Hjælpemenu

Hovedmenu

Tyskland taber i sag om SU

Thiele Meneses vandt i dag over Tyskland i en EU-sag om retten til tysk SU til studier i Nederlandene.

Sagen Thiele Meneses C-220/12 - læs hele EU-dommen her

Hvad drejer sagen sig om?

Verwaltungsgericht Hannover i Tyskland havde anmodet
EU-Domstolen om at besvare et præjudicielle spørgsmål,
der drejer sig om fortolkningen af EU-retten i forhold til SU.

Spørgsmålet er stillet, fordi de tyske myndigheder har afslået
en ansøgning om studiestøtte til en tysk statsborger,
der – efter i en kort periode at have fået støtte til uddannelse
i Tyskland – ønskede støtte til en ny uddannelse i Nederlandene.

Den tyske statsborger, Thiele Meneses, er født i Brasilien
og har primær adresse i Istanbul i Tyrkiet, hvor også hans forældre bor.

Efter tysk ret gives der kun støtte til tyske statsborgere,
der har fast bopæl i udlandet, hvis de søger støtte til uddannelse
i det land, de er bosat i eller et af dette lands nabolande,
og i øvrigt opfylder betingelser, der kan begrunde støtte
i det konkrete tilfælde.

Idet sagsøger har fast bopæl i Tyrkiet, og Nederlandene
ikke er nabostat til Tyrkiet, har de tyske myndigheder
givet af slag på studiestøtte til uddannelse i Nederlandene.

Hvad siger Domstolen?
Den siger, at EU-reglerne ikke tillader "en national lovgivning,
hvor bevilling af uddannelsesstøtte til studier, som følges
i en anden medlemsstat, i princippet er underlagt en enkelt betingelse
om at have etableret fast bopæl i denne lovgivnings forstand
på det nationale område, og hvorefter en statsborger i denne medlemsstat,
som ikke har fast bopæl dér, kun kan opnå uddannelsesstøtte til
uddannelse i udlandet i den stat, hvor ansøgeren har bopæl,
eller i en nabostat dertil, og kun når det er begrundet
i særlige omstændigheder". (præmis 51)

Domstolen tager også stilling til Tysklands argument om,
at økonomiske hensyn kan begrunde en begrænsning.
Hertil siger Domstolen i dommens præmis 43,
at "Rent økonomiske hensyn [ikke] kan [...]
være tvingende almene hensyn, der kan begrunde
en begrænsning af en grundlæggende frihed,
som er sikret ved traktaten".

Har Danmark samme regel ?

Nej, de danske regler om SU til uddannelse i udlandet
har ikke tilsvarende regler som de tyske, der begrænser hvilke lande,
den uddannelsessøgende kan få studiestøtte til.

Du kan læse mere om den danske regerings holdning til sagen her

Domstolen har flere gange taget stilling til nationale SU-regler.

Læs mere om dette i denne note Nye EU-domme udfordrer SU-ordninger