Åbent samråd om den kommende landbrugs-kommissærs revisorerklæring
Åbent samråd om den kommende landbrugs-kommissærs revisorerklæring
Europaudvalget har kaldt statsminister Anders Fogh Rasmussen i samråd om den kommende landbrugskommissær Mariann Fischer Boels revisorerklæring af 16. august 2004. Samrådet er åbent og finder sted fredag den 8. oktober 2004 i værelse 2-133 på Christiansborg. Samrådet begynder kl. 10.00.
Udvalget har bedt statsministeren redegøre for Statsministeriets rolle i sagen om udarbejdelsen af Mariann Fischer Boels revisorerklæring af 16. august 2004. Hele samrådsspørgsmålet kan læses på Folketingets netsted www.folketinget.dk under Europaudvalget, alm. del – bilag 1251.
Samrådet er åbent for alle, men der vil være et begrænset antal tilhørerpladser. Enkelte er forbeholdt pressen. De øvrige pladser går efter "først til mølle princippet". Hvis man ønsker at overvære det åbne samråd, kontaktes udvalgets sekretariat på tlf. 33 37 36 10 senest den 7. oktober kl. 12.00. For gæster, der kommer udefra og skal ind på Christiansborg, må der påregnes ekstra tid på grund af sikkerhedstjek ved Besøgsindgangen.
Der vil være adgang til lyd- og tv-optagelse, fotografering m.v., såfremt dette kan ske uden anbringelse af mikrofoner på bordene, kameraer på stativ og uden forstyrrelse af samrådets afvikling.
En cd med optagelse af det åbne samråd vil senere kunne lånes på Folketingets bibliotek.
Yderligere oplysninger:
Udvalgssekretær Birgitte Horsager Møller, tlf. 3337 3622