Island ønsker ny EØS-aftale
Island er ved at nærme sig EU, men i første omgang handler det om en modernisering af EØS-aftalen, der har eksisteret siden 1992. Det var budskabet fra fire medlemmer af Folketingets Europaudvalg, som i går havde besøg fra den islandske EFTA-delegation.
Siden EØS-aftalen, som binder tre (Norge, Island og Liechtenstein) af fire EFTA-lande til EUs indre marked, har Island måttet kopiere en meget stor del af EUs regler ind i den nationale lovgivning uden at have indflydelse i beslutningsprocessen. Den situation er ikke holdbar for Island, mener flere fremtrædende islandske politikere. Derfor er medlemskab af EU påny på den politiske dagsorden i Island. Det var emnet for mødet i går i Folketinget.
Et af formålene med besøget fra islandske EFTA-delgation, som talte formand Vilhjalmar Egilsson og Thorgerdur Gunnarsdottir fra Uafhængighedspartiet, Össur Skarphedinsson fra Alliancepartiet, Ögmundur Jonasson fra Venstre-Grønne bevægelsen og Magnus Stefansson fra Socialdemokratiet, var, at diskutere reformen af EUs fiskeripolitik, som bliver en af hovedopgaverne under det danske formandskab til efteråret samt reform af EØS-aftalen.
Europaudvalget besked til Islands EFTA-delegation var, at: EØS-aftalen fylder ikke meget i EU li-ge nu. Der er først og fremmest EUs udvidelse, som optager sindene i EU, siger Claus Larsen-Jensen, formand for Europaudvalget.
Det korte og det lange er, at EØS-aftalen formentlig er så god, som den kan blive for Island, var budskabet fra de tilstedeværende medlemmer af Europaudvalget, Henrik Dam Kristensen (S), Lars Barfoed (K), Jens Kirk (V) og Claus Larsen-Jensen (S). Hvis der skal forhandles om EØS-aftalen, vil det uundgåeligt inddrage fiskeripolitikken udfra noget-for-noget-princippet. Netop fiskeripoli-tikken er islændingenes ømme punkt, idet de islandske fiskere frygter at skulle afgive fiskekvoter til EUs fiskeriflåder.
Intet tyder på, at EØS-aftalen udstrækkes til flere lande. Meget tyder derfor på, at EØS-aftalen er på vej til at blive marginaliseret i EU. Med nye lande er der i stedet lavet associeringsaftaler. Det medfører, at debatten om Islandsk medlemskab af EU aktualiseres, siger Claus Larsen-Jensen. De deltagende europaudvalgsmedlemmer imødeser islandsk medlemskab af EU men understreger, at et halvt medlemskab af EU formentlig hverken er ønskeligt eller muligt.
Det betyder, at et islandsk ønske om i højere grad at blive involveret i Kommisionens lovgivningsarbejde, hvor en række direktiver og forordninger om det indre marked bliver til, ikke umiddelbart er et realistisk fremtidsscenarium, var den danske vurdering.
Ny meningsmåling i Island viser, at 68% af befolkningen støtter medlemskab af EU.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Claus Larsen-Jensen på telefon 3337 4033.