Åbent samråd om drivhusgasser
Åbent samråd om drivhusgasser
Europaudvalget har kaldt statsminister Anders Fogh Rasmussen i samråd om drivhusgasser. Samrådet er åbent og finder sted onsdag den 10. november 2004 i vær. 2-133 på Christiansborg. Samrådet begynder umiddelbart efter et lukket møde i udvalget, dog tidligst kl. 9.00.
Europaudvalget har bedt ministeren redegøre for, hvilke initiativer regeringen agter at tage for at sikre en optimal regulering af de industrielle drivhusgasser. Hele samrådsspørgsmålet kan læses på Folketingets netsted www.folketinget.dk under Europaudvalget, Rådsmøde 2610 – miljø – Samrådsspørgsmål B.
Samrådet er åbent for alle, men der vil være et begrænset antal tilhørerpladser. Enkelte er forbeholdt pressen. De øvrige pladser går efter ”først til mølle princippet”. Hvis man ønsker at overvære det åbne samråd, kontaktes udvalgets sekretariat på tlf. 33 37 36 10 senest mandag den 8. november 2004 kl. 12.00.
Der vil være adgang til lyd- og tv-optagelse, fotografering m.v., såfremt dette kan ske uden anbringelse af mikrofoner på bordene, kameraer på stativ og uden forstyrrelse af samrådets afvikling.
En cd med optagelse af det åbne samråd vil senere kunne lånes på Folketingets bibliotek.
Yderligere oplysninger: