Det arabiske forår

Det Udenrigspolitiske Nævn afholder en høring om udviklingen i Nordafrika og Mellemøsten og perspektiverne for en demokratisk udvikling i regionen
Onsdag den 25. maj 2011 kl. 9.30–15.30 i Landstingssalen
Den seneste udvikling i Mellemøsten og Nordafrika - MENA - med præsident Ben-Alis og præsident Mubaraks afgang åbner op for helt nye muligheder og udfordringer i landene. Spørgsmålet er, om vi er vidner til strukturelle ændringer og grundlæggende forandringer i regionen? Er et nyt Mellemøsten ved at blive dannet, og hvad er de demokratiske udfordringer og de økonomiske perspektiver i de forskellige lande i regionen? Høringen sætter fokus på disse spørgsmål.
Få mere information
Tilmelding til høringen er en forudsætning for deltagelse og sker via mail: UPNhoring@ft.dk
Tildeling af pladser sker efter først til mølle princippet, og sidste tilmeldingsfrist er mandag den 23. maj.
Navn og firma/forening eller adresse bedes venligst oplyst ved tilmeldingen.
Adgang til Folketinget sker via besøgsindgangen.
Høringen foregår i Landstingssalen på Christiansborg.
Høringen afvikles på engelsk. Høringen vil blive transmitteret via web-tv på Folketingets hjemmeside (www. ft.dk) og på Folketingets tv-kanal. En lydoptagelse af høringen kan efterfølgende afspilles fra Nævnets hjemmeside og kan endvidere rekvireres på CD ved henvendelse til Folketingets Oplysning, telefon +45 3337 3338.
Yderligere oplysninger:
Eva Esmarch
Nævnssekretær
Telefon: +45 3337 5515