4

 Øvrig udvikling af landdistrikter

 16,1

 12,7

 20,1

 21,2

 17,6

 0,9

 1,1

 Totalt

 1.309,1

 1.112,0

 1.223,4

 1.223,8

 1.221,6

 2,8

 76,8

Som det fremgår, modtager Danmark en relativ stor del af EU's betalinger under produktkategorien "svinekød, æg og fjerkræ" svarende til 21,2 % af EU's samlede udbetalinger under denne kategori i 2004. Størstedelen af de midler som Danmark modtager på landbrugsområdet går dog til markafgrøder. 

Danmarks betalinger til EU's budget udgøres af bidrag til EU-budgettes såkaldte egne indtægter. EU-budgettet bliver finansieret ved opkrævningen af egne indtægter. EU's egne indtægter består af landbrugsafgifter og toldindtægter (traditionelle egne indtægter) samt et moms- og BNI-bidrag. Herudover bidrager medlemslandene til finansieringen af Storbritanniens såkaldte rabatordning.

Danmarks bidrag fordelt på egne indtægter og finansiering af Storbritanniens rabat i perioden 2000-2004 er gengivet i tabellen nedenfor.

Danmarks betalinger til EU's budget, egne indtægter og UK-rabat, 2000-2004
 Mio. euro

 2000

2001 

2002 

2003 

2004 

% af EU i 2004 (afrundet)
 Traditionelle egne indtægter

 316,7

 290,9

 180,4

 216,0

 257,5

 2,1

 Momsbidrag

 557,5

 572,2

 418,2

 380,7

 210,5

 1,5

 BNP/BNI-bidrag

 719,3

 719,6

 893,1

 988,5

 1.312,0

 1,9

 Bidrag til finansiering af UK-rabat

 91,4

 195,0

 196,2

 192,5

 160,8

 3,1

 Korrektion for RIA-udgifter*

 -

 -

 -

 - 1,92

 - 0,75

 100,0

 Samlet bidrag til egne indtægter

 1.684,8

 1.777,7

 1.687,9

 1.775,8

 1.940,1

 2,0

 Samlet nationalt bidrag**

 1.368,2

 1.486,8

 1.507,5

 1.559,8

 1.682,6

 2,0

* Grundet det danske forbehold overfor overstatslige tiltag på området for retslige og indre anliggender, deltager Danmark ikke i finansieringen af visse dele af dette politikområde.

**Indeholder ikke traditionelle egne indtægter.

Fordelingen af midler over EU's budget til Danmark, kombineret med de betalinger i form af egne indtægter som Danmark bidrager med, gør det muligt at udregne et mål for Danmarks nettoposition i forhold til EU's budget. Der er flere måder at opgøre nettopositionen/nettosaldoen på, men nedenfor er Kommissionens metode gengivet.

Udgangspunktet i Kommissionens metode er, at der er balance mellem et medlemslands indbetalinger i form af bidrag til EU-budgettets egne indtægter, og de fordelte udbetalinger som medlemslandet modtager via EU's budget. Der er ikke tale om en nominel balance i den forstand, at indbetalinger og udbetalinger målt i euro er identiske. Balancebegrebet er af en mere relativ karakter, således at medlemslandets andel af de samlede indbetalinger modsvares af medlemslandets andel af de samlede udbetalinger. Ved opgørelse af medlemslandets bidrag i form af egne indtægter udeholdes de traditionelle egne indtægter (landbrugsafgifter og toldindtægter). Argumentet er, at disse automatiske opkrævninger ikke udgør et landespecifikt bidrag til EU's budget. Ved opgørelse af de betalinger som medlemslandene modtager udeholdes administrationsudgifter. Belgien og Luxembourg huser størstedelen af EU's institutioner og modtager således hovedparten af EU's udbetalinger til administration. Indregning af administrationsudgifter ville derfor give et skævt billed af disse landes reelle nettostilling.

Metoder går ud på, at opgøre det enkelte medlemslands moms- og BNI-bidrag, og hertil lægge landets bidrag til finansieringen af Storbritanniens rabatordning. Summen af disse betalinger sammenholdes med de totale betalinger på disse tre kategorier. Den procentsats der således fremkommer, udtrykker det enkelte medlemslands andel af de samlede betalinger til Storbritanniens rabatordning samt de samlede moms- og BNI-bidrag. Hvis der skal være balance mellem medlemslandets bidrag til budgettet samt de betalinger medlemslandet modtager, skal medlemslandets andel af de udbetalte midler således svare til denne procentsats. Det beløb som medlemslandet skal modtage for at sikre balance, kan således findes ved at gange beløbet for de samlede fordelte udgifter med den udregnede betalingsprocentsats. Hvis medlemslandet modtager mindre, end den beregnede andel af betalinger fra EU's budget der sikrer balance, er medlemslandet i henhold til Kommissionens metode nettobidragsyder.

Til illustration kan nettosaldoen for Danmark i 2004 findes på følgende måde. Danmarks bidrag til EU's budget i form af moms- og BNI-bidrag udgør 1.522,5 mio. euro. Danmarks bidrag til finansiering af Storbritanniens rabatordning udgør 160,8 mio. euro. Tilsammen udgør disse bidrag 1.682,6 mio. euro (efter korrektion for RIA-udgifter), hvilket svarer til 2,0334469 procent af samtlige medlemslandes bidrag. De samlede fordelte udgifter over EU's budget udgør 86.944,3 mio. euro. Danmark skal således modtage 2,0334469 procent af dette beløb, svarende til 1.767,96 mio. euro, hvis der skal være balance for Danmarks vedkommende. De faktiske fordelte betalinger til Danmark udgør 1.543,4 mio. euro, hvilket er 224,56 mio. euro mindre end det beløb der sikrer balance. Danmarks nettobidrag til EU's budget er således 224,56 mio. euro i 2004.

Danmarks nettosaldo i perioden 1992 til 2004 er gengivet nedenfor.

Danmarks nettosaldo i relation til EU's budget i perioden 1992-2004
 

 1992

1993

1994 

1995 

1996 

1997 

1998 

1999 

2000 

2001 

2002 

2003 

2004 

 Mio. euro 382,9 476,0 451,7 502,1 273,4 117,6 3,4 117,8 239,7 -238,1 -169,6 -218,5 -224,6
 % af BNP/BNI 0,36 0,43 0,38 0,39 0,20 0,08 0,00 0,08 0,15 -0,14 -0,09 -0,12 -0,12

Vil du vide mere?