Egypten og Ungarns medielov
Begge emner var sat på dagsorden for onsdagens samling af Europa-Parlamentet i Strasbourg, hvor Kommissær Füle på vegne af EU's højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Catherine Ashton, indledte drøftelserne om Egypten med en redegørelse.
Egypten
Kommissær Füle indledte med at hilse det egyptiske folks mod velkomment og udtrykte forhåbninger om en demokratisk reformproces med frie valg senere på året. Fra EU's side ville der blive lyttet til alle stemmer, også Europa-Parlamentets, med hensyn til anvendelse af de bedst egnede instrumenter til at understøtte reformprocessen. Füle kunne også oplyse, at et særligt møde for EU's udenrigsministre om situationen i Egypten ville blive afholdt på søndag.
Blandt medlemmerne af Europa-Parlamentet var der overordnet støtte til EU's linje, om end der var kritik af EU's vaklen i starten. Fra flere sider blev vigtigheden af en omfattende støtte og bistand til Egypten påpeget. Europa-Parlamentet stemmer torsdag om et beslutningsforslag om situationen i Egypten.
- Læs mere i pressemeddelelsen fra Europa-Parlamentet
- Læs mere i pressemeddelelsen om vedtagelsen af beslutningsforslaget
Ungarske medielov
Debatten om den ungarske medielov, der blev vedtaget den 21. december 2010, blev indledt med en redegørelse fra Europa-Kommissionens næstformand, Neelie Kroes, der jo har undersøgt, om medieloven strider mod EU's grundlæggende rettigheder og ytringsfrihed. Europa-Kommissionen har på baggrund af undersøgelsen anmodet Ungarn om at ændre medielovgivningen på en række punkter, så den kommer i overensstemmelse med EU's regelsæt.
Kommissæren indledte redegørelsen med at oplyse, at hun netop ved ankomsten til Strasbourg var blevet orienteret om, at den ungarske regering var indstillet på at ændre medieloven på følgende fire punkter:
-
Anvendelse af regler om afbalanceret dækning.
-
Udstedelse af bøder til medier lokaliseret i et andet medlemsland.
-
Regler om registrering og autorisation af medier.
-
Regler mod stødende indhold overfor individer, minoriteter og majoriteter.
Den ungarske medielov har været analyseret i forhold til EU's regelsæt på området, der udgøres af direktivet om audiovisuelle medietjenester (2010/13/EF), artikel 49 og 56 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (etableringsretten og fri udveksling af tjenesteydelser) samt charteret om grundlæggende rettigheder (artikel 11 om ytringsfrihed).
Neelie Kroes oplyste, at Kommissionen vil arbejde tæt sammen med de ungarske myndigheder med at få implementeret ændringerne i medielove og føre løbende tilsyn med dette arbejde. Kroes kunne endvidere berette, at hun har tænkt sig at nedsætte en speciel arbejdsgruppe, der skal se på mediernes udfordringer i EU, herunder mediepluralisme og uafhængighed. Arbejdsgruppen skal rådgive kommissæren og bl.a. bestå af repræsentanter fra Europa-Parlamentet.
Fire af Europa-Parlamentets politiske grupper - de grønne, den liberale gruppe (ALDE), den socialdemokratiske gruppe (S&D) samt venstrefløjs fællesgruppen/nordisk grønne venstre (GUE/NGL) - havde op til debatten udarbejdet et fælles beslutningsforslag om medieloven i Ungarn, som Europa-Parlamentet skulle have stemt om torsdag. Torsdag middag blev det dog vedtaget, at udskyde afstemningen til et senere endnu ikke fastsat tidspunkt.
Selve debatten i Europa-Parlamentet var primært delt i to lejre mellem de fire politiske grupper bag det fælles beslutningsforslag samt den politiske gruppe EPP (kristelige demokrater).
EPP-gruppen var af den opfattelse, at dagens debat var blevet overhalet af udviklingen og udtrykte samtidig bekymring over det korstog, som Europa-Parlamentet efter EPP's mening havde ført mod et enkelt medlemsland. Parlamentets reaktion var efter EPP's opfattelse samtidig et udtryk for manglende tillid til Europa-Kommissionens arbejde.
De fire politiske grupper så det modsat netop som et resultat af Europa-Parlamentets fokusering på emnet, at den ungarske regering nu var indvilliget i at ændre medieloven. Der var dog stadig en opfattelse af, at der fortsat udestod problemer - bl.a. med sammensætningen af medierådet og beskyttelsen af journalisternes kilder. Det blev endvidere anført, at der ikke var tale om korstog mod noget enkelt medlemsland, men om håndhævelse af ytrings- og pressefriheden.
Alle kunne dog støtte kommissærens idé om at nedsætte en arbejdsgruppe om mediepluralisme.
Den ungarske udenrigsminister Martonyi, der i kraft af det ungarske EU-formandskab repræsenterede Rådet, kunne afslutte debatten med at fortælle, at Ungarn bekender sig helt og fuldt ud til principperne og reglerne i både EU's traktater og charteret om grundlæggende rettigheder. Han kunne endvidere oplyse, at regeringen ville vedtage ændringerne til medieloven på et møde på fredag, hvorefter de så hurtigt som muligt ville blive forelagt det ungarske parlament.
- Pressemeddelelse fra kommissær og næstformand i Europa-Kommissionen Neelie Kroes
- Fælles beslutningsforslag fra de fire politiske grupper i Europa-Parlamentet
- Pressemeddelelse om udskyldelse af afstemningen om beslutningsforslagene om den ungarske medielov
Øvrige emner på Europa-Parlamentets samling
Af øvrige emner på Europa-Parlamentets samling den 14.-17. februar kan bl.a. nævnes et forstærket samarbejde om fælles EU-patentregler, buspassagerers rettigheder samt Kroatiens fremskridt mod optagelse i EU.
Fælles patentregler
Parlamentet gav i tirsdags grønt lys til det såkaldte forstærkede samarbejde om patentregler, hvilket vil sige, at en række medlemslande kan indføre fælles regler for patenter uanset, at det igennem længere tid ikke har været muligt at opnå enighed i Rådet. Samtlige medlemslande, med undtagelse af Spanien og Italien, har meddelt, at de ønsker at være omfattet af de nye fælles patentregler. Et springende punkt i forhandlingerne har været, hvilke sprog som patentansøgninger skulle udfærdiges på. I det nye patentsamarbejde lægges der op til, at der vil være tale om engelsk, tysk og fransk. Europa-Parlamentets henstilling blev vedtaget med 471 stemmer for, 160 imod og 42 hverken for eller imod.
Buspassagerers rettigheder
Parlamentet stemte i tirsdags også om nye kompensationsregler for buspassagerer på linje med de EU-regler, der kendes for flypassagerer. De nye regler er resultatet af to års forhandlinger mellem Europa-Parlamentet og Rådet, hvor det den 1. december 2010 endelig lykkedes, at indgå et kompromis. Kompensationsreglerne omhandler busturer på over 250 kilometer, hvor passagerer ved forsinkelser på mere end 1½ time har krav på snacks og forfriskninger. Ved forsinkelser på over to timer, hvor busselskabet efterfølgende aflyser og ikke kan angive alternativ transport, har passagererne foruden refusion af billetprisen også krav på 50 pct. af billetprisen i kompensation. Endelig indføres der også erstatningspligt på mistet eller beskadiget bagage på op til 1.200 euro (ca. 8.950 kroner). De nye EU-regler skal træde i kraft i foråret 2013. Europa-Parlamentets betænkning blev vedtaget med et stort flertal på 504 stemmer for, 63 imod og 81 hverken for eller imod.
Kroatiens fremskridt mod optagelse i EU
Endelig debatterede Europa-Parlamentet også fremskridtrapporten om Kroation, hvor det ungarske EU-formandskab har det som en prioritet, at få afsluttet optagelsesforhandlingerne under dets formandskab, hvilket vil sige inden juli. Den ansvarlige kommissær, Stefan Füle, kunne berette, at Kroatien har gjort store fremskridt mod optagelse, men der er stadig en del arbejde endnu. På nuværende tidspunkt er 28 af de 35 såkaldte forhandlingskapitler afsluttede, men de vanskeligste kapitler står tilbage - herunder kapitel 23 om retssystemet og grundlæggende rettigheder samt kapitel 8 om konkurrencepolitik. Ifølge kommissæren skal Kroatien bl.a. sikre et klart system til bekæmpelse af korruption, mindretalsrettigheder og fuldt samarbejde med den internationale krigsforbryderdomstol for det tidligere Jugoslavien. Både kommissæren og flertallet af Europa-Parlamentets medlemmer var af den opfattelse, at Kroatien ikke skulle underkastes yderligere særlige krav, men på den anden side ikke optages før samtlige krav var opfyldte. Europa-Parlamentets beslutning blev vedtaget med 548 stemmer for, 43 imod og 52 hverken for eller imod.