Hjælpemenu

Hovedmenu

Du er her: EU-OplysningenNyhederNyhedsarkiv2010Oktober › Det visuelle udtryk fo...

Det visuelle udtryk for det danske EU-formandskab i 2012

Udenrigsministeriet har valgt det visuelle udtryk for det kommende danske formandskab.
Det danske EU-formandskab i 2012
Det danske EU-formandskab i 2012

Danmark overtager formandskabet i EU d. 1. januar 2012. Udenrigsministeriet har i samarbejde med Dansk Design Center afholdt en konkurrence om en visuel identitet, herunder et logo for det danske formandskab. Vinderen af konkurrencen er Peter Jacob Møgelvang fra Kunde & CO.

Juryen, som har udenrigsminister Lene Espersen som formand, gav vinderprojektet følgende ord med på vejen ved kåringen i dag: ”Det vindende forslag er en både æstetisk og kreativ typografisk løsning, som i sin enkelthed er et klart udtryk for dansk designtradition. En meget raffineret og gennemarbejdet typografisk løsning med sin egen personlighed – og et tvist.”

Der er ganske vist over et år til Danmark overtager 'styrepinden' for EU, men der kan allerede nu peges på en række opgaver som skal afsluttes under dansk formandskab:

  • De finansielle perspektiver for 2014-2020
  • Den fælles landbrugspolitik, CAP’en
  • Europa 2020
  • Naboskabspolitikken 
  • (Evt.) Udvidelsesforhandlinger
  • Visse miljø- og forbrugerspørgsmål  m.v.

Herman van Rompuy er valgt til formand for Det Europæiske Råd i perioden 1. december 2009 til 31. maj 2012. Det betyder, at spørgsmålet om (gen)udnævnelse af DER-formanden skal afklares under dansk formandskab.

Danmark har tidligere haft formandskabet i 1973, 1978, 1982, 1987, 1993 og 2002.

Udenrigsminister Lene Espersens tale
Læs mere om konkurrencen: Udenrigsministeriet
Læs mere om konkurrencen: Dansk Design Center