Hjælpemenu

Hovedmenu

Du er her: EU-OplysningenNyhederNyhedsarkiv2013Juni › Forbud mod snus stemt ...

Forbud mod snus stemt ned af et flertal i Folketinget

Forslaget om et forbud mod salg af løs snus og lignende tobaksprodukter i Danmark blev den 27. juni stemt ned af et flertal i Folketinget.

Et flertal i Folketinget stemte i går regeringens forslag om et forbud mod snus ned.

Her kan kan du se afstemningsresultatet

Her kan du læse hele det forkastede lovforslag

Et flertal i sundhedsudvalget (bestående af V, DF, EL, LA og K) har tidligere udtalt i forbindelse med en begrundet udtalelse til Kommissionen, at det gældende tobaksvaredirektiv fra 2001 ikke indeholder et forbud mod salg af al løs snus i Danmark. Disse partier finder, at salg af løs snus er lovligt i henhold til det gældende direktiv, og bemærker at der er tale om et traditionelt produkt. På denne baggrund vil den foreslåede ændring være i modstrid med den hidtidige danske fortolkning af tobaksvaredirektivet.

Baggrund for sagen

Europa-Kommissionen har med åbningsskrivelse af 21.
juni 2012 indledt en traktatkrænkelsessag mod Danmark,
fordi salg af løs snus er tilladt i Danmark. Europa-Kommissionen
har den 25. oktober 2012 sendt en begrundet udtalelse
til Danmark.

Europa-Kommissionen er af den opfattelse, at tobaksvaredirektivet
forbyder salg af snus.

Den danske regering fremsatte derfor et lovforslag med henblik på at forbyde snus.

Hvad så nu?

Det er endnu uklart hvad regeringen agter at gøre i sagen.

Kommissionen kan vælge at anlægge sag mod Danmark ved EU-Domstolen, der kan afgøre om snus lovligt kan sælges i Danmark.