Hjælpemenu

Hovedmenu

Du er her: EU-OplysningenNyhederNyhedsarkiv2013Juli › HK kan tabe sag om for...

HK kan tabe sag om forskelsbehandling

Må en virksomhed graduere størrelsen af arbejdsgiverbidrag til en pensionsordning efter medarbejdernes alder. Dette spørgsmål afgør EU-Domstolen den 26. september.

Må en virksomhed graduere størrelsen af arbejdsgiverbidragene til en erhvervstilknyttet pensionsordning efter medarbejdernes alder, eller er der i den forbindelse tale om ulovlig forskelsbehandling på grund af alder?

Dette spørgsmål vil EU-Domstolen afgøre den 26. september, men allerede nu foreslår generaladvokat Kokott i sit forslag til afgørelse (der fungerer som en anbefaling for EU-dommerne), at Danmark skal have lov til at opretholde en retstilstand, hvorefter en arbejdsgiver som en del af lønnen kan betale aldersgraduerede bidrag til en erhvervstilknyttet pensionsordning.

Fagforeningen HK står derfor til at tabe sagen, der kan få stor betydning for dens medlemmer.

I den konkrete sag betyder det, at arbejdsgiveren lovligt må betale et pensionsbidrag på 6% for medarbejdere under 35 år, 8% for medarbejdere fra 35-44 år og 10% for medarbejdere over 45 år.

Hele forslaget kan læses her

Dommerne er ikke forpligtet til at følge generaladvokatens forslag.