Folkeafstemning om euroen
Som bekendt blev udfaldet af folkeafstemningen et nej til at indføre euroen i Danmark - 53,2 pct. stemte nej og 46,8 pct. stemte ja.
Debatten
Socialdemokratiet, Venstre, De Konservative, Centrumdemokraterne og De Radikale anbefalede deres vælgere at stemme for dansk deltagelse i den fælles valuta.
Socialistisk Folkeparti, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Kristeligt Folkeparti argumenterede imod dansk deltagelse. Modstandersiden var suppleret af Folkebevægelsen mod EU og JuniBevægelsen.
Debatten var præget af økonomiske og relativt tekniske argumenter omkring eurosamarbejdet og Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU’en).
Fra tilhængersiden blev det bl.a. fremført, at dansk eurodeltagelse ville medføre større indflydelse på beslutningerne via deltagelse i Den Europæiske Centralbanks Styrelsesråd. De argumenterede også med, at deltagelse ville betyde mindre vekselomkostninger, afskaffelse af valutakursrisiko ved handel med eurolandene samt et lavere renteniveau. De forventede økonomiske gevinster blev fremført som et tungtvejende argument for at ophæve euroforbeholdet.
På modstandersiden var tabet af suverænitet over pengepolitikken, samt kronens nationale symbolværdi blandt hovedargumenterne. Euroens værditab på 25 pct. i forhold til dollaren blev brugt som argument for, at euroen var en svag valuta, og at Danmarks økonomiske udvikling generelt ville være bedre uden for eurosamarbejdet.
Siden folkeafstemningen den 28. september 2000 er eurosamarbejdet blevet udvidet fra 11 deltagerlande til i dag at omfatte 16 af EU's 27 medlemslande.
Hvis du har lyst til at læse lidt mere om folkeafstemningen den 28. september 2000, så kan du finde baggrundsinformation og bl.a. diverse ekspertrapporter på EU-Oplysningens internetside.