Danmark 40 år i EU
Forud for medlemskabet havde været en folkeafstemning om, hvorvidt Danmark skulle være medlem eller ej. Et flertal på 63,4 % stemte ja.
Læs om folkeafstemningen om Danmarks optagelse i det daværende EF den 2. oktober 1972.
Hvad har Danmarks medlemskab betydet?
Der findes ikke noget entydigt eller enkelt svar på, hvad Danmarks medlemskab af EU har betydet. Men det er sikkert, at EU i dag favner mange flere lande, områder og politikker end for 40 år siden.
Grundstenen til det EU, vi kender i dag, blev skabt i 1950 ud fra ideen om at skabe fred i Europa. Det skulle ske gennem handel og kontrol med kul- og stålindustrierne, som havde spillet en stor rolle i den militære oprustning i 2. Verdenskrig.
Da Danmark i 1973 kom med i EU, som dengang hed EF, havde samarbejdet bredt sig ud til at omhandle mere end handel med kul og stål. Nu satsede man på at udvikle et Europæisk Fællesskab med fælles marked og en fælles landbrugspolitik. EU’s traktatgrundlag, som Danmark nu tiltrådte, indeholdt også bestemmelser om oprettelsen af en fælles toldunion, en fælles handelspolitik, transportpolitik og konkurrencepolitik. EU var altså på det tidspunkt i gang med i en udviklingsproces hen mod et samarbejde om flere og flere områder.
I dag laver EU love og regler for alt lige fra styring af den økonomiske politik til skadelige stoffer i sutteflasker. EU har altså forskellige betydninger for os som danskere både i form af nye muligheder og nye begrænsninger. For eksempel kan vi lettere rejse rundt i EU, da paskontrollen er ophævet mellem de fleste EU-lande på grund af Schengen-samarbejdet. Men vi kan snart ikke længere købe glødepærer i butikkerne, da regler om at forbyde glødepærer af miljøhensyn i hele EU er i gang med at blive indfaset.
Læs mere om EU’s forskellige politikker her
De danske forbehold
Danmark er dog ikke omfattet af alle EU’s politikker. I 1992 stemte et flertal af danskerne nej til Maastricht-traktaten, som yderligere udvidede EU-samarbejdet. I stedet blev der forhandlet en aftale på plads, som betød, at Danmark alligevel skrev under på Maastricht-traktaten - men med fire forbehold: Unionsborgerskabsforbeholdet, euroforbeholdet, forsvarsforbeholdet og retsforbeholdet.