Hjælpemenu

Hovedmenu

Du er her: EU-OplysningenNyhederNyhedsarkiv2013Maj › Våbenembargoen over fo...

Våbenembargoen over for Syrien forlænges ikke

Våbenembargoen over for Syrien forlænges ikke. EU-landene kunne ikke blive enige om en forlængelse af våbenembargoen over for Syrien. 

Ja til våben til Syrien  

Udenrigsministrene drøftede mandag den 27. maj om våbenembargoen over for Syrien skulle lempes.

Den nuværende embargo gælder indtil udgangen af maj 2013. Det kræver fuld enighed blandt de 27 EU-lande at forlænge sanktionerne. Det er denne embargo, der nu ikke forlænges.

Det betyder, at der kan sendes våben til oprørerne i Syrien.

Du kan læse mere her om konklusionerne og erklæringen fra mødet i går samt mere om EU's sanktioner over for Syrien  om seneste nyt om EU's sanktioner over for Syrien.

Der afholdes en større konference i Geneve om Syrien i juni 2013. Læs mere om denne konference her

Redegørelse fra Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet om drøftelserne på rådsmødet den 27. maj 2013:

"Drøftelsen vedr. Syrien koncentrerede sig særligt om EU’s våbenembargo, der som en del af det samlede sanktionsregime havde udløb d. 31. maj 2013 og derfor stod foran genforhandling. Der var betydelig afstand mellem landepositionerne, hvilket prægede forhandlingerne, og det lykkedes ikke at nå til enighed om vilkårene for en forlængelse af våbenembargoen. I stedet opnåedes enighed om en politisk erklæring, der skitserer en række nationale politiske forpligtelser, som de medlemslande, der måtte ønske at levere våben, skal efterleve: Der må kun leveres våben til den syriske oppositionskoalition og kun med sigte på beskyttelse af civilbefolkningen, der skal afkræves garantier mod misbrug og information om slutbrugere, og der skal fuldt ud tages hensyn til kriterierne i Rådets fælles holdning af 8. december 2008 om fælles regler for kontrol med eksport af militærteknologi og -udstyr (2008/944/FUSP). Det fremgår også af erklæringen, at ingen medlemslande på nuværende tidspunkt vil levere våben. Det øvrige sanktionsregime blev forlænget med 12 måneder".

Syriens olie
EU's udenrigsministre vedtog den 22. april 2013 en lempelse af olieembargoen over for Syrien. Formålet er at bidrage til at tilvejebringe midler til civilbefolkningen og den politiske opposition.

Rådets afgørelse tillader transaktioner med olie og olieprodukter og dertil relateret finansiering, så længe de gennemføres i samråd med oppositionen og ikke omgår EU's sanktioner.

Olieembargoen blev indført i september 2011 for at bidrage til at standse regeringssikkerhedsstyrkernes undertrykkelse.

Siden konflikten startede, er mere end 70 000 mennesker blevet dræbt, og omkring 1,3 mio. andre er blevet tvunget til at flygte fra deres hjem til nabolande som Jordan, Irak, Libanon, Tyrkiet og Egypten.