Hjælpemenu

Hovedmenu

Du er her: EU-OplysningenOm EU-OplysningenPressemeddelelserArkiv › Åbent møde i Europaudv...

Om EU-Oplysningen

Åbent møde i Europaudvalget om terrorbekæmpelse i EU

Pressemeddelelse fra Folketingets Europaudvalg

Åbent møde i Europaudvalget om terrorbekæmpelse i EU

På fredag den 7. oktober 2005 kl. 8 indledes Europaudvalgets ordinære møde med en åben del, hvor offentligheden har adgang.

Emnet for det åbne møde er EU’s terrorbekæmpelsesindsats, der siden 11. september-angrebene har været et af de højest politisk prioriterede temaer i EU-samarbejdet. 
 
Under den åbne del vil justitsministeren indlede med en orientering om området og efterfølgende besvare spørgsmål fra medlemmerne af Europaudvalget.

Alle har adgang til det åbne møde, men der vil være et begrænset antal tilhørerpladser. Enkelte er forbeholdt pressen. De øvrige pladser går efter ”først-til-mølle” princippet. Hvis du ønsker at overvære det åbne møde, bedes du kontakte udvalgets sekretariat på tlf. 3337 3610 senest torsdag den 6. oktober kl. 12.

For flere oplysninger kontakt venligst Europaudvalgets formand Elisabeth Arnold, tlf.

3337 4701 eller udvalgssekretær Lone Boelt Møller (tlf. 3337 3319).

Baggrund
EU’s samarbejde om terrorbekæmpelse spænder over 7 strategiske mål:
  • En styrkelse af det internationale samarbejde, først og fremmest inden for FN
  • Bekæmpelse af finansieringen af terrorisme
  • Udbygning af medlemslandenes mulighed for at afsløre, efterforske og strafforfølge terrorister og forebygge angreb
  • Beskytte international transport og sikre effektiv grænsekontrol
  • Forbedre evnen til at håndtere konsekvenserne af et terrorangreb
  • Analysere faktorer, der leder til støtte og rekruttering til terrorisme
  • Målrette EU’s eksterne relationer overfor udvalgte tredjelande, der ikke i tilstrækkelig grad kan eller vil bekæmpe terrorisme effektivt.
Der er også udpeget en anti-terror koordinator, Gijs de Vries, som skal skabe sammenhæng i Rådets arbejde med terrorbekæmpelse og sikre, at Rådets beslutninger gennemføres.
 

Omdrejningspunktet for samarbejdet er EU's handlingsplan til bekæmpelse af terrorisme. Den fungerer som køreplan for samarbejdet og fastsætter tidsfrister for, hvornår de enkelte tiltag skal være gennemført. Handlingsplanen er omdelt til Europaudvalget som ”Det Europæiske Råd 16-17/6 2005 - bilag 5” og kan læses på EU-Oplysningens hjemmeside.