EU giver grønt lys for randzonekompensation
Kommissionen har over for Fødevareministeriet bekræftet, at kompensationsordningen for randzonerne er gyldig. Ordningen giver danske landmænd økonomisk kompensation for de 10 meter randzoner, de har udlagt.
Randzonekompensationen er afhængig af gyldige vandplaner og forventes
udbetalt sammen med landbrugsstøtten. Kompensationen vil også kunne udbetales
med tilbagevirkende kraft.
Svaret fra Kommissionen kommer, efter
Fødevareministeriet i januar i kølvandet på underkendelsen af vandplanerne bad
om at få bekræftet, at der kan udbetales kompensation for randzonerne.
Kommissionen har tiltrådt, at der vil kunne udbetales randzonekompensation
med virkning fra 1. september 2012, når der igen foreligger gyldige vandplaner.
Landmændene vil dermed kunne søge kompensation, som forudsat.
Læs mere her