Hjælpemenu

Hovedmenu

Optjeningsprincippet for børnetilskud er i strid med EU-retten

Den danske anvendelse af optjeningsprincippet for børne-
og ungeydelsen og børnetilskuddet, er i strid med EU-retten.

Kort om sagen

Kommissionen har medio april 2013 rettet skriftlig henvendelse til
Danmark, idet det er Kommissionens opfattelse, at den danske
anvendelse af optjeningsprincippet for børne- og ungeydelsen
og børnetilskuddet er i strid med EU-retten.

Hvad vil regeringen gøre for at overholde EU-retten?
Regeringen vil ændrer administrationen af optjeningsprincippet i
forhold til personer, der er omfattet af EU-retten, således at der
medregnes perioder, der er tilbagelagt efter en anden medlemsstats
lovgivning, ved vurderingen af, om disse personer har optjent ret
til børne-og ungeydelse og børnetilskud efter de danske regler.

Skatteministeren og social- og integrationsministeren vil i efteråret 2013
fremsætte lovforslag med henblik på, at den danske lovgivning bliver
bragt fuldt ud i overensstemmelse med EU-retten.