Ændret tidspunkt for åbent samråd om de humane aspekter af fugleinfluenza
Ændret tidspunkt for åbent samråd om de humane aspekter af fugleinfluenza
Europaudvalget har kaldt indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen i samråd om fugleinfluenza. Samrådet er åbent for alle og finder sted fredag den 16. juni 2006 i værelse 2-133 på Christiansborg. Mødetidspunktet er ændret, idet det åbne samråd er flyttet til punkt nr. 2 på Europaudvalgets dagsorden. Samrådet forventes at starte tidligst kl. 09.45. Det anbefales dog at møde op i god tid.
Udvalget har bedt ministeren redegøre for EU’s beredskab i relation til det humane aspekt af fugleinfluenza.
Hele samrådsspørgsmålet kan læses på http://www.ft.dk/ under Europaudvalget, http://www.ft.dk/Samling/20051/almdel/EUU/samspm/T/index.htm.
Samrådet er åbent for alle, men der vil være et begrænset antal tilhørerpladser. Enkelte er forbeholdt pressen. De øvrige pladser går efter ”først til mølle princippet”. Hvis man ønsker at overvære det åbne samråd, kontaktes udvalgets sekretariat på tlf. 33 37 36 10 eller via mail (mette.nielsen@ft.dk)senest torsdag den 15. juni 2006 kl. 12.00. For gæster, der kommer udefra, må der beregnes ekstra tid på grund af sikkerhedstjek ved besøgsindgangen.
Det er tilladt at fotografere og optage lyd og tv m.v., hvis det kan ske uden at anbringe mikrofoner på bordene og uden at forstyrre samrådets afvikling i øvrigt.
Åbne samråd i Europaudvalget optages ikke på CD-rom, men EU-sekretariatet udarbejder et referat, der kan rekvireres ca. en uge efter mødet.
Yderligere oplysninger:Udvalgssekretær Anne-Sofie Jensen, tlf. 33 37 36 06.