Lokal afdeling af patentdomstolen i Danmark
Det vil betyde, at når danske virksomheder fører sager i Danmark, vil de have mulighed for at føre deres sag på dansk, og der vil være én dansk dommer.
Det er en konsekvens af, at regeringen (S og RV) har indgået en politisk
aftale med V, K, LA og SF om oprettelsen af en lokal afdeling af den fælles
europæiske patentdomstol i København.
Med en lokal afdeling af patentdomstolen i Danmark får danske virksomheder mulighed for at føre deres sager i Danmark. Samtidig vil virksomhedernes sager kunne føres på dansk og for en dansk dommer.
Sproget ved den lokale afdeling af patentdomstolen vil være både dansk og engelsk, så virksomheder, der lægger sag an ved den lokale afdeling, har mulighed for at vælge det sprog, de ønsker. Afdelingen vil have en fast dansk dommer i dommerpanelet, der består af tre dommere i alt. De øvrige dommere kommer fra den centrale dommerpulje, der etableres i forbindelse med patentdomstolen.
Folkeafstemningen om dansk tiltrædelse til den ny europæiske patentreform afholdes den 25. maj. Det sker samtidig med, at der afholdes valg til Europa-Parlamentet.
Du kan læse mere om patentdomstolen på vores temaside
Folkeafstemning om Patentdomstolen