Spørgsmål og svar
Hvad gør man med rådsmøder, når EU-landene ikke har ministre for samme områder?
Spørgsmålets fulde ordlyd:
Hvad gør man med rådsmøder, når EU-landene ikke har ministre for samme områder?Svar
Rådet består af "en repræsentant for hver medlemsstat på ministerniveau, der er beføjet til at forpligte regeringen i den medlemsstat, den pågældende repræsenterer, og til at udøve stemmeretten" (artikel 16 TEU).
Det betyder derfor ikke noget, at medlemslandene ikke har organiseret deres regeringer ens, da det er op til medlemslandene selv at afgøre, hvordan de vil lade sig repræsentere i Rådet. Det afgørende er, at medlemslandene til rådsmøderne sender en person, som hjemmefra er bemyndiget til at forpligte medlemslandets regering.
Ifølge Rådets forretningsorden samles Rådet i forskellige sammensætninger alt efter, hvilket politisk emne, der er tale om. Det er Rådet i den sammensætning, der kaldes ”almindelige anliggender", som træffer beslutning om, hvilke rådssammensætninger, der skal være mulighed for at mødes i.
Oprindelig var det typisk landenes udenrigsministre, som mødtes i Rådet, men i takt med at EU-samarbejdet udvidede og udviklede sig, skete der en specialisering, så Rådet blev sammensat af fagministre med ansvar for de politikområder, der var til diskussion. Efterhånden var der mange forskellige rådsformationer (omkring 20 i 1999), hvilket gav problemer for sammenhængen i Rådets arbejde. På Det Europæiske Råds møde i Helsinki i 1999 blev det derfor besluttet, at antallet af rådsformationer skulle reduceres for at sikre Rådets effektivitet. Igen på Det Europæiske Råds møde i Sevilla i juni 2002 blev det besluttet, at antallet af rådsformationer skulle reduceres – denne gang fra 16 til ni. Det betyder blandt andet, at de to tidligere råd for landbrug og for Fiskeri er lagt sammen til ét råd. Efter Lissabontraktatens ikrafttrædelse den 1. december 2009 er antallet af rådsformationer dog blev udvidet fra ni til ti.
De fire vigtigste rådsformationer er i dag Rådene for Almindelige anliggender, Udenrigsanliggender, Økonomi og finans samt Landbrug og fiskeri. Disse råd mødes ca. én gang om måneden, med undtagelse af august, hvor EU-institutionerne holder ferielukket. De øvrige råd mødes 3-4 gange pr. halvår. Der afholdes i alt ca. 80-90 rådsmøder om året.
|
Uformelle rådsmøder
Som supplement til de almindelige rådsmøder afholdes der uformelle rådsmøder uden officiel mødedagsorden og med færrest mulige medarbejdere. Møderne afvikles typisk i det land, der har formandskabet og formålet er at give landenes ministre lejlighed til at lære hinanden bedre at kende og evt. få lejlighed til at drøfte sager under uformelle omstændigheder.