Europa-Parlamentet godkender fastfrysning af CO2-kvoter
Parlamentet blåstemplede tirsdag planerne om at udskyde auktionerne over en del af den nuværende store mængde CO2-kvoter for dermed at øge kvotepriserne og give virksomhederne et stærkere incitament til at investere i grøn omstilling.
Baggrund
Europa-Parlamentet stemte i juli 2013 om ændringsforslag, der skal genskabe incitamentet i EU's kvotehandelssystem, som har til formål at mindske udledningerne af CO2.
Ifølge Parlamentets ændringsforslag, som der allerede er indgået en aftale med Rådet om, vil Kommissionen i undtagelsestilfælde kunne udskyde auktioner over CO2-kvoter under forudsætning af, at en konsekvensanalyse viser, at der ikke er en signifikant risiko for, at europæiske virksomheder i de berørte sektorer flytter ud af EU. Kommissionen vil kun kunne udskyde auktioner én gang frem til 2020 og for maksimalt 900 millioner kvoter.
Kvotehandelssystemet, der blev oprettet i 2005, indfører et loft over CO2-udledningen, som gradvist sænkes på længere sigt. I 2020 vil udledningerne fra industrielle sektorer omfattet af kvotehandelssystemet være 21% lavere end i 2005.
Hvordan fungerer systemet?
Inden for det fastsatte forureningsloft, modtager eller køber virksomheder kvoter, som bortauktioneres af medlemslandene. En kvote svarer til et ton CO2. Virksomheder kan også sælge uudnyttede kvoter. Ved at begrænse udbuddet af kvoter sikres det, at de har en værdi, så ordningen belønner virksomheder, der investerer for at begrænse deres udledning af CO2 og dermed modvirke klimaforandringerne.
Det stigende overskud af CO2-kvoter grundet overudbud og den økonomiske krise har fået kvotepriserne til at falde til et niveau, der ligger meget under det, der forventedes, da kvotehandelssystemet blev oprettet. Kommissionen har derfor foreslået en model for, hvordan man kan udskyde auktionerne over en del af CO2-kvoterne, også kaldet 'backloading'.
Du kan læse mere om backloading i disse links