Kommissionen får gult kort
Hvad betyder et ”gult” kort?
Det betyder, at Kommissionen skal tage forslaget op til overvejelse igen. Kommissionen kan så vælge at fastholde forslaget, trække det tilbage eller fremsætte et ændret forslag. Forslag, der berører retlige og indre anliggender, kræver kun 14 stemmer fra de nationale parlamenter, før Kommissionen får ét ”gult kort” (og ikke de sædvanlige 18 stemmer).
Dette "gule kort" blev udløst af 19 stemmer fra de nationale parlamenter.
Følgende 14 parlamenter/kamre har vedtaget en endelig begrundet udtalelse, hvilket svarer til 19 stemmer. Gruppen af nationale parlamenter finder typisk ikke, at Kommissionen i tilstrækkelig grad har argumenteret for oprettelsen af en anklagemyndighed på europæisk niveau og peger ligeledes på, at strafferet primært hører under national kompetence.
Hvem har stemt hvad?
• House of Lords, Storbritanniens overhus. (1 stemme)
• House of Commons, Storbritanniens underhus.(1 stemme).
• Eerste Kamer, Nederlandenes overhus. (1 stemme).
• Tweede Kamer, Nederlandenes underhus. (1 stemme).
• Országgyűlés, Ungarns parlament. (2 stemmer).
• Senát Parlamentu České republiky, Tjekkiets overhus. (1 stemme).
• Seanad Éireann, Irlands overhus. (1 stemme).
• Dáil Éireann, Irlands underhus. (1 stemme).
• Βουλή των Αντιπροσώπων, Cyperns parlament. (2 stemmer).
• Sénat, Frankrigs overhus. (1 stemme).
• Parlament ta' Malta, Maltas parlament. (2 stemmer)
• Riksdagen, Sveriges parlament. (2 stemmer)
• Camera Deputaţilor, Rumæniens underhus.(1 stemme)
• Slovenski parlament, Sloveniens parlament. (2 stemmer)
NB: Alle parlamenter har to stemmer. Parlamenter, der er delt i to kamre, deler disse stemmer. De øvrige parlamenter, herunder Folketinget, har to stemmer.
De begrundede udtalelser
Fakta om "gule kort"
Hvis de nationale parlamenter mener et lovforslag strider mod ’nærhedsprincippet’, så kan de give ”gule” eller ”orange” kort til Kommissionen. Et ”gult” kort kræver mindst en tredjedel af de nationale parlamenters opbakning og kun en fjerdedels, hvis lovgivningen handler om retlige og indre anliggender, mens et ”orange” kort kræver mindst halvdelen af de nationale parlamenters opbakning. Får Kommissionen et gult kort, skal den genoverveje lovforslaget. Får den et orange kort kan lovforslaget stoppes af flertal i Rådet eller Europa-Parlamentet med begrundelse i nærhedsprincippet.
Europa-Kommissionens reaktion
Kommissionen har i et brev fra den 12. november 2013 anerkendt, at der er tale om et såkaldt gult kort, idet 14 kamre i de nationale parlamenter (svarende til 18 stemmer) har udtalt sig imod forslaget. Kommissionen vil nu tage forslaget op til fornyet overvejelse og beslutte, om det skal opretholdes, ændres eller trækkes tilbage.
Brev fra Kommissionen om anerkendelse af det gule kort
Kommissionen fastholder forslaget
Kommissionen har i en meddelelse den 27. november 2013 annonceret, at den efter grundige overvejelser om forslagets forenelighed med nærhedsprincippet har valgt at fastholde forslaget, da den - trods det gule kort - ikke finder anledning til at ændre eller trække forslaget tilbage.
Meddelelse fra Kommissionen om at fastholde forslaget
Formålet med Den Europæiske Anklagemyndighed
Formålet med forslaget er at oprette Den Europæiske Anklagemyndighed, som skal efterforske og retsforfølge strafbare handlinger, der skader Unionens finansielle interesser ved medlemsstaternes nationale domstole.
Kommissionen har med forslaget lagt op til at oprette Den Europæiske Anklagemyndighed som et nyt EU-organ, der skal have opgaver og beføjelser, som i dag tilkommer medlemsstaternes nationale myndigheder. Danmark vil ikke blive omfattet af forslaget på grund af det danske retsforbehold.
For nærmere information se samlenotat til Folketingets Europavalg fra den 26. september 2013 side 63
Det er kun det andet ”gule kort”, siden de nationale parlamenter i EU med Lissabontraktaten fik en formel rolle i forbindelse med overholdelse af ”nærhedsprincippet”. Kommissionen fik det første "gule kort" i maj 2012 på forslaget om strejkeretten - den såkaldte Monti II-forordning.