Hjælpemenu

Hovedmenu

Du er her: EU-OplysningenSpørgsmål og svarLæs svareneSamtlige svar › Skal jeg have mit pas ...

Skal jeg have mit pas med, hvis jeg rejser til et andet EU-land?

Spørgsmålets fulde ordlyd:

Skal jeg have mit pas med, hvis jeg rejser til et andet EU-land?

Svar

Ja. Du skal fortsat have pas med, når du rejser i EU.

Den Nordisk Pasunion

På grund af Den Nordiske Pasunion behøver danske statsborgere dog ikke at medbringe pas ved rejse til de øvrige nordiske lande (Sverige og Finland samt ikke-EU-landene Island og Norge). Du skal dog kunne identificere dig, og derfor anbefaler de danske myndigheder, at danske statsborgere medbringer enten kørekort eller pas. 

EU-lande der ikke er med i Schengen-samarbejdet

Personkontrollen ved grænserne er ikke ophævet i Storbritannien, Irland, Cypern, Bulgarien, Rumænien og Kroatien og her skal der derfor vises pas ved ind- og udrejse af disse lande.

EU-lande der er med i Schengen-samarbejdet

Selvom de øvrige EU-lande ikke kræver, at der vises pas ved ind- og udrejse skal passet medbringes alligevel. Schengen-reglerne ophæver kravet om, at man skal vise pas ved passage af Schengen-landenes indre grænser, men der kan stadigvæk kræves forevisning af gyldig legitimation efter, at man er rejst ind i et Schengen-land. Dette legitimationskrav betyder, at statsborgere i et Schengen-land skal kunne bevise deres statsborgerskab, hvilket for danske statsborgere betyder forevisning af pas. Det er altså ikke nok for danske statsborgere at medbringe for eksempel kørekort på rejser i Schengen-lande.

Du skal derfor medbringe dit pas på rejser til Schengen-lande, selvom der ikke er paskontrol ved grænsen, i lufthavnen m.m.

Vil du vide mere?