Spørgsmål og svar
Kan Kommissionen vedtage regler?
Spørgsmålets fulde ordlyd:
Kan Kommissionen vedtage regler?
Svar
Ja – Kommissionen kan vedtage regler.
Udgangspunktet er egentlig, at det er Ministerrådet og Europa-Parlamentet, som vedtager lovgivning i EU ved den såkaldte almindelige beslutningsprocedure. I denne proces har Kommissionen en central rolle, da Kommissionen mere eller mindre har monopol på at fremsætte forslag.
Kommissionen kan dog også selv vedtage regler - dét kaldes komitologi.
Visse steder i traktatgrundlaget er der direkte henvisninger som giver Kommissionens kompetence - og herudover har Rådet i visse situationer mulighed for bemyndige Kommissionen til at vedtage retsakter, som skal supplere eller gennemføre Rådets retsakter – de såkaldte gennemførelsesforanstaltninger. Kommissionen skal ved udstedelsen af gennemførelsesforanstaltningerne holde sig inden for de rammer, Rådet har fastlagt i retsakterne, der indeholder bemyndigelsen (basisretsakterne).
For at have en vis kontrol med de regler Kommissionen laver, har Rådet fastsat retningslinjer for Kommissionens udstedelse af regler. Efter disse retningslinjer skal Kommissionen forelægge sine udkast til retsakter for komitéer med embedsmænd fra medlemslandene, før retsakterne udstedes. Graden af kontrol varierer efter hvilken type komité, der er tale om.
Ordet ”komitologi” bruges om de forskellige procedurer, der gælder i forholdet mellem Kommissionen, embedsmandskomiteerne og Rådet, når Kommissionen vedtager regler.
Overordnet findes der fire typer af komitéprocedurer:
1. De rådgivende komitéer
2. Forvaltningskomitéer
3. Forskriftskomitéer
4. Forskriftskomitéer med kontrol
De rådgivende komiteer fungerer alene som rådgivende udvalg for Kommissionen, der ikke er forpligtet til at følge udvalgenes holdning. I forvaltnings- og forskriftskomitéerne foretages der derimod afstemninger om komiteernes holdning, og hvis afstemningen går Kommissionen imod, forelægges sagen for Rådet, som dermed inddrages i beslutningsprocessen.
Selv om der ikke er tale om helt samme forhold, kan situationen sammenlignes med, at Folketinget i Danmark kan bestemme, at en minister/ministerens embedsmænd kan udstede bekendtgørelser i henhold til en lov og inden for lovens rammer, uden at Folketinget medvirker til at udarbejde bekendtgørelserne.
Med Lissabontraktaten indføres en sondring mellem delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter. Du kan læse om definitionen og anvendelsesområdet nedenfor.