Kommissionens økonomiske prognose for 2009-10

Der er tale om en nedjustering af vækstforudsigelserne for 2009 med hele to procentpoint i forhold til Kommissionens prognose fra efteråret 2008, hvor væksten i 2009 blev anslået til at ende på 0,2 procent. Faldet i væksten er resultatet af finanskrisens virkninger på den reale økonomi og den globale konjunkturnedgang.
Den negative vækst bidrager også til en forventet stigning i arbejdsløsheden, hvor niveauet for 2009 og 2010 forventes at blive på henholdsvis 8,7 og 9,5 procent. Det forventes således, at der i 2009 vil være tale om et fald i beskæftigelsen på 3,5 mio. arbejdspladser.
Inflationen forventes til gengæld, at kunne holde sig under målsætningen på lige under to procent. For 2009 og 2010 forventes inflationen at blive på henholdsvis 1,2 procent og lige under 2,0 procent.
Faldet i den økonomiske vækst og medlemslandenes forskellige vækstpakker forventes at have en kraftig negativ virkning på de offentlige finanser. Den stigende arbejdsløshed og faldende skatteindtægter forventes at bidrage yderligere til forværringen af den offentlige budgetsaldo. Budgetunderskuddet i euroområdet forventes at stige til henholdsvis 4,0 og 4,4 procent af BNP i 2009 og 2010. Forværringen af de offentlige finanser bliver sat i perspektiv, når det forventede udgangspunkt i 2008 er et gennemsnitligt budgetunderskud i euroområdet på 1,7 procent af BNP.
De stigende offentlige budgetunderskud afspejler sig også i udviklingen af den offentlige bruttogæld. Fra et gennemsnitligt niveau på omkring 60 procent af BNP i 2008 forudses en stigning på næsten 10 procentpoint til omkring 70 procent af BNP i 2010 for EU-landene under et.
Nedenfor kan en række udvalgte nøglevariable fra forårsprognosen findes for de 27 EU-medlemslande, euroområdet samt Danmark.
|
2004 |
2005 |
2006 |
2007 |
2008* |
2009** |
2010** | |
| Økonomisk real vækst (årlig procentvis ændring i BNP) | |||||||
| EU-27 |
2,5 |
2,0 |
3,1 |
2,9 |
1,0 |
-1,8 |
0,5 |
| Eurområdet |
2,2 |
1,7 |
2,9 |
2,7 |
0,9 |
-1,9 |
0,4 |
| Danmark |
2,3 |
2,4 |
3,3 |
1,6 |
-0,6 |
-1,0 |
0,6 |
| Arbejdsløshed (procent af den civile arbejdsstyrke) | |||||||
| EU-27 |
9,0 |
8,9 |
8,2 |
7,1 |
7,0 |
8,7 |
9,5 |
| Euroområdet |
9,0 |
9,0 |
8,3 |
7,5 |
7,5 |
9,3 |
10,2 |
| Danmark |
5,5 |
4,8 |
3,9 |
3,8 |
3,5 |
4,5 |
5,6 |
| Inflation (procentvis årlig ændring) | |||||||
| EU-27 |
2,3 |
2,3 |
2,3 |
2,4 |
3,7 |
1,2 |
1,9 |
| Euroområdet |
2,2 |
2,2 |
2,2 |
2,1 |
3,3 |
1,0 |
1,8 |
| Danmark |
0,9 |
1,7 |
1,9 |
1,7 |
3,6 |
1,6 |
1,9 |
| Offentlig budgetsaldo (procent af BNP) | |||||||
| EU-27 |
-2,9 |
-2,4 |
-1,4 |
-0,9 |
-2,0 |
-4,4 |
-4,8 |
| Euroområdet |
-2,9 |
-2,5 |
-1,3 |
-0,6 |
-1,7 |
-4,0 |
-4,4 |
| Danmark |
2,0 |
5,2 |
5,2 |
4,5 |
3,1 |
-0,3 |
-1,5 |
| Offentlig bruttogæld (procent af BNP) | |||||||
| EU-27 |
62,2 |
62,7 |
61,3 |
58,7 |
60,6 |
67,4 |
70,9 |
| Euroområdet |
69,5 |
70,0 |
68,3 |
66,1 |
68,7 |
72,7 |
75,8 |
| Danmark |
43,8 |
36,4 |
30,7 |
26,3 |
30,3 |
28,4 |
27,0 |
| EU-27, Euroområdet, *skøn, **prognose | |||||||
Baggrund
Europa-Kommissionen udarbejder to gange årligt (forår og efterår) en prognose for den økonomiske udvikling i EU. Prognoserne indeholder to-årige fremskrivninger af en omfattende række makroøkonomiske variable for euroområdet og EU's medlemslande. Prognosen indgår bl.a. i Kommissionens vurderinger af den forventede økonomiske udvikling i medlemslandene under Stabilitets- og Vækstpagten. Herudover udarbejder Kommissionen normalt i februar en prognose for de syv største økonomier i EU. Den aktuelle prognose er udarbejdet på baggrund af den hurtige forværring af den økonomiske situation og de økonomiske udsigter siden efteråret.