Hjælpemenu

Hovedmenu

Du er her: EU-OplysningenSpørgsmål og svarLæs svareneSamtlige svar › Hvor mange medlemmer a...

Hvor mange medlemmer af Europa-Parlamentet har de enkelte lande?

Spørgsmålets fulde ordlyd:

Hvor mange medlemmer af Europa-Parlamentet har de enkelte lande?

Svar

751 medlemmer i alt

Efter valget i maj 2014 er der nu 751 medlemmer af Europa-Parlamentet, hvilket også er fastsat i Lissabontraktaten.

Mange justeringer

Da det forrige valg til Europa-Parlamentet i juni 2009 fandt sted før Lissabontraktaten var trådt i kraft (december 2009), har der efterfølgende været en overgangsordning, hvor antallet af medlemmer til de enkelte lande delvist blev tilpasset bestemmelserne i Lissabontraktaten. Hertil kommer, at Kroatien blev optaget i EU i 2013, hvilket betød, at antallet af medlemmer skulle udvides midlertidigt.

Europa-Parlamentets forskellige størrelser

1. januar 2007 steg antallet af medlemmer af Europa-Parlamentet fra 732 til 785. Det skyldtes optagelsen af de to nye lande Bulgarien og Rumænien. Der var dog tale om et midlertidigt antal medlemmer. Efter valget i 2009 var antallet af medlemmer 736.

Fra december 2011 til den 1. juli 2013 har der været 754 medlemmer af Europa-Parlamentet. Det skyldtes en speciel overgangsordning, hvor antallet blev hævet fra de 736 medlemmer til 754 for at tilnærme sig det antal, der ville have været gældende, hvis Lissabontraktaten var trådt i kraft ved valget i juli 2009.

Fra 1. juli 2013 til valget i maj 2014 har der været 766 medlemmer af Europa-Parlamentet. Det skyldes Kroatiens optagelse den 1. juli 2013, hvor Parlamentet fik 12 ekstra medlemmer. 

Lissabontraktatens bestemmelser

Efter Lissabon-traktaten er trådt i kraft, er det maksimale antal medlemmer ifølge traktaten sat til 750 plus formanden. Antallet af pladser til hvert medlemsland bliver fordelt efter princippet om degressiv proportionalitet. I traktaten om Den Europæiske Union formuleres det således:

"Europa-Parlamentet består af repræsentanter for Unionens borgere. Antallet af medlemmer må ikke overstige 750 plus formanden. Borgerne repræsenteres degressivt proportionalt med en mindstetærskel på seks medlemmer for hver medlemsstat. Ingen medlemsstat tildeles mere end 96 pladser" (Artikel 14 TEU).

Men da valget til Europa-Parlamentet i juni 2009 blev gennemført på grundlag af Nice-traktaten, fik Spanien og en række andre medlemslande dermed ikke den forøgelse af medlemmer i Europa-Parlamentet, som de ville have fået, hvis valget havde fundet sted på grundlag af Lissabon-traktatens bestemmelser.

For at tage højde for den situation var der på Det Europæiske Råd i december 2008 enighed om en erklæring om overgangsforanstaltninger vedrørende sammensætningen af Europa-Parlamentet, hvilket indebærer en midlertidig forøgelse af antallet af medlemmer til 754. Tallet skyldes en særordning for Tyskland, der ved valget i 2009 fik 3 pladser mere end landet havde krav på i henhold til Lissabontraktaten.

Traktatændringen, der tillod den ændrede sammensætning af Europa-Parlamentet, trådte i kraft den 1. december 2011, efter at Belgien som det sidste land i november havde gennemført ratifikationen.

Link til Europa-Parlamentets baggrundnotat om den endelige ratifikation af de ekstra 18 medlemmer

Danmark har nu 13 medlemmer i Europa-Parlamentet. Op til valget i juni 2009 havde Danmark 14 medlemmer.

Du kan se fordelingen af Europa-Parlamentets medlemmer i valgperioden 2009-2014 samt fordelingen efter valget i maj 2014 og altså under Lissabontraktatens bestemmelser i tabellen nedenfor.

Antal medlemmer af Europa-Parlamentet

Land

Valgperiode 2009-2014*

Overgangsordning

Kroatien

Valgperioden 2014-2019 (Lissabontraktaten**)

Tyskland

99

99

-

96

Frankrig

72

74

-

74

Storbritannien

72

73

-

73

Italien

72

73

-

73

Spanien

50

54

-

54

Polen

50

51

-

51

Rumænien

33

33

-

32

Nederlandene

25

26

-

26

Grækenland

22

22

-

21

Belgien

22

22

-

21

Portugal

22

22

-

21

Ungarn

22

22

-

21

Tjekkiet

22

22

-

21

Sverige

18

20

-

20

Østrig

17

19

-

18

Bulgarien

17

18

-

17

Slovakiet

13

13

-

13

Danmark

13

13

-

13

Finland

13

13

-

13

Irland

12

12

-

11

Litauen

12

12

-

11

Kroatien

-

-

12

11

Letland

8

9

-

8

Slovenien

7

8

-

8

Estland

6

6

-

6

Cypern

6

6

-

6

Luxembourg

6

6

-

6

Malta

5

6

-

6

I alt

736

754

766

751

* EU's stats- og regeringschefer vedtog på EU-topmødet i december 2008
en erklæring, hvori der skitseres en overgangsordning for antallet af medlemmer af Europa-Parlamentet i valgperioden 2009-2014. Overgangsordningen blev
sat i værk efter Lissabon-traktatens ikrafttrædelse pr. 1. december 2011 oghævede antallet af medlemmer i valgperioden 2009-2014 til 754 medlemmer, hvilket svarer til Lissabontraktatens antal +3 medlemmer til Tyskland (99 i alt). 

** Fordeling i henhold til Det Europæiske Råds afgørelse om Europa-Parlamentets sammensætning.

Grundlaget for antallet af medlemmer i Europa-Parlamentet ved valget i juni 2009 var EF-traktatens artikel 190. Som nævnt ændrede Lissabontraktaten det maksimale antal medlemmer af Europa-Parlamentet med formuleringen i EU-traktatens artikel 14.

Kroatien

Med Kroatiens optagelse den 1. juli 2013 blev antallet af medlemmer midlertidigt udvidet med 12 frem til næste valg til Europa-Parlamentet til maj 2014, hvorefter antallet altså reduceres fra 766 til 751 medlemmer.