60 mio. kr. til EU-debat og –oplysning i 2005-07
60 mio. kr. til EU-debat og –oplysning i 2005-07
Et stort flertal af partierne i Folketingets Europaudvalg har forhandlet 60 mio. kr. på plads med undervisningsministeren til brug for EU-debat og -oplysning i Danmark i de næste 3 år. Der er afsat 20 mio. kr. til hvert år i 2005, 2006 og 2007.
Beløbet er det samme som i de foregående år, men fordelingskriterierne er ændret for at forny den danske EU-debat og forankre den stærkere i den øvrige samfundsdebat.
De 20 mio.kr. om året fordeles som følger:
¨ 8 mio. kr. fordeles til partier og bevægelser i Folketinget og i Europa-Parlamentet. 1/3 fordeles som grundtilskud i lige store portioner, 1/3 fordeles efter mandattal i Folketinget og 1/3 fordeles efter mandattal i Europa-Parlamentet.
¨ 2,2 mio. kr. til organisationer med Europa-debat og –oplysning som hovedformål
¨ 3,4 mio. kr. til organisationer med Europa-debat og –oplysning som delformål
¨ 1,5 mio. kr. til ikke-kommercielle radio- og tv-stationer
¨ 0,8 mio. kr. til EU-infopoints og EU-biblioteker
¨ 2,6 mio. kr. til enkeltstående projektaktiviteter
¨ 1,5 mio. til drift af Nævnet.
Nævnet vedr. EU-Oplysning ændrer navn til ”Nævnet for Fremme af Debat og Oplysning om Europa”.
”Jeg er godt tilfreds med, at den nye aftale giver mulighed for, at EU-debatten i højere grad integreres i den øvrige samfundsdebat i Danmark. Blandt andet fordi flere folkelige organisationer i Danmark, som har helt andre formål end Europaspørgsmål, kan søge debat- og oplysningsmidler. På den måde bliver debatten spredt mere ud”, siger Claus Larsen-Jensen, formand for Folketingets Europaudvalg.
Formanden mener, at en mere bred debat om EU ligger helt i tråd med de tanker, der har fået Folketinget til at integrere Europapolitikken i hele Folketingets arbejde.
”Jeg glæder mig over, at lokale ikke-kommercielle radio- og tv-stationer nu også får styrket deres muligheder for at fortsætte deres gode arbejde med at lave programmer om EU-spørgsmål”, siger Claus Larsen-Jensen.
Link til hele aftalen: http://euo.dk/upload/application/pdf/4c0fb999/20050072.pdf
For flere oplysninger kontakt Europaudvalgets formand, Claus Larsen-Jensen, på tlf. 3337 4033.