Enighed om Borgerinitiativet
Der er opnået politisk enighed om, hvordan et af de mere profilerede elementer af Lissabontraktaten - Borgerinitiativet - kan føres ud i livet. Europa-Kommissionen fremsatte på baggrund af Lissabontraktaten forslaget den 31. marts 2010.
Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet har gennem nogen tid arbejdet med sagen, og nu er der altså enighed. Generelt kan man sige, at Europa-Parlamentet og Rådet har ændret på dele af Kommissionens oprindelige forslag i en mere bruger-/borgervenlig retning.
Hovedelementerne i aftalen
- De 1 million borgere skal komme fra "et betydeligt antal medlemsstater" siger traktaten (artikel 11 EU). Det havde Kommisionen i sit forslag oversat til 1/3 EU-lande, og det var Rådet enige i. Europa-Parlamentet sagde 1/5 EU-lande. Kompromiset endte på 1/4 EU-lande.
- Kommissionen skal tage stilling til, om et borgerinititiativ falder inden for Kommissionens beføjelser allerede, når 7 EU-borgere fra 7 forskellige EU-lande har sat deres underskrift på initiativet. Kommisionen havde foreslået 300.000 underskrifter fra 3 forskellige EU-lande. Rådet havde foreslået 100.000.
- Kommissionen skal oprette en hjemmeside med vejledning og en "Point of Contact".
- En underskrift skal suppleres af borgerens navn, adresse, nationalitet, fødselsdag og fødested. Kommissionen ønskede, at der også skulle indgå borgernes ID-kortnummer, men kompromiset endte med, at det ikke er et krav, blandt andet fordi flere lande ikke har ID-kort, herunder Danmark. Lande, som ønsker at benytte ID-kortnummer, kan gøre det. Det er medlemsstatens ansvar at verificere underskrifterne.
- For at kunne skrive under på et borgerinitiativ, skal EU-borgeren have valgret til Europa-Parlamentsvalg.
- Når underskrifterne er indsamlet, skal der holdes en offentlig høring med deltagelse af Kommissionen og Europa-Parlamentet, inden Kommissionen svarer på initiativet.
- Tidsgrænsen for indsamlingen af underskrifterne er 12 måneder fra initiativets registrering ved Kommissionen.
Hvornår kan man anvende Borgerinitiativet?
Borgerinitiativet kan bruges 1 år efter forordningen træder i kraft. Europa-Parlamentet har presset på for kun ½ år, men her endte resultatet altså med 1 år. Ordningen skal evalueres efter 3 år og ikke efter 5 år som oprindeligt foreslået af Kommissionen.
Hvad sker der nu?
Den politiske enighed, som blev opnået mandag aften, skal formelt godkendes af Europa-Parlamentet og Rådet. Europa-Parlamentets såkaldte AFCO-udvalg skal formelt stemme om teksten med den politiske enighed på mandag den 13. december, og aftalen skal godkendes af det samlede Europa-Parlament på plenarsamlingen den 16. december 2010 i Strasbourg. Endelig skal Rådet også formelt godkende aftalen inden årets udgang.