Hjælpemenu

Hovedmenu

Du er her: EU-OplysningenNyhederNyhedsarkiv2013April › Kommissionens vurderin...

Kommissionens vurdering af særlige balanceproblemer i dansk økonomi

Kommissionen påpeger to problemer i dansk økonomi; tabet af markedsandele
på eksportmarkederne og danskernes store gæld.

Kommissionen har netop udsendt sin seneste rapport om makroøkonomiske
ubalancer i medlemslandene. Kommissionen finder, at der er ubalancer i 13 medlemslande, herunder Danmark. Ubalancerne i dansk økonomi er dog ikke uforholdsmæssigt store, dvs. de er af mindre betydning.

Om Danmark
Kommissionen påpeger to problemer i dansk økonomi; tabet af markedsandele
på eksportmarkederne og den store gældsbyrde i de private
husholdninger, der er ca. 140 pct. af BNP.


Danmark bør fastholde en moderat lønstigningstakt og bør undersøge
årsagerne til den lave produktivitetsstigning.

Desuden bør vi satse mere på udviklingslande med høj vækst som fremtidige eksportmarkeder.
Dette vil samlet kunne forbedre den danske konkurrenceevne.

For at løse problemet med den høje gældsbyrde i de danske
husholdninger, bør vi stramme op med tildelingen af realkreditlån.

Læs mere
Læs Kommissionens arbejdsdokument om Danmark her

Læs EU-Oplysningens statusblad om Kommissionens vurdering her