Hjælpemenu

Hovedmenu

Du er her: EU-OplysningenNyhederNyhedsarkiv2013Juni › EU når nødvendigt, nat...

EU når nødvendigt, nationalt niveau når muligt

Spændende ny EU-note fra Folketingets EU-konsulent om den debat som Holland har indledt om et mere moderat, nøgternt og ikke mindst effektivt EU.

Hvad handler EU-noten om?

Den hollandske regering har taget temperaturen på nærhedsprincippet
med en undersøgelse, der screener alle politikområder for EU-lovgivning
eller forslag til lovgivning, der strider mod proportionalitets- eller nærhedsprincippet.
Resultatet er en liste med 54 sager, hvor regeringen finder behov
for hollandsk handling samt ni generelle anbefalinger for udformning og
vedtagelse af EU-lovgivning.

Baggrund

Fredag den 22. juni 2013 lancerede den hollandske regering resultatet af en
undersøgelse af nærheds- og proportionalitetsprincippets overholdelse i europæisk
lovgivning.

Undersøgelsen er en udløber af koalitionsregeringens (De Liberale, VVD
og Arbejderpartiet, PvdA) fælles regeringsgrundlag fra september 2012.

Undersøgelsen, der er foretaget med bidrag fra samtlige hollandske ministerier
og input fra eksperter, interesseorganisationer og virksomheder, har analyseret
alle ressortområder for initiativer, forslag og lovgivning, der giver anledning
til bekymring i forhold til nærheds- og proportionalitetsprincipperne. Regeringens
resumé af undersøgelsens resultater indeholder ni generelle anbefalinger
for udformning og vedtagelse af EU-lovgivning samt en gennemgang
af 54 konkrete sager, hvor den hollandske regering agter at handle,
fordi sagerne af forskellige årsager rejser bekymringer.

Læs EU-noten her